Nr. 127 - Afgørelse om støjgener fra idrætsanlæg

Sagen omhandlede et kommunalt ejet idrætsanlæg bestående af en idrætshal og tre fodboldbaner. En af fodboldbanerne blev i 2008/09 omdannet til en kunstgræsbane.

Omboende klagede til kommunen over støjen fra kunstgræsbanen. På baggrund af tilsyn og en orienterende støjmåling traf kommunen afgørelse om ikke at meddele påbud om nedbringelse af støjen, idet kommunen vurderede, at der ikke er tale om væsentlige støjgener fra anlægget.

Natur- og Miljøklagenævnet udtalte bl.a.:
”Natur- og Miljøklagenævnet konstaterer, at der med anlæggelsen af kunstgræsbanen er sket en betydelig udvidelse i anvendelsen af anlægget, idet anlægget nu bruges dagligt året rundt fra kl. 8 til kl. 22 på hverdage og fra kl. 8 til kl. 18 i weekenderne. Tillige kan det ud fra luftfotos af området konstateres, at kunstgræsbanen er flyttet mod øst i forhold til den græsbane, den erstatter, og derved nu er tættere på naboerne.   

Det fremgår, (…) at kommunen ved en orienterende støjmåling under idrætsudøvelse på anlægget har registreret et støjniveau betydeligt over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj.

Selv om støj fremkommet under idrætsudøvelse ikke umiddelbart kan sammenlignes med hverken virksomhedsstøj eller støj fra skyde- eller motorbaner - og vejledningens grænseværdier derfor ikke umiddelbart kan finde anvendelse på sådanne aktiviteter - finder nævnet, at kommunen på baggrund af de gener fra anlægget, som kommunen konstaterede i forbindelse med sit tilsyn ved behandlingen af sagen, burde have vurderet mulighederne for at gennemføre støjdæmpende tiltag. Disse kan enten være driftsmæssige tiltag, som for eksempel reduktion af tiden, anlægget anvendes, eller anlægsmæssige, som for eksempel etablering af fysiske støjværn.

Nævnet finder, at det på rimelig måde vil være muligt at anvende eksisterende erfaringer i en sådan vurdering, eventuelt suppleret med støjmåling(er) i nødvendigt omfang. Det er nævnets opfattelse, at det på denne baggrund vil være muligt at bedømme støjbelastningen i omgivelserne fra aktiviteter på kunstgræsbanen og tillige vurdere virkningen af at etablere støjskærme, herunder skærme af forskellig højde, især langs kunstgræsbanens østlige langside.  

På baggrund af disse vurderinger vil kommunen herefter kunne træffe en afgørelse i sagen.”

Nævnet ophævede på den baggrund kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Afgørelse af 19. december 2013, j.nr.: NMK-10-00324


  • Miljøbeskyttelseslovens § 42
  • Støj
  • Idrætsanlæg