Nr. 72 - Klageberettigelse efter planloven – afstand til klagers beboelse

Efter planlovens § 59, stk. 1, er enhver med retlig interesse i sagens udfald klageberettiget i relation til afgørelser efter loven.

Afgørelsen af spørgsmålet om klageberettigelse indebærer en konkret prøvelse af vedkommendes interesse i sagen. Efter praksis tillægges ”retlig interesse” forskellig betydning afhængigt af, hvad der klages over.

I sager om planers tilvejebringelse anses en sådan interesse normalt at foreligge hos personer med tilknytning til det pågældende lokalområde. En ideel interesse i beskyttelse af natur- og miljø anses derimod ikke for at være tilstrækkeligt til, at den fornødne retlige interesse er til stede.

I to sager, hvor kommunen havde foretaget en projektplanlægning med tilhørende kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for opstilling af vindmøller, har Natur- og Miljøklagenævnet afvist klagerne som klageberettigede under henvisning til, at afstanden fra projektområdet til klagerne bopæl var så stor, at de ikke havde den fornødne retlige interesse i sagens afgørelse.

I den ene sag (NMK-33-00565) boede klageren 3,6 km fra det område, hvor møllerne var planlagt opstillet, mens klageren i den anden sag boede 2,6 km væk.

Afgørelse af 11. oktober 2001 og 26. oktober 2011, j.nr. : NMK-33-00565 og NMK-34-00094

Se også NKO 205


  • Planlovens § 59, stk. 1
  • Klageberettigelse
  • Retlig interesse