Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 17 - Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer

Ændret anvendelse af sommerhuse: Statusændring fra fritidshus til helårsbolig

Det følger bl.a. af planlovens § 35, stk. 1, at opførelse af ny bebyggelse i landzone eller ændret anvendelse heraf, kræver tilladelse fra landzonemyndigheden. Dette gælder således f.eks. nedrivning af et sommerhus med henblik op opførelse af et nyt eller den blotte statusændring fra fritidshus til helårsbolig uden bygningsmæssige ændringer.

Den konkrete afgørelse træffes på grundlag af navnlig de planmæssige og landskabelige hensyn, der ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. I vurderingen indgår overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. I Naturklagenævnets praksis lægges der stor vægt på lovens almene formål, uanset at den enkelte sags betydning er begrænset.

Afgørelse af, om ændring fra sommerhusstatus til helårsstatus vil kunne tillades, skal - for så vidt angår betydningen for planlægningen - som udgangspunkt træffes ud fra de samme overvejelser, som ansøgninger om tilladelse til opførelse af ny helårsbebyggelse, idet helårsbeboelse i højere grad end fritidshuse påvirker omgivelserne.

Et af formålene med landzonebestemmelserne er at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Etablering af yderligere helårsboliger i landzone bør som hovedregel ske efter nærmere planlægning og ikke ved enkeltstående landzonetilladelser til f.eks. statusændring af sommerhuse. I uplanlagt område er det udgangspunktet, at der ikke skal meddeles tilladelse til at ændre anvendelsen af et fritidshus til helårsbeboelse.

Har fritidshuset tidligere været helårsbolig kan der dog efter Miljøministeriets vejledning(Miljøministeriets vejledning om landzoneadministration; planlovens §§ 34-38; oktober 2002) og hidtidig praksis efter omstændighederne meddeles tilladelse til igen at tage huset i anvendelse helårsbolig.

Foruden planlægningsmæssige hensyn er der i Naturklagenævnets praksis i sager om fritidshuses overgang til helårsbeboelse lagt vægt på, om der er tale om særligt beskyttede områder i medfør af fredning, kommuneplanlægning, (regionplanlægning), kystnærhed og andre umiddelbart beskyttede områder efter naturbeskyttelsesloven. I disse områder er man særligt tilbageholdende med at tillade helårsbeboelse.

Ved afgørelsen af om en konvertering fra fritidshus til helårsbolig bør tillades er der endvidere lagt vægt på følgende kriterier:

  • om der er tale om et oprindeligt helårshus, som i nyere tid er overgået til sommerhus, (længden af den periode, hvor huset ikke har været anvendt til helårsbeboelse)
  • om sommerhuset ligger omgivet af flere helårshuse i nær afstand,
  • om der er andre sommerhuse i området, som i givet fald, ud fra lighedshensyn, også vil have krav på helårsstatus
  • at en tilladelse til statusændring på sigt vil kunne medføre, at der opføres et væsentligt større hus – uanset at ansøgningen, på ansøgningstidspunktet, kun indebærer begrænsede eller ingen bygningsmæssige tiltag. Dette vil kunne føre til etablering af nye større helårsboliger af en anden karakter og landskabelig påvirkning end de tidligere bygninger
  • husets størrelse

Natur- og Miljøklagenævnet og det tidligere Naturklagenævn har i de refererede afgørelser præciseret og uddybet den hidtidige praksis på området som bl.a. fremgår af NKO 210 , juli 2000, NKO 333 , 2004 og NKO 425 , august 2007:

A) Bornholms Regionskommune meddelte den 16. september 2009 tilladelse til nedrivning af et sommerhus på 40 m² med en lade på 58 m² og opførelse af en bolig på 206 m² (bebygget areal 123 m²) og en ny stald på 112 m². Den eksisterende bebyggelse på ejendommen var oprindeligt opført som helårsbolig, men havde siden 1986 haft status som sommerhus. Naturklagenævnet ændrede regionskommunens tilladelse til et afslag og anførte bl.a.: ”…den i sagen omhandlede ejendom er ikke omgivet af flere helårshuse i nær afstand og det er ca. 20 år siden ejendommen har vært anvendt som helårshus. Det eksisterende hus på ejendommen er på 40 m²; hvis huset får status som helårshus vil det uden landzonetilladelse kunne til- eller ombygges op til 250 m². Der er herved også lagt vægt på præcedensvirkningen, idet en tilladelse vil kunne medføre lignende sager om nedrivning af små sommerhuse, der måske tidligere har været boliger, og opførelse af nye meget store huse, hvilket bl.a. vil kunne få landskabelige konsekvenser i det højt prioriterede område.”

