Nr. 38 - Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer

Lovliggørelse af eksisterende sommerhuse

Efter planlovens § 35, stk. 1 om landzoneadministrationen, forudsætter udstykning og opførelse af ny bebyggelse i landzone, at kommunalbestyrelsen har meddelt tilladelse.

I sager om lovliggørelse skal forholdet som udgangspunkt vurderes på samme måde, som hvis der var indgivet en forudgående ansøgning om landzonetilladelse. Det forhold, at der er gået meget lang tid, uden at myndighederne er skredet ind over for et ulovligt byggeri, vil efter omstændighederne kunne medføre, at myndigheden mister muligheden for håndhævelse på grund af passivitet. Passivitetstilfældene er karakteriseret ved, at ejeren ved, at myndigheden er bekendt med ulovligheden og med rimelig grund har indrettet sig i tillid til, at den manglende reaktion indebærer en form for godkendelse.

Naturklagenævnet traf den 20. oktober 2010 afgørelse i en sag vedrørende lovliggørelse af et sommerhus og et spørgsmål om myndighedspassivitet:
Ejendommen lå i landzone indenfor åbeskyttelseslinjen omkring Lindholm Å i landsbyen Hvorupgård, der i kommuneplanen er udlagt som en afgrænset landsby.
Der var i 1966 på baggrund af forslag fra ansøger tinglyst en deklaration på ejendommen, der bl.a. tillod opførelse af et mindre havehus på maksimalt 10m². Nordjyllands Amtsråd havde i 1977 meddelt afslag på en ansøgning om tilladelse til opførelse af et sommerhus på 63m². Myndighederne havde ikke fulgt op på overholdelsen af den tinglyste deklaration eller afslaget fra 1977.

Naturklagenævnet lagde ved sin afgørelse til grund, ”…at ejeren havde været fuldt klar over, at bebyggelsen var ulovlig og i direkte modstrid med deklarationen og afslaget fra Nordjyllands Amt. Ud fra en samlet vurdering af sagen fandt nævnet ikke, at der var forhold i sagen, der kunne begrunde, at ejeren skulle have grund til at antage, at myndighederne havde ændret standpunkt, således at han ikke ville kunne mødes med et krav om lovliggørelse i overensstemmelse med den tinglyste deklaration på ejendommen og det af Nordjyllands Amt meddelte afslag. Nævnet fandt ikke, at der forelå hensyn, der kunne opveje den vægt, der måtte tillægges efterlevelse af tinglyste deklarationer og meddelte afslag på ansøgninger i sager om landzonetilladelser og dispensationer fra åbeskyttelseslinjen”. Også af hensyn til præcedensvirkningen stadfæstede Naturklagenævnet herefter Aalborg Kommunes afslag.

Afgørelse af 20. oktober 2010, J.nr. NKN-31-01967


  • Sommerhuse
  • Passivitet
  • Lovliggørelse
  • Planloven § 35
  • Naturbeskyttelsesloven § 16