Nr. 107 - Sager om landzonetilladelse efter planlovens § 5u til boliger i yderområder

Efter planlovens § 35, stk. 1, forudsætter opførelse af ny bebyggelse i landzone, at der meddeles tilladelse fra landzonemyndigheden. Formålet med landzonebestemmelserne er bl.a. at modvirke spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Opførelse af helårsboliger bør således ske i områder, der er udlagt hertil i planlægningen.

Ifølge planlovens § 5u, stk. 1 i lov nr. 424 af 10. maj 2011 er der i yderområder åbnet mulighed for en mere liberal praksis i forbindelse med opførelse af nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer. Loven trådte i kraft den 1. september 2011.

Planlovens § 5u fastsætter:
” Kommunalbestyrelsen skal for kommuner og øer opført i (bilag 2 til loven) meddele tilladelse efter § 35 til opførelse af nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer afgørende taler imod.
Stk.2. Helårsboliger opført i medfør af stk. 1 kan ikke overgå til anvendelse som fritidsboliger efter § 36, stk. 1, nr.10”.

Hidtil gældende ret. Der henvises i lovbemærkningerne til planlovens § 5u til, at enligt beliggende enfamiliehuse efter hidtil gældende praksis som hovedregel ikke tillades opført i det åbne land. Mulighederne for byggeri ved landsbyer skal angives ved entydigt at afgrænse landsbyerne på kort og fastsætte bestemmelser for byggeri m.v. i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning, jf. § 11b, stk.1.

Efter Natur- og Miljøklagenævnets hidtidige praksis er der som altovervejende hovedregel meddelt afslag til fritliggende boliger i det åbne land og i landområder med spredt bebyggelse. Tæt på landsbyafgrænsninger er praksis restriktiv for at sikre en klar grænse mellem by og land. Praksis hviler på det synspunkt, at nyt boligbyggeri i landzone bør baseres på en planlægning .

Indholdet af § 5u. Ifølge lovbemærkningerne til § 5u skal kommunalbestyrelsen i de af bestemmelsen omfattede kommuner i yderområder give landzonetilladelse til etablering af helårsboliger i umiddelbar tilknytning til eksisterende landsbyer eller anden tilsvarende bebyggelse, der tilgodeser princippet om sammenhængende bebyggelse medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer taler afgørende imod (lovbemærkning 2.3.2 om forslagets indhold). Den hidtidige praksis forudsættes ikke ændret i de kommuner, der ikke er omfattet af planlovens § 5u.

A . Udstykning og opførelse af en helårsbolig i Lemvig kommune.

Lemvig kommune havde meddelt tilladelse til udstykning og opførelse af en helårsbolig med henvisning til planlovens § 5 u.

Kommunen henviste i sin landzonetilladelse til, at det ansøgte lå ca. 20m fra et erhvervsbyggeri med 15-20 virksomheder etableret på naboejendommen (tidligere møbelfabrik) og vurderede at den konkrete placering ved bebyggelsen på naboejendommen tilgodeså kravet om umiddelbar tilknytning til eksisterende landsby eller anden tilsvarende bebyggelse, jf. planlovens § 5u.

Nævnet udtalte bl.a.: ”Der er tale om spredt bebyggelse uden landsbykarakter eller karakter af sammenhængende bebyggelse. Den spredte bebyggelse opfylder efter nævnets vurdering ikke lovbemærkningernes krav om ”i umiddelbar tilknytning til eksisterende landsbyer eller anden tilsvarende bebyggelse, der tilgodeser princippet om sammenhængende bebyggelse”. Ud fra en samlet vurdering af sagen, herunder kort og luftfotos finder nævnet ikke at der foreligger grundlag for at meddele tilladelse til det ansøgte efter planlovens § 5u og § 35”.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede kommunens tilladelse og hjemviste sagen til kommunen til fornyet behandling som 1. instans.

Afgørelse af 26. november 2012 j.nr. NMK-31-00716

B . Udstykning af 4 grunde i Lemvig kommune.

Lemvig kommune havde meddelt tilladelse til udstykning af 4 grunde med henblik på senere opførelse af boliger. Kommunens afgørelse var påklaget af beboere på naboejendommen.

Kommunens tilladelse var bl.a. begrundet med, at udstykningen skete i tilknytning til et kommende bebygget sommerhusområde, som ville ligge i tilknytning til en eksisterende landsbylignende bebyggelse.

Følgende fremgår af nævnets afgørelse: ”Et flertal på 9 af nævnets medlemmer finder ikke, at et sommerhusområde kan betragtes som ligestillet med en landsby i lovens forstand. I selve lovteksten anvendes kun begrebet ”landsby”, mens der i lovbemærkningerne henvises til at”…kommunerne …skal give landzonetilladelse til etablering af helårsboliger i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse eller anden tilsvarende bebyggelse, der tilgodeser princippet om sammenhængende bebyggelse medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer afgørende taler imod ”.

