Nr. 144 - Fræsning af overdrevsarealer

Nævnet har i 2 sager taget stilling til registrering af biologisk overdrev efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4 på arealer, der har henligget udyrket i en længere periode. Arealerne var blevet fræset fra enkelstående tilfælde til flere gange indenfor de seneste 30 år for at forbedre græsset på arealerne. Kommunerne havde i de 2 sager på baggrund af besigtigelser vurderet, at arealerne var beskyttede overdrev. Klagerne gjorde bl.a. gældende, at fræsningen skulle sidestilles med omlægning, og at denne i henhold til lovbemærkningerne skulle være opgivet for mindst 30-50 år siden, for at et areal kunne være et beskyttet biologisk overdrev.

Nævnet udtalte i 2013 (NoMO 112), at alderskriteriet på 30-50 år måtte forstås som en faktuel oplysning om, hvor lang tid det som altovervejende hovedregel ville tage for at udvikle et biologisk overdrev, men at det ikke var udelukket, at der på grund af lokale forhold kunne indfinde sig et beskyttet biologisk overdrev på en kortere periode end 30 år.

Det centrale spørgsmål i sagerne er således betydningen af fræsning og om fræsning kunne sidestilles med intensiv dyrkning.

Nævnet bemærkede generelt, at fræsning er mere skånsom for jordbunden og den eksisterende flora end en pløjning. Fræsning skal dog, ligesom pløjning, betragtes som et indgreb i en beskyttet naturtypes kontinuitet.

A. I den ene sag fra Mariagerfjord Kommune udtalte nævnet:

”Flertallet vurderer, at arealerne fra i hvert fald 1979 og 1980 har været ekstensivt drevet med græsning uden hyppige omlægninger eller intensiv gødskning. Arealerne fremstår på de fleste luftfotos med en farve på græsdækket, der bærer præg af at de ikke har været intensivt gødsket. På enkelte fotos fremstår arealerne med græssende kreaturer/dyr. Det er flertallets vurdering, at driften af arealerne kan betegnes som ekstensiv, idet der ikke kan iagttages dyrkning af afgrøder eller omlægninger efter 1980. Nævnet kan ikke udelukke, at der skulle være sket gødskning i enkelte år eller som anført af klager foretaget fræsning og isåning af græs for 10-15 år siden.

(…)

Flertallet finder således, at den fræsning, isåning og gødskning, der har fundet sted på arealerne for 10-15 år siden og den efterfølgende ekstensive drift (græsning), ikke har været til hinder for forekomsten af karakteristisk overdrevsflora på arealerne – hvilket er afgørende for beskyttelsen.”

Nævnet traf herefter afgørelse om, at arealet var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4. Mindretallet, på 3 nævnsmedlemmer, fandt ikke, at arealerne – på baggrund af driftshistorikken – er omfattet af naturbeskyttelsesloven som beskyttet overdrev.

B. I den anden sag fra Aalborg Kommune var arealerne 1, 2 og 3 besigtiget af kommunen i 2008 og opdyrket i 2009. Arealerne 2 og 3 havde ifølge ejeren havde været fræset og gødsket regelmæssigt efter 1974.

Nævnet udtalte bl.a.:

”Kommunen har lagt til grund, at areal 2 og areal 3 på baggrund af besigtigelsen i 2008, driftshistorikken og luftfotogennemgangen, har udviklet en karakteristisk overdrevsvegetation (med dominans af Fløjlsgræs, og udbredte bestande af Kantet perikon og Gul snerre) over en længere årrække og hermed er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

(…)

Nævnet finder, at areal 2 har været græsdækket siden 1979 og areal 3 siden 1987 – hvorefter begge arealet har ligget græsdækkede uden synlige omlægninger/pløjninger indtil 2009. Areal 2 havde i 2009, da det blev opdyrket, været græsdækket i ca. 30 år og areal 3 havde været græsdækket i ca. 22 år.

(…)

På baggrund af luftfotogennemgangen, oplysninger fra kommunens besigtigelse af området i 2008, og det oplyste om driften af arealerne, i form af hestegræsning, ekstensiv gødskning og fræsning, vurderer flertallet, at der – før opdyrkningen i 2009 fandt sted – var tale om beskyttede biologiske overdrev med en moderat naturtilstand på areal 2 og areal 3.

(…)

Flertallet finder, at det forhold, at areal 2 og areal 3 har været ekstensivt gødsket og fræset, således ikke i dette tilfælde har hindret, at arealerne ved besigtigelsen i 2008 og opdyrkningen i 2009 havde karakter af overdrev.

Om areal 3 bemærkes der, på baggrund af den periode arealet har ligget uden intensiv drift, sammenholdt med arealets moderate naturværdi, at flertallet vurderer at arealet ligger på grænsen til, hvad der kan omfattes af beskyttelsesordningen i lovens forstand. Areal 3 rummede dog den samme overdrevsvegetation som areal 2 - der ved opdyrkningen havde ligget uden intensiv drift i ca. 30 år. På denne baggrund finder flertallet, at areal 3 – på lige fod med areal 2 – var omfattet af beskyttelsesordningen som overdrev da det blev opdyrket. Det bemærkes i øvrigt, at flertallet lægger vægt på, at opdyrkningen af arealerne i 2009 har forhindret en uvildig undersøgelse af botanikken på arealerne i dag.”

Nævnet traf herefter afgørelse om, at areal 2 og areal 3 før de blev opdyrket havde været omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4. Mindretallet, på 3 nævnsmedlemmer stemte for, at ophæve kommunens afgørelse for så vidt angår areal 2 og areal 3, med henvisning til, at områderne da de blev oppløjet havde en moderat naturværdi og det faktum, at areal 3 havde ligget uden intensiv drift i mindre end 30 år.

Afgørelse af 25. juni 2014, j.nr.: NMK-510-00546
Afgørelse af 18. juni 2014, j.nr.: NMK-510-00491


  • Naturbeskyttelseslovens § 3
  • Biologiske overdrev
  • Registrering
  • Påbud
  • Fræsning