Nr. 85 - Nedfældning af husdyrgødning i § 3-beskyttet eng

Varde Kommune havde meddelt afslag på ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til nedfældning af gylle på en § 3-beskyttet eng. De omhandlede arealer ligger alle i Varde Ådal, og flere af dem grænser direkte til åen og dens tilløb.

Af ansøgningen fremgik, at arealerne ikke blev omlagt, og at de forud for 1992 hovedsagelig var blevet drevet med levering af græs til tørreri til kunstig tørring. Der var tidligere blevet gødsket med kvælstof i handelsgødning varierende fra ca. 200 kg/N/år til over 300 kg/N/år. Husdyrgødningen ønskedes nu udbragt efter 1. og 2. slet med i alt 1,7 DE/ha/år.

Varde Kommune begrundede sin afgørelse med, at det ansøgte ville medføre en tilstandsændring af arealerne, der ikke kunne dispenseres til. Kommunen henviste bl.a. til den mekaniske påvirkning af jorden, som ville ske ved nedfældning, som på dette tidspunkt var lovpligtigt på arealet efter reglerne herom i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.

Hovedspørgsmålene i sagen var, om nedfældningen i sig selv udgjorde en dispensationskrævende tilstandsændring efter naturbeskyttelseslovens § 3 og – i givet fald – om der burde meddeles dispensation hertil. Herom udtalte Natur- og Miljøklagenævnet:

”Miljøstyrelsen har udgivet tre teknologiblade om nedfældning af gylle. Heraf fremgår bl.a.: Nedfældning af gylle foregår ved, at gyllen placeres i riller i jorden, der skæres eller trykkes af nedfældertænder eller rulleskær. Rillerne vil afhængig af den anvendte teknik stå mere eller mindre åbne efter gyllens placering, hvilket betyder, at lugt og ammoniak kan fordampe fra gyllens overflade. Effekten af nedfældning afhænger i høj grad af, hvor stor en andel af den udbragte gylle der kan rummes i de dannede riller, og om der sker en overdækning af den tilførte gylle. Effekten af nedfældning i græs afhænger derfor både af jordtype, jordens tørhed og af den benyttede teknik. En nedfælder har typisk en arbejdsbredde på 6-12 m, mens en slangeudlægger har en arbejdsbredde på 18-24 m. Nedfældning medfører sammenlignet med slæbeslangeudbringning derfor 2-3 gange så mange kørespor på arealet, hvilket bl.a. øger risikoen for strukturskader.

Efter Natur- og Miljøklagenævnets opfattelse kan nedfældning af gylle udgøre en dispensationskrævende tilstandsændring af et § 3-areal. Det er således nævnets vurdering, at der ved nedfældning af gylle sker en jordbearbejdning, der potentielt kan skade vegetationen, især rodzonen. Den potentielle tilstandsændring afhænger bl.a. af den benyttede teknik, vegetationstyperne (er der tale om græs eller urtevegetation, en- eller flerårige planter m.v.), jordbundsforholdene og jordstrukturen.

Natur- og Miljøklagenævnet bekendt er der ikke gennemført undersøgelser eller forsøg, som generelt belyser konsekvenserne for naturtilstanden ved nedfældning af gylle. Nævnet lægger derfor til grund, at den naturfaglige viden på området er begrænset.

På baggrund heraf – og fordi en dispensation vil kunne få betydning for fremtidige, lignende sager – finder nævnet ikke, at der på det foreliggende grundlag bør meddeles dispensation til den ansøgte udbringningsform nedfældning af gylle”.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede således Varde Kommunes afgørelse om, at nedfældningen af gylle indebar en tilstandsændring i strid med naturbeskyttelseslovens § 3 og at der ikke var grundlag for at meddele dispensation hertil.

Formandsafgørelse af 29. marts 2012, j.nr.: NMK-510-00006


  • Naturbeskyttelseslovens § 3
  • Naturbeskyttelseslovens § 65 stk.3
  • Nedfældning, eng
  • Eng