Nr. 102 - Forurening fra villaolietankanlæg på en kystskrænt

Sagen angik en forurening af jord og grundvand med fyringsolie, der er sivet fra et villaolietankanlæg. Ejendommen har en usædvanlig placering ud til en ca. 8 m høj kystskrænt ved Faaborg Fjord. Neden for skrænten findes en sandstrand, der oversvømmes ved højvande. Fyringsolien er sivet fra en utæthed på føderøret mellem ejendommens udendørs olietank og fyret placeret i kælderen. Føderøret var utæt tættest på fyret. Efter en række undersøgelser viste det sig, at olieforureningen havde spredt sig blandt andet via traceet til et drænrør under gulvet, ind under huset, ud i skrænten samt til stranden nedenfor. På baggrund af undersøgelserne meddelte kommunen påbud om oprensning af olieforureningen på stranden samt etablering af nyt betongulv i fyrrummet. Afgørelsen blev påklaget af grundejer med den begrundelse, at påbuddet ikke var omfattende nok.

Kommunen lagde til grund for sin afgørelse, at der var en arealanvendelseskonflikt i forhold til stranden, der findes neden for skrænten, samt en risiko over for indeklimaet. Imidlertid var hovedparten af restforureningen beliggende i skrænten ned mod stranden, hvorfor forureningen ville være meget vanskelig at fjerne. Der blev ikke udarbejdet løsningsforslag, som alene omfattede oprensning af forureningen i skrænten, men det var kommunens vurdering, at udgifterne ikke ville stå mål med den miljømæssige gevinst ved oprensningen.
Natur- og Miljøklagenævnet bemærkede ved sin afgørelse at der grundet placeringen ikke var nogen truede drikkevandsinteresser, hvilket en forurening af denne størrelse ellers ofte vil medføre. På baggrund af en gennemgang af øvrige risikoforhold (indeklima, genforurening af stranden og fjorden) fandt nævnet imidlertid sammenfattende, at der ikke var tilvejebragt høj grad af sikkerhed for, at den efterladte betydelige forurening hverken aktuelt eller i fremtiden udgør en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Nævnet udtalte i den forbindelse, at der - trods nuværende kystsikring – stadig vil være risiko for nedbrydning af skrænten på grund af grundvandets pres fra landsiden og fjordens/havets erosion fra den modsatte side.
Nævnet bemærkede endelig, at de foretagne undersøgelser af jord og grundvand ikke lever op til de retningslinjer, der er angivet i Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 i forbindelse med undersøgelse af forurening og oprensning fra villaolietanke. Desuden bemærkede nævnet, at den foreslåede afværgestrategi ikke var tilstrækkelig til at afhjælpe den aktuelle risiko.

Nævnet ændrede derfor kommunens afgørelse til et påbud om at udføre supplerende undersøgelser. Herefter skal kommunen foretage en fornyet vurdering - herunder en proportionalitetsvurdering - af omfanget af oprensningsforanstaltninger.

Afgørelse af 12. november 2012, j.nr. : NMK-11-00032


  • Jordforureningslovens § 48
  • Villaolietank