Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 161 - Dispensation fra en lokalplans principper (formåls- og anvendelsesbestemmelser)

Natur- og Miljøklagenævnet behandler en del sager om dispensation henholdsvis afslag på dispensation fra lokalplaner.

Det følger af planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, at Natur- og Miljøklagenævnet i denne type sager alene kan tage stilling til retlige spørgsmål. Nævnets begrænsning i prøvelsen betyder bl.a., at nævnet alene skal vurdere, om der er hjemmel til afgørelsen – om afgørelsen derudover er hensigtsmæssig eller ønskelig er ikke et retligt spørgsmål.

Mulighederne for at dispensere fra en lokalplan
Det følger af planlovens § 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne.

Efter planlovens § 19, stk. 1, kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens § 19, stk. 2.

En lokalplans principper
Principperne i en lokalplan er efter lovbestemmelsens forarbejder planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Principperne omfatter derimod som hovedregel ikke de bestemmelser, der mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, medmindre disse bestemmelser netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til planloven og den tidligere kommuneplanlov, at dispensation fra anvendelsesbestemmelserne kun kan ske i meget begrænset omfang til en anvendelse, der ligger meget tæt op ad det umiddelbart tilladte. Formålet med denne begrænsning er at sikre, at lokalplanproceduren ikke gøres illusorisk, da denne er baseret på forudgående inddragelse af offentligheden i det konkrete indhold af planlægningen.

Nævnets praksis er - i overensstemmelse med forarbejderne til loven - at der som altovervejende hovedregel ikke kan dispensere fra anvendelsesbestemmelser. Praksis er bl.a. beskrevet i lokalplanvejledningen¹ og i den kommenterede planlov² og i nævnets publikationer i henholdsvis NKO og NoMO.

Fastlæggelsen af, hvad der er en lokalplans principper vil altid afhænge af den konkrete tekst i planens formåls- og anvendelsesbestemmelser. I hver enkelt tilfælde skal det vurderes, om betingelserne, for at der kan dispenseres fra bestemmelserne, er opfyldt.

I denne NoMO beskrives nogle nyere sager om fortolkning af lokalplaners principper. Sagerne illustrerer, at udformningen af de enkelte bestemmelser har stor betydning for afgørelsernes resultat.

Sag A belyser en dispensation fra en lokalplans formåls- og anvendelsesbestemmelser, herunder også betydningen af at en dispensation gøres midlertidig. Sagen berører også spørgsmålet om kompetencenormer i en lokalplans anvendelsesbestemmelser.

Sag B drejer sig om en lovliggørende dispensation fra en lokalplans anvendelsesbestemmelser til at indrette et kulturcenter i et erhvervsområde. Sagen handler navnlig om kompetencenormer i en lokalplans anvendelsesbestemmelser.

Sagerne C-E drejer sig om afgørelser om afslag på dispensation fra anvendelsesbestemmelserne i lokalplaner.

Sagerne F-H handler om situationer, hvor det ikke er i strid med en lokalplans principper at dispensere.

A. Midlertidig dispensation til at afholde koncerter og messer i Farum Park
Natur- og Miljøklagenævnet ophævede enstemmigt en kommunes afgørelse om dispensation fra en lokalplans formåls- og anvendelsesbestemmelser til at afholde 4 prøvearrangementer i form af 2 koncerter og 2 messer eller lignende inden for 2 år.

I denne lokalplan er formålet bl.a. fastsat til offentlige formål og boligområde. Det offentlige formål er bl.a. konkretiseret således, at ”der kan foretages udbygning af svømmehallen, og at et område syd for svømmehallen kan anvendes til bebyggelse/anlæg til offentlige formål såsom idrætshaller, klubhuse, fælleshuse/forsamlingslokaler, daginstitutioner, fodboldstadionanlæg med tilhørende tribuner og service/omklædningsfaciliteter m.v.”.

Af anvendelsesbestemmelserne fremgår:

§ 3.4 Delområde 2 udlægges til offentligt område: Rekreative arealer, fælleder, kælkebakker, park/-skulpturparkarealer, legearealer, skovarealer, boldbaner, idrætshaller, klubhuse, fælleshuse/-forsamlingslokaler, daginstitutioner, fodboldstadionanlæg med tilhørende tribuner og service/-omklædningsfaciliteter m.v.

