Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 60 - Ophævelse af tilladelse til frit brændselsvalg på Avedøreværket på grund af manglende konsekvensvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsen

Miljøcenter Roskilde havde meddelt kommuneplantillæg, VVM-tilladelse og miljøgodkendelse til ændringer af driften på Avedøreværket, der muliggjorde frit brændselsvalg inden for nærmere af Energistyrelsen bestemte rammer. Miljøgodkendelsen gav bl.a. mulighed for at øge mængden af kul, således at værket kunne fyre med kul, olie, naturgas og biobrændsel efter behov i begge værkets brændselsblokke, hvor det hidtil kun har været muligt for værket at fyre med kul i den ene kraftværksblok.

Ændringerne på værket betød samlet set en vis forøgelse af værkets forurening, navnlig emissioner til luften i form af NOx og forskellige tungmetaller, herunder kviksølv, der bl.a. findes som en bestanddel i kul.

Som en del af grundlaget for de meddelte tilladelser havde Miljøcenter Roskilde udført en omfattende væsentlighedsvurdering i henhold til habitatbekendtgørelsens §§ 6 og 7. Vurderingen drejede sig om Avedøreværkets påvirkning af især Natura 2000-område 143, Vestamager, der er udpeget som både fuglebeskyttelsesområde og habitatområde.

Greenpeace påklagede de trufne afgørelser, idet Greenpeace’s hovedsynspunkt var, at udnyttelse af miljøgodkendelsen ville medføre en væsentlig forøget påvirkning af Natura 2000-området med kviksølv og andre tungmetaller. Dette burde efter Greenpeace’s opfattelse vurderes nærmere i form af en konsekvensvurdering af projektet i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsens §§ 6 og 7 jf. habitatdirektivets artikel 6 stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede de 3 påklagede afgørelser samlet med henblik på en stillingtagen til, om de primære forpligtelser, der følger af habitatdirektivet var opfyldt.

Nævnet udtalte i sin afgørelse om forholdet mellem habitatdirektivets væsentlighedsvurdering og konsekvensvurdering bl.a., at

”Denne trinvise procedure er præciseret i EF-domstolens afgørelse i C-127/02 af 7. september 2004 (herefter ”Waddenzee-dommen”), der fastslår, at myndigheden skal foretage en vurdering af, om det kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke det internationale naturbeskyttelsesområde væsentligt (væsentlighedsvurderingen). Hvis en sådan påvirkning på baggrund af objektive kriterier ikke kan udelukkes, skal der, såfremt projektet ønskes fremmet, foretages en konsekvensvurdering. Konsekvensvurderingen skal omfatte alle aspekter af projektet, som i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter eller planer kan påvirke det internationale naturbeskyttelsesområdes bevaringsmålsætning, og virkningen skal bedømmes på grundlag af ”den bedste videnskabelige viden på området”.

Nævnet udtalte herefter bl.a. følgende:

”Natur- og Miljøklagenævnet konstaterer,
at brændselsomlægningen på Avedøreværket vil give mulighed for en permanent øget forurening med bl.a. svovlforbindelser, kvælstofforbindelser og tungmetaller,
at Avedøreværket med den nuværende drift udleder store mængder svovlforbindelser, kvælstofforbindelser og tungmetaller,
at kviksølv er en meget farlig miljøgift,
at værket ligger umiddelbart i nærheden af Natura 2000 område 143,
at Natura 2000 området omfatter flere arter og naturtyper, der er i ugunstig bevaringsstatus og som potentielt kan påvirkes negativt af værkets forurening, og
at dele af området er meget belastet af kviksølvforurening fra andre kilder.”

Sammenfattende konkluderede nævnet herefter at det ikke kan udelukkes, at brændselsomlægningen på Avedøreværket i sig selv eller i sammenhæng med andre planer og projekter, herunder værkets nuværende emissioner, indebærer en risiko for skade på det nærliggende natura 2000-områdes integritet.

Nævnet fandt herefter, at de afgørelser, som Miljøstyrelsen Roskilde har truffet på baggrund af ansøgning fra Dong Energy om tilladelse til brændselsomlægning, var behæftet med så væsentlig en mangel, at afgørelserne skulle ophæves, jf. habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2 og § 7, stk. 2.

Nævnet bemærker afslutningsvis i afgørelsen, at

”Det bemærkes, at en yderligere fremme af projektet bl.a. må bero på udfaldet af en konsekvensvurdering i overensstemmelse med reglerne i habitatbekendtgørelsens §§ 6, stk. 2 og § 7, stk.2.”

Afgørelse af 4. november, j.nr.  NMK-33-00275, NMK-34-00056 og NMK-10-00337


  • Miljøbeskyttelsesloven 33
  • Habitatbekendtgørelsen § 6 og7
  • VVM-bekendtgørelsen § 2 og 3
  • Kraftværker
  • Miljøgodkendelse
  • VVM-redegørelse
  • Habitatvurdering
  • Luftforurening