Nr. 21 - Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer

Etablering af søer i beskyttet naturområde

Flere kommuner havde meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 og tilladelse efter planlovens § 35 til etablering af søer i moser og enge med den begrundelse, at anlæggelsen af søerne havde en naturforbedrende funktion og skabte større variation i dyre- og plantelivet, samt i de fleste sager, at naturarealets nuværende naturværdi var lav.

Danmarks Naturfredningsforening havde påklaget afgørelserne og gjort gældende, at der ikke forelå en særlig begrundelse for at meddele dispensation, da en kunstig sø ville blive unaturlig og uautentisk for en ådal, hvor der ikke havde været naturlige søer i ådalen. Søerne ville ikke forbedre muligheden for landskabelige oplevelser eller i væsentligt omfang forbedre levevilkårene for det naturlige dyre- og planteliv. Endvidere ville etableringen af en sø være problematisk i forhold til genoptagelse af naturtypenær drift og pleje af en eng/mose.

Naturklagenævnet havde besigtiget områderne, hvor der var ansøgt om etablering af søer.

A) Dispensation til etablering af sø ændret til afslag

Naturklagenævnet udtalte bl.a.:
”Der bør ikke meddeles dispensation til anlæggelse af søer i beskyttede naturområder, der er en del af en større ådal eller et større naturområde, hvor søer vil være et landskabeligt og biologisk fremmedelement. Det forhold, at en sø isoleret set kan bidrage til at forøge den biologiske mangfoldighed – idet der ikke i forvejen er søer i området – og søen anlægges på et areal med en botanisk lav værdi, kan ikke føre til, at der bør meddeles en dispensation til anlæggelse af en sø, da nævnet ud fra en samlet betragtning af området ikke vurderer, at der er tale om et naturforbedrende indgreb.”

På den baggrund meddelte et enigt Naturklagenævn i sagen A1 afslag til etablering af søer i den store Nørreådal, som endvidere var EF-habitatområde.

Med samme begrundelse meddelte et flertal i sagen A2 afslag på dispensation til etablering af sø i eng og oprensning af en sø i et moseområde nær Storåen ved Idom.

B) Dispensation til etablering af sø stadfæstet

Herning Kommune havde meddelt dispensation til anlæggelse af en sø i kanten af et C-målsat naturområde langs Tarbæk, hvor arealet var domineret af Lysesiv.

Flertallet i Naturklagenævnet udtalte bl.a.:

”Flertallet finder ikke, at der er tale om en ådal, hvor søen vil virke som et fremmedelement. Flertallet er videre enig med kommunen i, at vandhullet vil forøge den biologiske mangfoldighed i området, idet søen bl.a. kan indgå som et paddevandhul blandt flere i området. Søen vil derfor have en naturforbedrende funktion, og der kan meddeles en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 og landzonetilladelse til anlæggelse af en sø på maximalt 1.500 m² i kanten af det beskyttede eng/mose område, hvor maximalt 500 m² anlægges i det beskyttede naturområde.”

Mindretallet (2) fandt, at der principielt ikke burde meddeles dispensation til søer i beskyttet naturområde.

På den baggrund gav Naturklagenævnet ikke medhold i klagen.

Afgørelse af 23-04-2009, j.nr. NKN-131-00181 , NKN-131-00264 og NKN-131-00199


  • Søer
  • Anlæggelse
  • Mose
  • Eng
  • Naturbeskyttelseslovens § 3