§ 3.5 For delområde 2 gælder, at Byrådet kan tillade, at der i tilknytning til idrætshaller, fodboldstadionanlæg m.v. kan indrettes faciliteter til administration, konferencevirksomhed, restaurant/cafeteria, kiosk m.v.

§ 3.6 For delområde 2 gælder, at alle udendørs arrangementer af ikke-idrætslig karakter skal godkendes særskilt af Byrådet.

Kommunen havde vurderet, at der var tale om erhvervsmæssige/kommercielle arrangementer (4 koncerter og messer), som principielt ikke er omfattet af anvendelsesbestemmelsen. Kommunen vurderede imidlertid, at der først var behov for en ny lokalplan, hvis der blev tale om en permanent ændring til en anden anvendelse.

Nævnet var bl.a. ikke enig i kommunens opfattelse af, at spørgsmålet om midlertidighed må have samme betydning ved den retlige vurdering af dispensationskompetencen som ved vurdering af lokalplanpligten. Nævnet lagde vægt på, at spørgsmålet om lokalplanpligt indebærer en retlig vurdering med et – efter loven – skønsmæssigt indhold ( ”en væsentlig ændring i det bestående miljø” ). En tilsvarende væsentlighedsvurdering indgår ikke i vurderingen af, om en dispensation til en bestemt anvendelse er i strid med planens principper, jf. § 19, stk. 1, hvor der skal foretages en retlig vurdering af om anvendelsen er i overensstemmelse med – eller ligger tæt op ad – den i lokalplanen forudsatte anvendelse.

Nævnet fandt på baggrund af lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser, at det ville være i strid med lokalplanens principper at dispensere til at afholde 4 prøvearrangementer på Farum Park i form af 2 koncerter og 2 messer eller lignende. Arrangementerne måtte efter nævnets opfattelse anses som kulturelle formål og/eller forlystelser. Endvidere ville afholdelse af messer ofte tilhøre kategorien erhvervsmæssige formål (afhæng af messens indhold). Arrangementernes midlertidighed ændrede ikke herved.

I sagen indgik ligeledes et spørgsmål om fortolkning af en kompetencenorm i en anvendelsesbestemmelse. I dette tilfælde er kompetencenorm ikke formuleret særlig klart. Nævnet udtalte, at denne uklarhed efter nævnets opfattelse måtte fortolkes således, at kompetencenormen giver kommunen mulighed for at dispensere til udendørs arrangementer af ikke idrætslig karakter, der ligger inden for begrebet offentlige formål (almennyttigt formål). Kulturelle og/eller erhvervsmæssige formål var derfor efter nævnets opfattelse ikke omfattet.

Afgørelse af 18. februar 2015, j.nr. NMK-33-02616

B. Dispensation til indretning af et kulturcenter i et erhvervsområde
I en formandsafgørelse ophævede Natur- og Miljøklagenævnet en kommunes lovliggørende dispensation fra en lokalplans anvendelsesbestemmelse og hjemviste sagen til fornyet behandling med henblik på at lovliggøre de etablerede forhold.

Af anvendelsesbestemmelserne fremgår bl.a.:

§ 3, stk. 1 for områderne A I og A II gælder:
a) Områderne fastlægges til erhvervsformål.
I område A I… …
I området A II må kun opføres eller indrettes bebyggelse til administration, liberale erhverv mv. samt andre virksomheder, der efter magistatens skøn ikke i mere end ubetydelig grad kan medføre luftforurening, støjforurening eller andre ulemper, og som efter magistratens skøn naturligt hører hjemme i området.
… …
c) Magistraten kan tillade, at der opføres eller indrettes bebyggelse til offentlige formål der af magistraten anses for forenelige med beliggenheden i heromhandlede erhvervsområde.

Der var søgt om (og dispenseret til) at indrette ejendommen til kulturhus med mødevirksomhed, administration, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Kulturcentrets primære aktiviteter foregår i dagtimerne mellem kl. 11 og kl. 18. Der ville være kontrolleret adgang for bøn og meditation i døgnets øvrige timer. Der afholdes årligt et par kulturfestivaler, kulturarrangementer, udstillinger mv. både i og udenfor lokalerne. Der ville blive indrettet et større bederum, som brugerne kunne anvende. Centret har en brugerflade på 150-200 medlemmer, hvoraf der dagligt vil være ca. 50 brugere. Derudover vil der til særlige lejligheder være flere brugere.

Nævnet udtalte bl.a. følgende:

”En bestemmelse i en lokalplan må derfor – for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse – være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej.