B) Odense Kommune meddelte den 3. september 2010 landzonetilladelse til at udskifte et tidligere fritidshus på 65 m² med en helårsbolig på ca. 300 m² med en garage/udhus på 87 m². Fritidshuset, en tidligere landarbejderbolig fra 1877, havde siden 1994 (ca. 17 år) været registreret som fritidsbolig. Et flertal på 6 medlemmer af nævnet lagde vægt på ”..at etablering af en ny helårsbolig er ikke i overensstemmelse med planlægningen, hvor området er udlagt til rekreativt område, hvor der ikke er planlagt etablering af nye store helårsboliger samt på at der efter kommunens vurdering er tale om et landskabeligt værdifuldt område”. Flertallet fandt endvidere, at den betydning, som sagen kunne få for fremtidige lignende sager, talte imod en tilladelse. Flertallet fandt ikke, at det forhold at den eksisterende bygning på 65m² for 17år siden havde været registreret som helårsbeboelse kunne føre til et andet resultat”.

C) Kolding Kommune meddelte den 6. juli 2010 afslag på en ansøgning om tilladelse til statusændring af et sommerhus på 77 m² med et boligareal på 125 m². Ansøger havde ikke planer om at foretage bygningsmæssige ændringer. Huset var opført som helårsbolig i 1864, men var siden 1963 anvendt af de to foregående ejere som sommerhus. Den nuværende ejer havde siden 2003 en pensionisttilladelse til at benytte ejendommen som helårsbolig. Nævnet henviste til, at hvis huset fik status som helårshus ville det uden landzonetilladelse kunne til- eller ombygges op til 250 m². Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på at ”…at det ansøgte ikke var i overensstemmelse med planlægningen for området og på at området havde stor landskabelig værdi”.

D) Egedal Kommune havde den 8. september 2010 meddelt afslag på en ansøgning om statusændring for et sommerhus på 91 m², en carport på 23 m² og en garage på 40 m². Ansøger oplyste, at denne ikke nødvendigvis ønskede at benytte muligheden for at udvide huset til 250 m². Nævnet stadfæstede kommunens afslag og anførte bl.a.:  ”…at en tilladelse må påregnes at indebære et øget pres på ansøgninger om konverteringer af mindre tidligere helårsboliger til nye væsentligt større helårsboliger af en anden karakter og landskabelig på virkning end de tidligere bygninger”.

E) Skanderborg Kommune meddelte den 26. august 2010 afslag på en ansøgning om statusændring af et sommerhus til helårsbolig. Det eksisterende sommerhus havde et bebygget areal på 70 m² med et boligareal på 106 m² samt et udhus på 15 m². Huset var opført i 1888 som medhjælperbolig til naboejendommen. Ansøger ønskede status ændret, så der blev mulighed for at benytte huset uover de rammer, der er fastsat for sommerhuse. Efter det oplyste var det ca. 39 år siden huset havde været benyttet som helårsbolig. Ved en statusændring ville der ikke blive ændret på hverken størrelse eller det udvendige udtryk. Nævnet stadfæstede kommunens afslag og lagde ved sin afgørelse bl.a. vægt på, at området er landskabeligt værdifuldt og højt prioriteret i planlægningen, og på at en tilladelse ville indebære en ret til på sigt at udskifte boligen med en ny helårsbolig på op til 250 m², hvilket vil indebære, at konverteringen kan medføre, at der kunne opføres væsentlig større bygninger af en anden karakter og landskabelig påvirkning end de tidligere bygninger.

Afgørelse af 10. juni 2011, NKN-31-02045 , NMK-31-00097 , NMK-31-00129NMK-31-00140 og NMK-31-00143


  • Statusændring – ændret anvendelse
  • Sommerhuse
  • Fritidshuse
  • Landzone
  • Planlovens § 35