Nr. 57 - Registrering af biologisk overdrev efter naturbeskyttelseslovens § 3

Frederiksborg Amt havde i 2006 truffet afgørelse om, at 4 arealer på samlet ca. 46 ha var beskyttede biologiske overdrev. Arealerne var udlejet til forsvaret, som skyde- og øvelsesterræn, og havde ikke været opdyrket i mindst 45 år. Amtet havde registreret arealerne i 1997 og i 2006. Amtet havde for alle 4 arealer vurderet, at arealerne fortsat opfylder de vegetations- og jordbundsmæssige kriterier for at kunne betegnes som et biologisk overdrev. Ejeren påklagede afgørelsen og gjorde gældende, at der ikke er tale om biologiske overdrev på grund af arealernes tilstand, dyrkningshistorie og deres forvaltningsmæssige behandling siden 2001.

Naturklagenævnet havde tidligere behandlet en klage over amtets registrering fra 1997 af arealerne. I den forbindelse havde amtet registreret 10 arealer som beskyttet overdrev. Naturklagenævnet traf den 18. juni 2001 afgørelse om, at 9 ud af 10 arealer ikke var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, som overdrev, idet arealerne ikke kunne betegnes som historiske overdrev eller visse andre overdrev som kystskrænter, klippeløkker m.fl. Nævnet fandt, at ét areal var et beskyttet overdrev, idet arealet kunne betragtes som en kystskrænt. ( NKO 238 )

Naturbeskyttelsesloven blev som følge af Naturklagenævnets afgørelse ændret ved lov nr. 454 af 9. juni 2004 om ændring af lov om naturbeskyttelse m.fl., således at biologiske overdrev blev omfattet af beskyttelsen i § 3, stk. 2, nr. 4.

Klager fandt, at amtets artsvalg og metodik til registrering var uegnet, da denne ville kunne betyde at alle lysåbne, ikke vandlidende arealer (vejskrænter, grøftekanter skovbryn, enge, sandede brakmarker) skulle registreres som overdrev. Klager konkluderede på denne baggrund, at arealerne ikke var beskyttet som biologisk overdrev.

Såvel klageren som Frederikssund Kommune foretog hver for sig besigtigelse og foretog planteregistreringer af arealerne under nævnets behandling af sagen. De herved fremskaffede oplysninger indgik i grundlaget for nævnets afgørelse. Kommunen havde anvendt referencer til definitionen af ”typiske overdrevsarter”; arter på registreringsskemaet for overdrev i den Tekniske anvisning, arter på Frederiksborg Amts liste, arter på Bruun & Ejrnæs (1995), Wind (1994) og SNS (1993), samt *arter, som er karakteristiske for habitatdirektivets overdrevsnaturtyper iht. By- og Landskabsstyrelsen (2006). Antallet af typiske overdrevsarter blev sammenholdt med antallet af problemarter på registreringsskemaet for overdrev i den Tekniske anvisning. Kommunen vurderede samlet, at registreringen af de fire arealer som overdrev burde opretholdes.

Der var uenighed mellem kommunen og klageren om navnlig metoden til registrering af plantesamfund:

Herom udtalte nævnet bl.a.:
”Brun & Ejrnæs (1995) metoden er en metode til at identificere gamle ugødskede værdifulde overdrev. Metoden er ikke udviklet til at afgrænse biologiske overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og har ej heller været anvendt til dette formål af amter og kommuner. Klager har i væsentlig grad anvendt metoden til at konkludere, at områderne ikke er beskyttet overdrev. Nævnet finder, at beskyttelsen af biologiske overdrev efter naturbeskyttelseslovens § 3 kriterier rækker videre end metodens snævre definition af, hvilke positive arter der skal være til stede på et overdrev. Nævnet er derfor uenig med klager i, at et beskyttet overdrev efter naturbeskyttelsesloven kan afgrænses efter pointsystemet i Bruun & Ejrnæs (1995) metoden. Omvendt vil overdrev, som opnår mere end 11-15 points efter metoden, ganske givet ligeledes være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

DANVEG metoden er et videnskabeligt værktøj til at afgrænse 130 naturtyper. Det er et krav til anvendelsen af metoden, at der registreres et homogent område – størrelsen er underordnet – ellers finder metoden ikke anvendelse. Det bemærkes videre, at hovedparten af de af klager inddelte delområder overvejende eller navnlig ligner græsland (overdrev), og at områderne ifølge metoden har et større antal arter med høj habitatværdi end arter med lav habitatværdi.

Tekniske anvisninger fra DMU er anvendt af Frederikssund Kommune i forbindelse med den fornyet registrering i 2009. Kommunen vurderer, at de fire områder fortsat er beskyttet biologiske overdrev.

Amtets registreringer omfatter ifølge klager ikke alle de almindelige arter, som ligeledes vokser på brakarealer. Nævnet finder ikke, at dette forhold medfører, at arealerne ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Således finder nævnet, at amtet har registreret en vegetation, der er typisk for biologiske overdrev i henhold til DMU’s registreringsværktøj Teknisk anvisning. De efterfølgende registreringer, der er foretaget af klager og kommunen, viser ligeledes, at områderne er biologiske overdrev. Endvidere har områderne 4 og 5 ikke været dyrket siden 1961 – altså i hhv. 36 og 45 år, da amtet foretager registrering efter besigtigelse i 1997 og 2006. Område 1 har muligvis ikke været dyrket intensivt siden 1930 og område 6 har muligvis aldrig været dyrket intensivt. Områderne er alle sandede og i næsten hele udstrækningen tørre arealer.”

Nævnet fandt på denne baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte Frederiksborg Amts afgørelse af 6. september 2006 om, at de fire områder 1, 4, 5 og 6 er biologiske overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4. Det af klageren i øvrigt anførte i klagen, den botaniske rapport af J. R. Christensen, og øvrige bemærkninger kan ikke ændre herved.

Afgørelse af 14. september 2011, j.nr. : NMK-510-00001


  • Naturbeskyttelseslovens § 3
  • Beskyttelsesområde
  • Overdrev
  • Registrering af beskyttelsesområde