Nr. 100 - Miljøvurdering - afgørelser om pligt til at foretage miljøvurdering

Natur- og Miljøklagenævnet har i tre sager efter miljøvurderingslovens § 3 taget stilling til spørgsmålet om pligten til at foretage en miljøvurdering.

A . Norddjurs Kommune traf afgørelse om, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af kommunens spildevandsplan.

Spildevandsplanen behandlede spildevandsforhold indenfor nuværende og planlagt offentligt kloakopland samt visse private spildevandsanlæg. Håndteringen af spildevand i det åbne land var beskrevet kort, ligesom afløbssituationen for så vidt angår kloakoplande m.v. til kommunens renseanlæg var beskrevet. Der var foretaget en vurdering af den fremtidige renseanlægsstruktur og en anlægsstrategi, der prioriterede en række tiltag. Der var tillige en overordnet investeringsplan, og planen indeholdt afsnit om miljøtilstanden for recipienter, planlagt renseanlægsstruktur, slambehandling, regnbetingede udløb og afløbsstrategi, kloakfornyelse og spildevand i det åbne land.

Kommunen vurderede i henhold til miljøvurderingslovens § 3, stk. 1, nr., 3, at spildevandsplanen ikke kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Natur- og Miljøklagenævnet udtalte bl.a.:
”Norddjurs Kommune har vurderet, at spildevandsplanen ikke er omfattet af miljøvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Kommunen har herefter foretaget en vurdering i henhold til lovens § 3, stk. 1, nr. 3, af spildevandsplanens miljøkonsekvenser og på baggrund heraf truffet afgørelse om, at forslaget ikke kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Spildevandsplan 2008-2012 for Norddjurs Kommune indeholder en stillingtagen til spildevandsafledningen i kommunen, herunder til den fremtidige renseanlægsstruktur og andre afledningsforanstaltninger. Nævnet finder, at en planlægning af en sådan karakter og omfang må antages at være af væsentlig betydning for miljøet og dermed i sin natur er en plan, der skal vurderes efter reglerne i miljøvurderingslovens § 3.”

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede herefter kommunens afgørelse om, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering og hjemviste sagen til fornyet behandling med henblik på miljøvurdering af spildevandsplanen.

Afgørelse af 10. september 2012, j.nr.: NMK-41-00075

B . Syddjurs Kommune traf afgørelse om, at et forslag til kommuneplantillæg, som udlagde en planlægningszone omkring et brændstofdepot, ikke skulle miljøvurderes.

Klager (en beboer i området) gjorde bl.a. gældende, at der var påvist en lang række usikkerhedspunkter omkring depotet og dets tankanlæg, og at der var stor risiko for udsivning af brændstoffer fra anlægget.

Kommuneplantillægget fastlagde en planlægningszone/sikkerhedszone omkring brændstofdepotet, hvor der f.eks. ikke kunne etableres børnehaver, sygehuse m.v., der ville være svære at evakuere.

Natur- og Miljøklagenævnet udtalte bl.a.:
”Ifølge miljøvurderingslovens § 3 skal der udarbejdes en miljøvurdering for en række nærmere bestemte planer og programmer, når disse fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet.
...
Den aktuelle plan omfatter ikke projekter for fremtidige anlæg af denne karakter, men fastlægger alene en planlægningszone omkring et sådant anlæg, inden for hvilken andre aktiviteter ikke skal være tilladt.

Der er således ikke tale om planlægning for fremtidige anlægstilladelser til et projekt af den karakter, der sigtes til i miljøvurderingslovens § 3, og nævnet finder herefter ikke, at forslaget til kommuneplantillæg er omfattet af miljøvurderingslovens regler om miljøvurdering.”

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede herefter kommunes afgørelse om ikke-miljøvurdering, fordi planen ikke var omfattet af miljøvurderingsloven.

Afgørelse af 28. august 2012, j.nr.: NMK-41-00070 .

C . Sønderborg Kommune traf afgørelse om, at forslag til lokalplan og kommuneplantillæg ikke skulle miljøvurderes. Lokalplanen udlagde område til flere typer erhverv, og planområdet på 69 ha grænsede bl.a. op til en landskabsfredning fra 1987 (Dybbølfredningen). Af screeningen fremgik det, at projektet vurderes at have en måske væsentlig betydning for bl.a. placeringen i forhold til visuel påvirkning og kulturarv.

Klager (en borgergruppe) gjorde bl.a. gældende, at miljøpåvirkningen på Dybbølskanserne ikke var blevet tilstrækkelig vurderet. Eksempelvis var udsigten fra to af de historiske skanser pga. kulturhistorien vigtige at bevare.

Det fremgik bl.a. af redegørelsen til lokalplanen, at der var tale om en meget synlig placering ved indfaldsvejen til Sønderborg by og i nærheden af kulturhistoriske anlæg, og på den baggrund var der udarbejdet visualiseringer fra udvalgte punkter i nærområdet.

Natur- og Miljøklagenævnet udtalte bl.a.
”Natur- og Miljøklagenævnet må ved sin vurdering af sagen lægge vægt på, at skanseområdet ved Dybbøl Banke er et område, til hvilket der knytter sig meget betydelige landskabs- og kulturhistoriske interesser. Området har således karakter af et nationalt monument….
Når henses til, at planforslagene berører sådanne meget væsentlige interesser, finder nævnet, at formålet med miljøvurderingsinstituttet tilsiger, at der foretages en egentlig miljøvurdering af projektet

Natur- og Miljøklagenævnet finder herefter ikke, at det kan lægges til grund, at planforslagene ikke kan få en væsentlig indvirkning på miljøet.”

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede herefter kommunes afgørelse om ikke-miljøvurdering, og sagen blev hjemvist til fornyet behandling. Da miljøvurderingen af et planforslag ifølge miljøvurderingsloven skal udarbejdes inden den endelige vedtagelse af planen, ophævedes som konsekvens af afgørelsen efter miljøvurderingsloven tillige kommunens afgørelse om endelig vedtagelse af planerne.

Afgørelse af 30. oktober 2012, j.nr.: NMK-41-00096 og NMK-33-01217


  • Miljøvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1
  • Miljøvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 3
  • Miljøvurdering
  • Kulturhistoriske værdier