Nr. 74 - Opstilling af antennemaster i det åbne land

I forbindelse med indførelse af det nye 3. generations telekommunikationssystem UMTS (Universal Mobile Telecommunications System) har Natur- og Miljøklagenævnet i december 2011 truffet afgørelse i en række sager om opstilling af antennemaster i det åbne land. Det nye telekommunikationssystem kan håndtere både taletelefoni og datatrafik (mobilt bredbånd), men signalet rækker kortere end signalet fra det ældre antennesystem GMS (Global System Mobile). For at opnå tilstrækkelig dækning er der således behov for opstilling af master i et væsentligt større omfang end tidligere og følgelig med mindre afstand imellem dem.

Nævnet besluttede at fastholde hidtidig praksis for opstilling af antennemaster i landzone. Denne praksis er omtalt i Naturklagenævnet Orienterer nr. 87 , februar 1996, og nr. 412 , februar 2007.

Myndighedens afgørelse i sager om opstilling af antennemaster vil altid bero på en konkret vurdering af den enkelte sag. Natur- og Miljøklagenævnet skal præcisere nogle udgangspunkter for sagsbehandlingen:

  • Af hensyn til friholdelse af det åbne land for nye tekniske anlæg bør nye antennemaster så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse.
  • Placeringen af antennemaster i områder, der i kommuneplanlægningen er udpeget som særligt værdifulde landskabsområder, herunder kystområder, bør helt undgås. En kystnær placering vil dog ikke kategorisk kunne afvises, men der skal så tages særlige hensyn, eksempelvis ved at placere masten i en kystnær bymæssig bebyggelse.
  • Nye antenner bør så vidt muligt anbringes på eksisterende master eller på andre høje bygningselementer i området.
  • I det åbne land bør nye master så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende høje bygningselementer i området. Det samme gælder masteplaceringer i sårbare byområder, landsbyer mv.
  • Ved landskabeligt skæmmende masteplaceringer skal ansøgeren godtgøre, at det ikke er muligt at opnå tilnærmelsesvis samme kommunikationsdækning ved en mindre skæmmende placering.

Der stilles store krav til kommunen for så vidt angår undersøgelse af alternative placeringsmuligheder og dokumentation for mastens nødvendighed, herunder godtgørelse af, at der er tale om det eneste brugbare alternativ.

Det fremgår af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser, at det ikke kan tillægges afgørende betydning, at placeringen vil medføre færre nabogener, hvis det vil bevirke opstilling af en landskabeligt mere skæmmende mast. Hensynet til at undgå nabogener må i mastesager vige for hensynet til landskabet og naturen.

Når landzonetilladelse gives, fastsættes der vilkår om, at antennemasten 1) afskærmes med beplantning uden om nederste mastedel og kabine, 2) stilles til rådighed for andre antenneformål og operatører mod rimelig betaling, og 3) nedtages senest 1 år efter endt brug til det formål, der er givet tilladelse til.

Nedenfor omtales nogle afgørelser, der illustrerer praksis, herunder sager, som viser konflikten mellem naturhensyn og nabohensyn:

En kommune havde meddelt landzonetilladelse til opstilling af en 42 m høj gittermast i et værdifuldt landskab, da placeringen ville give færrest nabogener, og fravalgt alternative muligheder for opstilling af en væsentligt mindre, 24 m høj rørmast. Nævnet ændrede tilladelsen til et afslag.
Afgørelse af 22. december 2011, j.nr. NMK-31-00404 .

En kommune havde meddelt landzonetilladelse til opstilling af en antennemast i jordbrugsområde midt imellem to ådale og fravalgt en opstilling i den nærliggende by, hvor der kunne forventes et stort antal naboklager. Nævnet ændrede tilladelsen til et afslag.
Afgørelse af 22. december 2011, j.nr. NMK-31-00208 .

En kommune havde meddelt landzonetilladelse til opstilling af en antennemast i kystnærhedszone. Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om et langt sagsforløb, hvor alternative placeringer var blevet grundigt undersøgt. Masten ville blive opstillet tæt på byen, og den nederste del af masten ville blive skjult af træer.
Afgørelse af 22. december 2011, j.nr. NMK-31-00214 .

En kommune havde meddelt landzonetilladelse til opstilling af en antennemast relativt højt placeret i et åbent landskab lige uden for en reduceret kystnærhedszone. Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at alternative placeringer havde været undersøgt, og at der ikke var fundet nogen egnet eller mere hensigtsmæssig placering. Masten ville blive opstillet tæt på jernbane og vej.
Afgørelse af 22. december 2011, j.nr. NMK-31-00201 .


  • Planlovens § 35, stk. 1
  • Antennemaster
  • Alternative placeringer
  • Nabohensyn
  • Vilkår