Nr. 121 - Støj fra metrobyggeri ved Marmorkirken

Københavns Kommune meddelte påbud til Copenhagen Metro Team angående støjforholdene ved metrobyggepladsen ved Marmorkirken.

Påbuddet var meddelt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 1, og gav Metroselskabet mulighed for at fravige de vejledende støjgrænser på henholdsvis 40 dB(A) i aften- og nattetimer og 70 dB(A) i dagtimerne.

Påbuddet blev påklaget af omboende ved Marmorkirken. Der blev klaget over Københavns Kommunes sagsoplysning og afvejning af modstående hensyn efter miljøbeskyttelseslovens § 42.  

Af påbuddet fremgik det, at Metroselskabet fastsatte vilkår med støjniveauer på op til 82 dB(A) døgnet rundt.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at Københavns Kommunes påbud led af væsentlige mangler. Nævnet udtalte bl.a.:

” (…) at beregningerne, der lå til grund for kommunens afgørelse, ikke er foretaget i overensstemmelse med kravene til ”Miljømåling- ekstern støj”, (…) at der ikke er taget stilling til lavfrekvent støj, herunder om der skal foretages undersøgelse og fastsættes grænseværdier, (…) at vilkår 2 og 3 om henholdsvis afstivende vægge og udgravning over topplade og vilkår 10 om øvrige aktiviteter i Københavns Kommunes påbud af 15. juli 2013 ikke lever op til kravene om klarhed og bestemthed (...)”

Om støjniveauer udtalte nævnet bl.a., at støjniveauer over 40-55 dB(A) for aften og nat over en længere periode indebærer en betydelig risiko for at påvirke omkringboendes sundhed negativt. Kravene til vilkårs nødvendighed og til støjdæmpende foranstaltninger skærpes derfor ved vilkår om støjniveauer derover.

Nævnet udtalte også, at flere vilkår i påbuddet ikke lever op til krav om vilkårs bestemthed og klarhed, herunder krav om, at det skal være tydeligt, hvilke støjgrænser der er gældende på hvilke tidspunkter og for hvilke aktiviteter.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede på den baggrund afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet udtalte, at:

”Ved Københavns Kommunes fornyede behandling af sagen vil der foreligge nye oplysninger om støjniveauerne, og kommunen skal på grundlag heraf foretage en afvejning af de miljømæssige og sundhedsmæssige hensyn over for hensynet til fremdriften i metrobyggeriet”.

Nævnet havde efter det gældende retsgrundlag ikke beføjelse til at træffe afgørelse om genhusning eller erstatning i sagen.

Afgørelsen blev truffet af et enigt kombinationsnævn, jf. § 7 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Dette indebærer, at sagen er blevet behandlet af nævnet i både den sagkyndige sammensætning og den læge sammensætning.

Afgørelse af 7. november 2013, j.nr.: NMK-10-00682


  • Miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 1
  • Støj
  • Støjgrænser
  • Støjberegning
  • Metro
  • Vilkårsstillelse
  • Byggepladser