Nr. 157 - Risikoafgørelse for et slagteri med ammoniakkøleanlæg

Miljøstyrelsen meddelte den 15. maj 2014 afgørelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 41, om sikkerhedsniveau for en eksisterende slagterivirksomhed med et 25 tons ammoniakkøleanlæg, beliggende mindre end 200 m fra et boligområde.

Afgørelsen blev påklaget af virksomheden. De påklagede vilkår omhandlede konkrete krav til anlæggets konstruktion, dels i forhold til en standard for kølesystemer og varmepumper (DS/EN378), dels til gennemførelse af en række konkrete ændringer af teknisk karakter.

Klager rejste spørgsmål om forholdet mellem EU´s trykudstyrsdirektiv og risikobekendtgørelsen og om forholdet mellem Miljøstyrelsens kompetence efter miljøbeskyttelseslovens § 41 og Arbejdstilsynets kompetence. Klager anførte desuden, at vilkårene var unødvendigt byrdefulde og stred mod proportionalitetsprincippet, samt at de supplerende konstruktionsmæssige krav rakte ud over standarden for anlæg af den omhandlede type.

Nævnet fandt (formandsafgørelse), at Miljøstyrelsen havde kompetence til at træffe afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 41, herunder at stille vilkår til forebyggelse af større uheld med ammoniak fra køleanlægget. Nævnet anførte herom følgende:

”Nævnet bemærker…, at risikovurderingen efter risikobekendtgørelsen har et bredere sigte end vurderingen af trykbærende anlægs sikkerhed efter de generelle regler i trykdirektivet. Ved en risikovurdering efter risikobekendtgørelsen påhviler det således miljømyndigheden at varetage de særlige hensyn til omgivelserne, der følger af det pågældende anlægs konkrete beliggenhed. Endvidere tager kravene efter trykdirektivet, som påpeget af Miljøstyrelsen, alene sigte på at forebygge de risici, der er en følge af tryk.

… risikomyndighederne, i dette tilfælde Miljøstyrelsen som miljømyndighed, er forpligtet til at foretage de risikomæssige vurderinger af hensyn til det omgivende miljø, … og, om nødvendigt, stille vilkår, der sikrer et acceptabelt sikkerhedsniveau for dette miljø.

Siden ændringen af risikobekendtgørelsen i 2006 er adskillige virksomheder med oplag af ammoniak i størrelsesordenen 5-49 tons, herunder køleanlæg, blevet behandlet af miljømyndighederne med henblik på reduktion af risici for større uheld, uden at miljømyndighedens kompetence i disse sager er blevet bragt i tvivl. Der er således tale om en længerevarende praksis for, at miljømyndigheden, som den eneste kompetente risikomyndighed på dette område, har truffet afgørelser i forhold til sikkerhedsniveauet på denne type virksomheder, for så vidt angår risici for akut giftvirkning på mennesker uden for virksomhedes skel og om nødvendigt stillet krav, der skulle sikre, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelsen af større uheld og begrænsning af konsekvenserne, jf. § 3 i risikobekendtgørelsen. Tilsvarende har Miljøklagenævnet, henholdsvis Natur- og Miljøklagenævnet, på samme grundlag siden 2007 behandlet klagersager omhandlende risici ved ammoniakanlæg og seneste afgørelse er truffet i april 2014, jf. J.nr. NMK-10-00535.”

Nævnet fandt imidlertid, at de fastsatte vilkår, dels ikke var meddelt på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, idet både effekt- og omkostningsvurderingerne manglede, dels ”efter deres indhold bryder med det princip, at det i almindelighed må overlades til en virksomhed selv at redegøre for og vælge de konkrete tekniske tiltag, som virksomheden finder bedst egnede til at sikre, at den kan leve op til myndighedernes krav til et acceptabelt risikoniveau for omgivelserne”.

Nævnet ændrede de påklagede vilkår og fastsatte i stedet vilkår om, at sikkerhedsdokumentet skal suppleres med en mere detaljeret beskrivelse af køleanlæggets konstruktion, herunder oplysninger om bl.a. anvendte standarder. Virksomheden skal dokumentere, at sikkerhedsniveauet ligger på et acceptabelt niveau, og dertil udarbejde en teknisk og økonomisk redegørelse for eventuelt nødvendige supplerende sikkerhedstiltag. Dokumentationen skulle baseres på anderkendte risikoanalyse- og beregningsmetoder, efter virksomhedens eget valg.

Nævnet gav således klager delvist medhold.

Afgørelse af 21. januar 2015, j.nr.: NMK-10-00819


  • Miljøbeskyttelseslovens § 41
  • Risikobekendtgørelsen
  • Risiko
  • Sikkerhedsniveau
  • Ammoniakkøleanlæg
  • Trykdirektivet