Nr. 76 - Etablering af terrasser inden for strandbeskyttelseslinjen

Natur- og Miljøklagenævnet har i nogle tilfælde meddelt dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til etablering af terrasser inden for strandbeskyttelseslinjen, når terrasserne er placeret i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, ligger i plan med det omgivende terræn og er af begrænset størrelse. Nævnet har således særligt lagt vægt på, om terrassen visuelt fremstår som en underordnet og integreret del af den eksisterende bygning.

A. I forbindelse med en besigtigelse havde miljøcentret konstateret, at der var etableret to fliseterrasser på en ejendom inden for strandbeskyttelseslinjen. Ejendommen grænsede næsten helt ned til kysten og var bebygget med et sommerhus. På arealet øst for bebyggelsen var etableret et terrasseareal i en rundbue på ca. 24 m². Der var yderligere etableret et flisebelagt areal på ca. 36 m² ud mod vejarealet syd for ejendommen. Begge terrasser var placeret i niveau med terrænet.

Miljøcentret havde meddelt afslag på dispensation til bibeholdelse af fliseterrasserne under henvisning til, at anlæggene var uheldige i landskabelig henseende, og at en dispensation ville skabe en uheldig præcedens i et område tæt ved havet, hvor der såvel nord som syd for ejendommen fandtes lignende arealer beliggende mellem sommerhusene på stedet og havet.

For så vidt angik fliseterrassen på 24 m² fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at denne visuelt fremstod som en underordnet del af bebyggelsen på ejendommen, og at den på grund af dens placering i niveau med terrænet og op af beboelsen ikke påvirkede oplevelsen af kystlandskabet.

Nævnet fandt derimod ikke, at der var grundlag for at meddele dispensation til bibeholdelse af flisearealet på 36 m², der ikke var etableret i direkte tilknytning til huset. (mindretal på 4 medlemmer)

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede herefter miljøcentrets afslag til bibeholdelse af flisearealet på 36 m² og ændrede miljøcentrets afslag til en dispensation for så vidt angik terrassen på 24 m².

Afgørelse af 27. maj 2011, j.nr.: NMK-500-00069


B. Der var ansøgt om bibeholdelse af en træterrasse på 50 m² anlagt på husets syd- og østside ca. mellem 10 og 40 cm over terræn og i plan med husets havedør. Der var tidligere en fliseterrasse langs husets sydvæg. Ejendommen lå bag et par sommerhuse, som lå umiddelbart ned til kysten.

Miljøcentret havde meddelt afslag til at bibeholde terrassen, idet man ikke havde fundet, at der for ejendommen forelå særlige forhold, som kunne begrunde en dispensation. Miljøcentret havde samtidig meddelt, at man var sindet at dispensere til en fliseterrasse i lighed med den, der tidligere havde været på ejendommen, hvortil ejeren havde anført, at terrænet skrånede ret meget for en terrasse i terræn.

Natur- og Miljøklagenævnet udtalte bl.a.:
”Etablering af terrasser er efter Natur- og Miljøklagenævnets praksis en tilstandsændring i strid med § 15 i naturbeskyttelsesloven. I den konkrete sag er der tale om lovliggørelse af et allerede etableret anlæg. Forholdene skal som udgangspunkt vurderes på samme måde, som hvis der var indgivet en forudgående ansøgning, og de endnu ikke var etablerede.

Det er nævnets vurdering, uanset træterrassen i den foreliggende sag visuelt fremstår mere markant i forhold til bebyggelsen på ejendommen end en terrasse fuldstændig i plan med det omgivne terræn, at terrassen ikke er dominerende i kystlandskabet. Niveauforskellen er således ikke så stor, at den nødvendiggør trapper hvor forskellen er størst, terrassen er næsten i niveau med dele af terrænet og der er tale om et hus beliggende i 2. række fra havet. På grund af terrænets let skrånende karakter, kan der endvidere ikke anlægges en terrasse som både er i niveau med terrænet og samtidig i vater.”

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede på den baggrund miljøcentrets afslag til en dispensation.

Afgørelse af 14. september 2011, j.nr.: NMK-500-00101


  • Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 15, stk. 1
  • Terrasser