Nr. 42 - Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer

Frastykning af bygninger fra landbrugsejendom, der sammenlægges med en eksisterende landbrugsejendom – ikke krav om landzonetilladelse

Naturklagenævnet har truffet afgørelse om, at bestemmelsen i planlovens § 36, stk. 1, nr. 1, hvorefter der ikke kræves landzonetilladelse til udstykning efter § 10, stk. 1 og 3, i lov om landbrugsejendomme til samdrift med en bestående landbrugsejendom, også kan anvendes, når jorden ikke fraskilles som en bygningsløs ejendom, men sammenlægges med ejerens bestående landbrugsejendom.

Jordbrugskommissionen meddelte ejeren af en landbrugsejendom tilladelse til at erhverve en landbrugsejendom med et jordtilliggende på 10,4 ha til sammenlægning med den eksisterende landbrugsejendom. Ejeren søgte om landzonetilladelse til i forbindelse med sammenlægningen at udstykke bygningerne fra den tilkøbte landbrugsejendom som beboelsesejendom med et areal på ca. 0,8 ha.

Aalborg Kommune meddelte afslag med henvisning til, at et areal på 8461 m² var for begrænset et jordtilliggende til en fritliggende ejendom i landzone. Det fremgik af sagen, at det er kommunens opfattelse, at udstykning af bygningerne fra en landbrugsejendom kan ske uden landzonetilladelse, forudsat at bygningsparcellen får et areal på 1,5-2 ha.

Af Naturklagenævnets formandsafgørelse fremgår blandt andet:

”Udstykning betyder i planloven det samme som i udstykningsloven. Det vil sige, at det registreres i matriklen, at et areal fraskilles en eller flere faste ejendomme og fremtidig udgør en ny samlet ejendom. Andre matrikulære ændringer, fx sammenlægning eller arealoverførsel kræver ikke tilladelse efter § 35, stk. 1.

Bestemmelsen gælder som udgangspunkt også for udstykning af overflødige bygninger på en landbrugsbygning, uanset størrelsen af det areal, der ønskes udstykket med bygningerne.

Undtagelserne fra tilladelseskravet efter § 35, stk. 1, fremgår af lovens §§ 36 og 37. Ifølge § 36, stk. 1, nr. 1, kræves således ikke landzonetilladelse til udstykning efter § 10, stk. 1 og 3, i lov om land-brugsejendomme, til samdrift med en bestående landbrugsejendom.

Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at det er en konsekvens af ændringer i landbrugsloven, at landzonetilladelse ikke kræves til at fraskille en ejendoms bygninger, hvis ejendommen ejes og drives lovligt sammen med en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning. Det fremgår videre: ”Såfremt denne forudsætning senere brister, hvis landbrugsministeren f.eks. tillader, at den bygningsløse ejendom afhændes som selvstændigt brug, kræver opførelse af ny bebyggelse tilladelse efter landbrugsloven og for så vidt angår placeringen og udformningen af bebyggelsen eventuelt tilladelse efter stk. 2.”

I den foreliggende sag sker opdelingen af ejendommen i en bygningslod og en bygningsløs lod ikke til samdrift med ejerens landbrugsejendom, men til sammenlægning med denne ejendom. Det ansøgte er for så vidt ikke direkte omfattet af ordlyden i bestemmelsen. På baggrund af hensigten med bestemmelsen og af lovbemærkningerne, hvoraf fremgår, at forudsætningerne brister, hvis samhørigheden med ejerens bebyggede ejendom ophører, samt at sammenlægning og arealoverførsel i øvrigt ikke forudsætter tilladelse efter planlovens landzonebestemmelse, finder Naturklagenævnet, at bestemmelsen i § 36, stk. 1, nr. 1, også må anvendes her, således at frastykning af bygninger på en landbrugsejendom, der sammenlægges med en anden landbrugsejendom, kan ske uden landzonetilladelsen, når frastykningen sker i forbindelse med sammenlægningen.”

Afgørelse af 30. november 2010, j.nr. NKN-31-01855


  • Udstykning
  • Planlovens § 36, stk. 1, nr. 1.