Nr. 96 - Udsætning af ænder i sø

En kommune fik i 2009 en anmeldelse om, at der årligt var blevet udsat ænder i en sø (gammel tørvegrav) på ca. 15.000 m². Det fremgik af sagens oplysninger, at der formentlig i perioden 2002 – 2007 årligt var blevet udsat 100 gråænder, som er blevet fodret fra bredden. Sigtbarheden søen var mellem 2008 og 2009 faldet fra 1 m til ca. 20 cm. Søen var på afgørelsestidspunktet uklar og med ringe sigtedybde.

Kommunen vurderede, at udsætningen havde medført en tilstandsændring af søen, der krævede dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3. Da det ikke kunne fastlægges, hvornår tilstandsændringen var sket, og da udsætningen af ænder havde stået på i en årrække, lovliggjorde kommunen forholdet og meddelte en dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 til udsætning af maksimalt 100 ællinger årligt.

Natur- og Miljøklagenævnet udtalte bl.a. :

”Det er ifølge Lejre Kommune ikke muligt at fastslå præcist, hvornår der er sket en tilstandsændring af søen. Nævnet må dog efter det der foreligger oplyst lægge til grund, at udsætningen af ænder, herunder fodringen af disse i eller ved søen, først er sket i perioden 2002-2009. Det vil sige længe efter at søen er blevet beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Nævnet finder videre, at det må lægges til grund som oplyst af kommunen, at udsætningen af 100 gråænder årligt i perioden 2002-2009 med fodring i eller ved søen har tilført søen næringsstoffer i et sådant omfang, at det har medført en tilstandsændring af søen i strid med § 3. Udsætning og fodring af ænder i/ved søen er således sket i strid med § 3 og forholdet skal derfor lovliggøres.

Lovliggørelse efter § 3 kan ske enten fysisk ved, at udsætningen af ænder og fordring ophører eller retligt ved, at der meddeles dispensation til fortsat udsætning, således som kommunen har gjort.”

(… )

Ansøgers interesse i en dispensation til fortsat udsætning af ænder knytter sig primært til muligheden for at kunne udnytte jagtretten og ansøgers interesse må primært siges at være af økonomisk/rekreativ art. En sådan interesse vil efter nævnets praksis normalt ikke i sig selv kunne begrunde en dispensation. Det forhold, at kommunen næppe forventer, at søen inden for overskuelig fremtid vil komme til at fungere som levested for stor vandsalamander og andre padder og krybdyr, kan ikke føre til et andet resultat.

Det tidsrum på ca. 8 år, hvor det retsstridige forhold har stået på, kan kun tillægges begrænset vægt i afvejningen og kan ikke i sig selv begrunde, at der meddeles dispensation til fortsat udsætning/fodring af ænder, når denne vil påvirke søens tilstand. Det er også indgået i vurderingen, at en dispensation vil kunne få en uheldig præcedensskabende virkning.”

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede på den baggrund Lejre Kommunes dispensation til et afslag.

Afgørelse af 13. juni 2012, j.nr.: NMK-510-00053


  • Naturbeskyttelseslovens § 3
  • Søer
  • Udsætning af ænder