En bestemmelse i en lokalplan kan være formuleret som en såkaldt kompetencenorm, som giver mulighed for en konkret fravigelse af en lokalplanbestemmelse. Bestemmelsen kan være formuleret som en hovedregel, hvormed en disposition er umiddelbart tilladt, men med en mulighed for kommunen til efter en konkret vurdering at tillade også andre dispositioner.

Det må imidlertid, når det som i dette tilfælde drejer sig om en kompetencenorm, der er indeholdt i lokalplanens anvendelsesbestemmelser, fra hvilke der kun i ganske særlige tilfælde kan dispenseres, jf. planlovens § 19, stk. 1, klart og præcist fremgå af kompetencenormen, hvilke fravigelser fra hovedreglen, der vil kunne tillades.

Bestemmelserne i § 3 i Lokalplan nr. 76 fastlægger i stk. 1, pkt. a, ejendommens anvendelse til erhvervsformål, idet det nærmere er opregnet, hvilke erhvervstyper, der kan opføres eller indrettes.

I § 3, stk. 1, pkt. c, er det herefter fastsat, at kommunen kan tillade opførelse eller indretning af bebyggelse til ”offentlige formål”; dette begreb omfatter mange og forskelligartede formål, og det er ikke i bestemmelsen nærmere angivet, hvilket eller hvilke af disse, der vil kunne tillades opført.

Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at der i en kompetencenorm i en lokalplans anvendelsesbestemmelser kan fastsættes en så bredt formuleret undtagelsesmulighed fra den fastlagte hovedregel, idet der ikke hermed gives borgere/bygherrer nogen nærmere angivelse af, hvilke typer offentlige formål, der vil kunne forventes tilladt.

Bestemmelsen i lokalplanens § 3, stk. 1, pkt. c, er derfor retlig uvirksom, og kommunen har således ikke med hjemmel i bestemmelsen kunnet tillade kulturcentret indrettet.”

Afgørelse af 15. december 2014, j.nr. NMK-33-02261

C. Afslag på lovliggørelse af anvendelsen af kælder til lufthavnsparkering
Tårnby Kommune meddelte ejeren og brugeren af en ejendom påbud om at lovliggøre anvendelsen af ejendommens kælder til lufthavnsparkering. Kommunen vurderede, at anvendelsen til lufthavsparkering er i strid med principperne i områdets lokalplan, og at kommunen derfor ikke kan dispensere.

Lokalplanens formål er bl.a. at sikre anvendelsen til erhvervsformål (lettere industri-, lager- og værkstedsvirksomhed), offentlige service af teknisk karakter samt administration som har tilknytning til de pågældende erhverv, eller som efter kommunalbestyrelsens skøn kan indpasses i området.

Om anvendelsen fremgår:

Området må kun anvendes til erhvervsformål. Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til følgende erhvervsformål: Lette industri, værksteds- og håndværksvirksomhed samt lager-, transport- og oplagsvirksomhed.

I en formandsafgørelse opretholdt Natur- og Miljøklagenævnet kommunens afgørelse om, at en dispensation ville være i strid med lokalplanens principper. Nævnet vurderede, at anvendelsen af ejendommens kælder til parkering i form af en hente-bringe service er i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser og dermed planens principper. Nævnet lagde vægt på, at en parkeringskælder for de rejsende til og fra Københavns Lufthavn ikke kan betragtes som hverken lager-, transport- eller oplagsvirksomhed. Selvom der er tale om en hente-bringe service, hvor de rejsende ikke selv sørger for at køre deres bil til og fra kælderen, så ændrer det ikke ved, at der reelt er tale om en parkeringsplads til parkering af biler i den periode, kunderne er på rejse fra og til lufthavnen, og således ikke en lager- eller oplagsvirksomhed i lokalplanens forstand.

Byretten har i dom af 4. marts 2015 frifundet Natur- og Miljøklagenævnet i retssagen om afgørelsen om lufthavnsparkeringen. Dommen er anket til landsretten.

Afgørelse af 11. november 2013, j.nr. NMK-33-02021

D. Afslag på lovliggørelse af psykoterapeutisk praksis
Københavns Kommune havde meddelt afslag på lovliggørende dispensation fra områdets lokalplan til en etableret psykoterapeutisk praksis (oven over en lejlighed). Kommunen vurderede anvendelsen som liberalt erhverv.

