Nr. 11 - Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer

Husdyrbrugloven – principiel afgørelse om anvendelse af BAT

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i en sag om udvidelse af et husdyrbrug. Sagen indeholder et principielt spørgsmål om anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Afgørelsen er truffet med deltagelse af sagkyndige medlemmer.

Vejle Kommune havde meddelt miljøgodkendelse efter husdyrbruglovens § 12 til et svinebrug på en ejendom i Hygum, Jelling. Kommunens afgørelse var påklaget til nævnet af beboere i nærområdet.

Der var søgt om miljøgodkendelse i forbindelse med et ønske om at udvide produktionen fra 82 til 354 dyreenheder (DE). Det ansøgte dyrehold omfattede 4500 smågrise og 11.500 slagtesvin.

Det eksisterende staldanlæg på ejendommen lå ca. 50 m vest for Hygum. I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet ønskede ansøger at etablere en ny slagtesvinestald på 2.900 m² samt to kornsiloer (amerikanersiloer) i tilknytning hertil. Dette nye anlæg ville blive placeret ca. 700 m nord for Hygum. Hertil kom en ny gyllebeholder på 5.000 m³ ca. 125 m syd for det nye anlæg.

Det eksisterende anlæg på ejendommen omfattede bl.a. en slagtesvinestald med fuldspaltegulv og en toklimastald til smågrise. Den nye slagtesvinestald ville blive indrettet med fuldspaltegulv, og desuden ville ansøger etablere gyllekøling.

Kommunen havde ud fra en samlet vurdering af det ansøgte fundet, at kravet om anvendelse af BAT var opfyldt.

Nævnet udtalte enstemmigt, at kommunerne i sager om godkendelse af husdyrbrug efter husdyrbruglovens § 11 og § 12 skal anvende Miljøstyrelsens ”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)” ved vurderingen af, om det ansøgte lever op til kravet om anvendelse af BAT.

Nævnet fandt dernæst, at vurderingen af, hvorvidt kravet om anvendelse af BAT var opfyldt i den aktuelle sag, måtte foretages i lyset af, at kommunens afgørelse var truffet på et tidspunkt, hvor vejledningen om emissionsgrænseværdier endnu ikke var offentliggjort.

Da ammoniakemissionen væsentligt oversteg den vejledende emissionsgrænseværdi, og da det ansøgte heller ikke levede op til den praksis om anvendelse af BAT, der lå forud for vejledningen, var kommunens afgørelse så mangelfuld, at sagen blev hjemvist til fornyet behandling.

Endelig fastslog nævnet, efter hvilke principper kommunerne ved fastlæggelsen af emissionsgrænseværdier i konkrete sager bør foretage overvejelser om proportionalitet i forhold til eksisterende stalde, der videreføres i ansøgt drift.

Af nævnets afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”Vejledningen fastsætter en række emissionsgrænseværdier for udledning af ammoniak fra husdyrbrugenes anlæg, der er fordelt på de enkelte dyretyper og afhængig af husdyrbrugets størrelse.

Disse grænseværdier for ammoniakemissionen fra et husdyrbrugs samlede anlæg er efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse et udtryk for, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af BAT. Kommunerne skal derfor ved ansøgning om godkendelse efter husdyrbruglovens §§ 11-12 vurdere, om ansøgers konkrete valg af teknologier og teknikker til det ansøgte projekt indebærer, at husdyrbruget overholder emissionsgrænseværdierne i vejledningen.
… …
Ved fastsættelse af en emissionsgrænseværdi for det samlede anlæg skal der ifølge BAT-standardvilkårene udregnes emissionsgrænser for henholdsvis nye og eksisterende dele af (stald)anlægget. Summen af disse emissionsgrænser udgør den samlede emissionsgrænseværdi for anlægget, som skal overholdes af husdyrbruget.

Efter nævnets beregninger på baggrund af BAT-standardvilkårene må ammoniakemissionen fra produktionen af 500 slagtesvin og 4.500 smågrise, der ifølge ansøgningen videreføres i eksisterende stalde, ikke overstige 520 kg N/år. Ammoniakemissionen fra produktionen i den nye stald må efter samme beregningsmetode ikke overstige 3.055 kg N/år. Emissionen fra det samlede anlæg må derfor ikke overstige i alt 3.575 kg N/år. Hvis det projekterede anlæg dokumenterbart overholder denne samlede grænseværdi, er husdyrbruglovens krav om anvendelse af BAT ved staldindretning opfyldt, uanset ansøgers konkrete valg af staldteknologi.

