Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 147 - Definitionen på vandløb/grøfter omfattet af vandløbsloven

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i flere sager, der alle vedrørte spørgsmålet om definitionen på vandløb/grøfter omfattet af vandløbslovens § 2, stk. 1.

Vandløbsloven indeholder ingen definition af et vandløb. Så ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om et vandløb, har Natur- og Miljøklagenævnet taget udgangspunkt i følgende 3 kriterier, som professor Flemming Tolstrup opstiller for, hvornår der er tale om et vandløb i vandløbslovens forstand:

Vandets afstrømning må følge en afgrænset terrænfordybning, som åbenbart er dannet i det øjemed at samle og lede (at "styre") vandet. Om fordybningen er frembragt af naturkræfterne eller af menneskehånd er uden betydning i denne forbindelse.

Derudover skal afstrømningen være bestandig eller dog regelmæssig. Tilfældig afstrømning eller usædvanlig kraftig nedbør eller i tøbrudstiden efter strenge vintre kan ikke komme i betragtning, selv om den følger eller midlertidig danner en afgrænset terrænfordybning.

Endelig skal afstrømningen være lovlig, dvs. enten en følge af naturkræfternes spil eller tilvejebragt i overensstemmelse med lovgivningen eller andre retsregler.

Loven indeholder heller ingen definition på, hvad der forstås ved en grøft. Af kommentarerne til vandløbsloven fra 1975 fremgår, at "grøfter" og "kanaler" næppe giver anledning til misforståelser, selv om der for begge kategoriers vedkommende kan være tvivlstilfælde. Tørre skelgrøfter som i tøbrudstiden eller efter en tordenskylle fører lidt vand, er ikke et vandløb. På den baggrund fandt Natur- og Miljøklagenævnet, at en grøft også kan være et vandløb, hvis den opfylder de kriterier, der opstilles til et vandløb.

Nævnet fandt, at der ved vurderingen af, hvorvidt vandløbslovens bestemmelser finder anvendelse, må foretages et konkret skøn på baggrund af de konkrete forhold, og at der i denne vurdering bl.a. kan indgå nutidige og historiske kort (målebordsblade), (luft)fotos, koteforhold og opmålinger af terrænet. Derudover kan en analyse af vegetationssamfundet være nyttig, idet vegetationen i og ved et vandløb er en god indikator for, om et potentielt vandløb er vandførende hovedparten af året. Også vandføringsmålinger kan benyttes til at få en indikator for, om det potentielle vandløb er regelmæssigt vandførende. Derudover kan nedbørsmængder og grundvandsstanden indgå i vurderingen.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at der i sagen NMK-43-00383 var tale om en grøft omfattet af vandløbslovens bestemmelser. Nævnet fandt ikke, at der var tale om vandløb omfattet af vandløbslovens bestemmelser i sagerne NMK-43-00405 og NMK-43-00454.

Afgørelser af 11. april 2014 og 30. september, j.nr.: NMK-43-00383 , NMK-43-00405 og NMK-43-00454


  • Vandløbslovens § 2, stk. 1
  • Vandløb
  • Grøft