Af anvendelsesbestemmelsen fremgår bl.a.:

Området fastlægges til helårsboliger. Endvidere kan der efter Bygge- og Teknikforvaltningens nærmere godkendelse indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, kulturelle og miljømæssige service-funktioner, der er forenelige med områdets anvendelse til boliger. Institutioner og lignende må ikke indrettes over etager med boliger.

Ved formandsafgørelse opretholdt Natur- og Miljøklagenævnet kommunens afgørelse om, at en dispensation ville være i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser og dermed planens principper. Nævnet lagde vægt på, at området er fastlagt til helårsboliger. Kompetencenormen i planen (for kommunen til efter en konkret vurdering at tillade også andre nærmere angivne dispositioner) er ikke møntet på et erhvervslejemål som psykoterapeutisk praksis, og er derfor ikke relevant.

Afgørelse af 23. oktober 2014, j.nr. NMK-33-02422

E. Afslag på lovliggørelse af udlejning af lokaler til klubformål
Allerød Kommune havde meddelt afslag på lovliggørende dispensation fra områdets lokalplan til, at en dart- og motorcykelklub kunne anvende et lokale (tilhørende en virksomhed i området) til fritids- og klubformål.

Om anvendelsen fremgår:

Område 1 må kun anvendes til produktionsvirksomheder, industri og lager med særlige beliggenhedskrav.

I en formandsafgørelse har Natur- og Miljøklagenævnet opretholdt kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at den ændrede anvendelse til udlejning til fritids- og klublokale er en planlægningsmæssig relevant ændret anvendelse, og at en sådan anvendelse af ejendommen er i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser og dermed planens principper. Den omstændighed at klager havde indrettet sig i tillid til at kunne anvende lokalet til klublokale, kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelse af 4. marts 2015, j.nr. NMK-33-02816

F. Dispensation til at fjerne og beskære beplantning
Vejle Kommune havde – efter naboorientering - meddelt dispensation til at fjerne ca. 45 m levende hegn, og beskære 80 m således at bevoksningen kom længere væk fra kørebanen ud for Agernhaven 2-8. Kommunen havde i afgørelsen lagt vægt på, at færdselspolitiet havde ønsket at sikre bedre udsigtsforhold på strækningen.

Lokalplanens formål er bl.a. at fastlægge områdets anvendelse til boligformål i form af tæt-lav og åben-lav bebyggelse i overensstemmelse med Masterplan og Designmanual for Børkop Syd Vest, og at sikre, at området udformes som et grønt boligmiljø, herunder gennem udlæg af et offentligt tilgængeligt parkområde, tilplantning af områder med skov og læbeplantning samt friholdelse af arealer til naturområder til gavn for beboerne i og uden for lokalplanområdet.

Anvendelsen af det konkrete delområde er fastlagt til: Boligformål i form af åben-lav villabebyggelse.

Af planens § 10.9 fremgår, at beplantning mod boligveje i områder med åben-lav bebyggelse (delområde II og III) kun skal etableres som levnede træer/hegn eller hæk. Af § 10.11 fremgår, at eksisterende hegn inden for lokalplanområdet skal bevares som en integreret del af de grønne områder.

I formandsafgørelse har Natur- og Miljøklagenævnet opretholdt kommunens dispensation. Nævnet udtalte bl.a. om lokalplanen og det ansøgte, at fjernelse af et levende hegn ikke er i overensstemmelse med lokalplanens § 10.11. Den foretagne beskæring af 80 m levende hegn er derimod efter ordlyden af bestemmelsen umiddelbart tilladt, da hegnet – på trods af beskæring – bevares. Det er således alene fjernelsen af de 45 m levende hegn, der kræver dispensation.

Et af formålene med lokalplanen er, at området skal udformes som et grønt boligmiljø gennem udlæg af parkområde og med friholdelse af arealer til naturområder. Lokalplanens § 10.11, vedrører ikke parkområder eller naturområder, men alene at en eksisterende hegning skal bevares. Dette er ikke en del af lokalplanens principper, og det er således muligt for kommunen at dispensere fra bestemmelsen efter en konkret vurdering. Nævnet fandt herefter ikke, at dispensationen er i strid med principperne i planen.