Ifølge ansøgningen skal der etableres en ny slagtesvinestald, der indrettes med fuldspaltegulv og gyllekøling. Den eksisterende slagtesvinestald er også med fuldspaltegulv, mens der i den eksisterende toklimastald til smågrise er delvist spaltegulv (1/3 spalter). Anvendelsen af disse teknikker vil ifølge ansøgningen medføre en ammoniakemission fra det samlede anlæg på i alt 4.725 kg N/år.

Da ammoniakemissionen fra det ansøgte projekt er væsentligt større end den vejledende emissionsgrænseværdi tillader – og da der ikke er påvist omstændigheder, der giver grundlag for at fravige grænseværdien – lever det ansøgte projekt som udgangspunkt ikke op til husdyrbruglovens krav om, at ansøger skal begrænse ammoniakemissionen fra anlægget mest muligt ved anvendelse af BAT.

Nævnet har herefter overvejet, om det forhold, at BAT-standardvilkårene endnu ikke var offentliggjort, da kommunen traf afgørelse om miljøgodkendelse, kan føre til, at den beregnede emissionsgrænseværdi for det samlede anlæg på 3.575 kg N/år skal fraviges.

Det følger af nævnets tidligere praksis, at en ammoniakemission fra en ny slagtesvinestald, der svarer til en indretning med delvist spaltegulv og gyllekøling, ville være blevet anset for at opfylde kravet om anvendelse af BAT. Nævnet ville i overensstemmelse hermed have fundet, at det valgte staldsystem i den nye slagtesvinestald (fuldspaltegulv og gyllekøling) medfører en væsentligt højere ammoniakemission og derfor ikke lever op til kravet om anvendelse af BAT. Det ville ikke have ført til en anden vurdering, at ansøger i relation til fodring har valgt ammoniakreducerende tiltag, og at der i øvrigt er gjort rede for de foretagne fravalg af teknologier.

Nævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at det godkendte projekt ikke overholder kravet om, at husdyrbruget skal begrænse ammoniakemissionen ved anvendelse af BAT. Kommunens afgørelse er af denne grund behæftet med en væsentlig mangel, jf. husdyrbruglovens § 19, nr. 1, og § 23, nr. 1.

Sagen hjemvises derfor til fornyet behandling i kommunen.

Ved den fornyede behandling af sagen bør kommunen anvende Miljøstyrelsens BAT-standardvilkår. I den forbindelse bemærker nævnet, at dele af det eksisterende staldanlæg vil blive videreført i ansøgt drift. Kommunen må derfor […] overveje, om der er grundlag for at fastsætte en højere emissionsgrænseværdi end 3.575 kg N/år (3.055 + 520 kg N/år) for det samlede anlæg ud fra en konkret og individuel vurdering af, hvad der objektivt set kan lade sig gøre i de eksisterende dele af anlægget. Hvis det kan betragtes som dokumenteret, at overholdelse af emissionsgrænseværdien vil være umulig eller forbundet med omkostninger, der er uforholdsmæssige i forhold til den opnåede reduktion af ammoniakemissionen, kan der således efter omstændighederne fastsættes en højere emissionsgrænseværdi for det samlede anlæg ud fra, hvad der er muligt i de eksisterende stalde.

Ved overvejelserne om, hvorvidt der kan fastsættes en højere emissionsgrænseværdi, skal de principper, der er anvendt ved fastlæggelsen af emissionsgrænseværdierne i BAT-standardvilkårene indgå […]. I den forbindelse bemærker nævnet, at det bl.a. fremgår af BAT-standardvilkårene for henholdsvis slagtesvin og smågrise, at emissionsgrænseværdierne er fastsat under hensyn til, at reduktionsomkostningerne ikke bør overstige nærmere angivne beløbsgrænser – ca. 100 kr. pr. kg reduceret N eller ca. 8/1,3 kr. pr. produceret dyr. Vurderingen heraf henhører i første række under kommunen.

Ifølge ansøgningen udgør ammoniakemissionen fra de eksisterende stalde i ansøgt drift i alt 487 kg N/år. Den del af emissionen, der hidrører fra produktionen i de eksisterende stalde, udgør således 487 kg N/år med tillæg af en forholdsmæssig andel af tabet fra lageret på i alt 638 kg N/år. Under hensyn til overvejelser om proportionalitet i forhold til de eksisterende stalde kan anlæggets samlede emissionsgrænseværdi derfor forhøjes til maksimalt 3.055 kg N/år + 487 kg N/år + en forholdsmæssig andel af tabet fra lageret.”

Afgørelse af 3. maj 2011, NMK-132-00042


  • Husdyrbrugloven § 12
  • BAT
  • Emissionsgrænseværdi
  • Proportionalitet