Nr. 82 - Forurening fra villaolietank

Sagen angik en forurening af jord og grundvand med fyringsolie spildt fra en villaolietank. Påbud om undersøgelser og oprensning meddeles efter jordforureningslovens § 48 til tankejeren, der er ubetinget ansvarlig. Til gengæld er der en lovpligtig forsikringsordning, så udgifterne til påbud bliver dækket af forsikringen.

Efter en række undersøgelser af olieforureningen havde kommunen meddelt påbud om monitering af forurening i grundvandet over en 2-årig periode med henblik på, at sagen derefter kunne afsluttes.

I klagen til nævnet var det bestridt, at kommunens valg af afværgeløsning opfyldte kravene i jordforureningslovens § 48 om, at der som udgangspunkt skal ske genopretning af miljøtilstanden, idet kommunens påbud indebar, at man efterlod en for denne type sager usædvanligt kraftig forurening, der ville påvirke grundvandsressourcen i en lang årrække. Klageren mente heller ikke, at kommunens udlægning af det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip var korrekt, da proportionalitetsvurderingen var udført på et utilstrækkeligt grundlag.

Nævnet konstaterede ved sin afgørelse, at der ved kommunens påbud om monitering ikke er givet påbud om nogen aktiv afværgeindsats, som kan føre til den genopretning af miljøtilstanden, der er lovens klare udgangspunkt. Kommunen havde forkastet de forelagte aktive afværgescenarier som uproportionale. Kommunen lagde her til grund, at forureningsfanen i grundvandet var identificeret og afgrænset, samt at det ved den påbudte monitering ville være muligt at godtgøre, om forureningsfanen var stabil. I bekræftende fald ville man betragte forureningen som værende under kontrol, hvorefter sagen skulle afsluttes uden yderligere foranstaltninger.

Et samlet skøn over oliemængden i jordforureningen ligger på omkring 7.500 l. De geologiske forhold i området betyder, at grundvandet er ringe beskyttet. Forureningen er således trængt ned til 17 m under terræn og har forårsaget en betydelig forurening i det primære grundvandsmagasin, som træffes i denne dybde.

Nævnet har i afgørelsen taget stilling til, om sagen var tilstrækkeligt oplyst til, at der for kommunen forelå et forsvarligt grundlag dels for at vælge mellem de foreliggende afværgestrategier, dels for at vælge den konkrete strategi, der blev givet påbud om. Nævnet fandt, at hverken jordforureningen eller forureningen i grundvandet er afgrænset ved de udførte undersøgelser. Det er herefter usikkert, om moniteringen ”fanger” grundvandsforureningen. Nævnet bemærkede, at moniteringen ikke lever op til de retningslinjer for monitering af grundvandsforurening, der er givet i Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 om undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.

Nævnet fandt således, at de udførte undersøgelser ikke har kunnet tilvejebringe et pålideligt datagrundlag for en stillingtagen til, om den valgte afværgestrategi var farbar, eller om en anden afvær-gestrategi bør vælges. Til brug for en fornyet afgørelse af, om der bør udstedes påbud om oprensning, eller om sagen kan afsluttes uden oprensningsindsats, skal der tilvejebringes et bedre oplysningsgrundlag. Nævnet ændrede derfor det påklagede påbud til et påbud om supplerende undersøgelser, der gør en sådan afgørelse mulig. Undersøgelserne skal tage udgangspunkt i anvisningerne i Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 og nævnets bemærkninger i afgørelsen. Der er navnlig behov for afgrænsning af jordforureningen og af forureningen i grundvandet, hvor denne må forventes. På baggrund heraf skal der foretages en fornyet vurdering af, hvilke afværgetiltag der er relevante for at fjerne risikoen ved forureningen.

De nævnte undersøgelser til afgrænsning af forureningen, en fornyet risikovurdering samt fastlæggelse af relevante afværgetiltag skal være gennemført, inden proportionalitetsvurderinger af afværgetiltag kan påbegyndes.


Afgørelse med beskikkede medlemmer af 8. februar 2012, j.nr. : NMK-11-00010


  • Jordforureningslovens § 48
  • Grundvandsmonitering
  • Villaolietank