Ud fra en samlet vurdering af sagen, herunder de foreliggende luftfotos og kort finder flertallet ikke, at den ansøgte udstykning ligger i umiddelbar tilknytning til en landsby eller en bebyggelse med landsbypræg ”.
Mindretal på ét medlem.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede herefter Lemvig kommunes landzonetilladelse af og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Afgørelse af 26. november 2012 j.nr. NMK-31-00625

C . Opførelse af helårsbolig på Anholt i Norddjurs kommune

Anholt kommune havde meddelt afslag på ansøgning om opførelse af en bolig. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren.

Kommunen havde bl.a. henvist til, at den ansøgte placering af enfamiliehuset ikke knyttede sig umiddelbart til den bymæssige bebyggelse i Anholt by, som er defineret ved landsbyafgrænsningen, at placeringen af huset ville kunne få et dominerende udtryk i landskabet på grund af grundens stærkt skrånende form og at en tilladelse ville kunne danne præcedens for lignende ansøgninger om bebyggelse, hvilket på længere sigt kunne resultere i en uønsket vækstretning for udviklingen af Anholt by.

Det fremgår af nævnets afgørelse at :
”Ifølge planlovens § 5u skal bestemmelsen anvendes når der er tale om en ansøgning i umiddelbar tilknytning til en landsby eller lignende – dvs. at vurderingen i første omgang angår tilknytningskravet og en vurdering af den tilstødende bebyggelse. Såfremt begge disse krav er opfyldt skal det vurderes om der er væsentlig hensyn til landskab mv. der taler afgørende imod.

Norddjurs kommune har som nævnt efter en konkret vurdering af forholdene på stedet navnlig begrundet sit afslag med beliggenheden, der ikke er i tilknytning til Anholt by samt til de landskabelige forhold.

Et flertal på 7 medlemmer finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at den ansøgte bebyggelse ikke vurderes at være ”i tilknytning til” Anholt by eller for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at bebyggelsen vil fremtræde dominerende i landskabet. Flertallet har i denne forbindelse lagt vægt på, at også den ansøgte bebyggelses forholdsvis lave højde er indgået i kommunens overvejelse.

Flertallet finder det af afgørende betydning for sagen, at der – som anført af kommunen – er væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer, der taler afgørende imod en tilladelse, jf. § 5u. Der er herved lagt vægt på de særlige forhold på Anholt med ørkenen, og ganske særlige naturmæssige værdier. Herudover kan flertallet tilslutte sig, at der bør lægges særlig vægt på, at præcedensvirkningen af evt. tilladelser til byggeri kan være af stor betydning for mulighederne for at sikre den videre udvikling af det særegne og højt prioriterede landskab på Anholt.

Som sagen er oplyst finder flertallet ikke, at det forhold, at der ligger andre bebyggelser i eller omkring ansøgers ejendom kan begrunde, at der skal meddeles tilladelse til det ansøgte. ”

Mindretal på tre medlemmer.
Nævnet stadfæstede herefter Norddjurs kommunes afslag på den ansøgte bebyggelse.

Afgørelse af 23. november 2012 j.nr. NMK-31-00657

D . Opførelse af en helårsbolig på Bornholm.

Bornholms regionskommune havde meddelt tilladelse til opførelse af et enfamiliehus ved Bagåvej øst for Sorthat-Muleby. Kommunen vurderede, at der var tale om en sammenhængende bebyggelse i umiddelbar tilknytning til Sorthat–Muleby.

Natur- og Miljøklagenævnet udtalte bl.a.
”I den foreliggende sag har Bornholms regionskommune som det må forstås begrundet sin tilladelse med, at kommunen vurderer at den konkrete placering ved den eksisterende bebyggelse på Bagåvej tilgodeser kravet om umiddelbar tilknytning til eksisterende landsby eller anden tilsvarende bebyggelse, jf. planlovens § 5u.

Ud fra en samlet vurdering af sagen, herunder kort og luftfotos, finder Natur- og Miljøklagenævnet  ikke, at der foreligger grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, af at den omkringliggende bebyggelse set i forhold til planlovens § 5u og § 35 må anses for at have landsbykarakter eller karakter af en sammenhængende bebyggelse. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at der er bebyggelse vest og syd/øst for det sted, hvor bebyggelsen ønskes opført samt på den ansøgte bebyggelses lave højde og naturagtige udformning.

Omend den valgte placering eller byggefelt på grunden ligger forholdsvis åbent i området i forhold til den eksisterende bebyggelse finder nævnet ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af den landskabelige betydning af den ansøgte bebyggelse; der er herved bl.a. lagt vægt på bebyggelsens ringe højde. Der foreligger efter nævnets vurdering ikke væsentlige modhensyn, der taler afgørende imod en tilladelse.

Afgørelser af 26. november 2012 j.nr. NMK-31-00598


  • Planloven § 5u
  • Planloven § 35
  • Landsby
  • Samlet bebyggelse
  • Helårsbolig i landzone