Afgørelse af 9. marts 2015, j.nr. NMK-33-02832

G. Afslag på dispensation til tagterrasse
Viborg Kommune havde meddelt afslag til dispensation til en tagterrasse på ca. 29 m² med en placering på en mellembygning mellem familiehuset og garagen på en ejendom. Tagterrassen ønskedes placeret ca. 3 m over terræn. Kommunen havde i sit afslag bl.a. henvist til, at tagterrasse medvirker til, at ejendommen er i 2 etager. Hensynene i lokalplanen sammenholdt med det ansøgte er også beskrevet i kommunens afgørelse, og kommunen havde konkluderet, at en dispensation ville være i strid med lokalplanens principper.

Lokalplanen har bl.a. til formål, jf. § 1 at sikre områdets anvendelse som boligområde, at fastholde boligområdet som facadeløst mod stamvej, at fastsætte bestemmelser for beplantning samt sikre, at der skabes en god sammenhæng mellem bebyggelsen og de omgivne rekreative arealer samt at sikre at der i forbindelse med bebyggelsen udlægges friarealer og stier i området.

Anvendelsen af det konkrete delområde er fastlagt til: Åben – lav boligbebyggelse med tilhørende friarealer.

Af planens § 6.3 fremgår, at: Bygninger i området må ikke opføres i mere end 1 etager med udnyttet tagetage, herfra dog undtaget en række grunde i den vestlige del af området hvor terrænet giver mulighed for bebyggelse i 2 etager mod det åbne land. De pågældende grundarealer er mærket med en rød cirkel på den vejledende bebyggelsesplan, i alt 8 stk.

Ved formandsafgørelse har Natur- og Miljøklagenævnet ophævet kommunens afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling. Nævnet vurderede ikke, at det er i strid med principperne i planen at dispensere fra bestemmelsen i § 6.3. Kommunen kan dispensere fra bestemmelsen efter en konkret vurdering. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens formålsbestemmelse, herunder om anvendelse ikke specifikt nævner eller præciserer de bebyggelsesregulerende bestemmelser nærmere eller i øvrigt er formuleret på en måde, hvorved en eventuel mulighed for dispensation til en tagterrasse ville være i strid med principperne. Om kommunen i det konkrete tilfælde vil meddele dispensation, er en skønsmæssig afgørelse, som nævnet ikke kan tage stilling til, herunder heller ikke om et evt. afslag på dispensation er rimeligt eller hensigtsmæssigt i forhold til klagers interesser.

Afgørelsen handler også om fortolkning af etagebegrebet, hvor nævnet bl.a. udtalte, at i mangel af en entydig fastlæggelse af etagebegrebet i byggelovgivningen og praksis herefter må der i tvivlstilfælde ved afgørelser efter planloven lægges vægt på bebyggelsens ydre fremtræden set i relation til de hensyn, som planbestemmelserne skal varetage. Afgørende er derfor, om bebyggelsen set i forhold til naboer, forbipasserende og kvarterets præg fremstår som en bebyggelse i to etager.

Afgørelse af 17. marts 2015, j.nr. NMK-33-02656

H. Lovliggørende dispensation til en bygningshøjde
Rudersdal Kommune havde meddelt dispensation til at lovliggøre et byggeris højde, der mod nord overskrider en lokalplans højdebestemmelse med 1,13 m og mod syd med 18 cm. I klagen var det anført, at dispensationen var i strid med planens principper.

Formålet med lokalplanen er bl.a. at beskytte og bevare det særlige landsbymiljø i Høsterkøb og at sikre, at bebyggelsen afrundes landskabeligt mod det omgivende åbne landbrugsland. Det gælder både bevaring af det enkelte hus og bevaring af helheden i mere bred forstand, dvs. det slyngede gadeforløb, bygningers særlige karakteristiske placeringer og sammenstillinger, de åbne gadejordsarealer, vej- og fortovsbelægninger, vegetation og større træer samt udsynet til de markante landskabstræk og grønne områder. Lokalplanen og den tilknyttede bevaringsvejledning tilsigter en balance mellem på den ene side de dokumenterede bevaringshensyn og på den anden side hensynet til den enkelte grundejer, som skal varetage fornyelser og forbedringer på en hensigtsmæssig og økonomisk måde.

Formålet sikres ved

- at området anvendes til boligformål med friarealer og anlæg som er fælles for landsbyen, til offentlige formål samt mindre institutioner til områdets forsyning,
- at bebyggelse, beplantning, terrænforhold, hegning og stensætninger, samt vej- og stisystemer, der er karakteristiske for landsbymiljøet, bevares,
- at bebyggelse på den enkelte matrikel i videst muligt omfang tager udgangspunkt i den eksisterende eller oprindelige bebyggelse på grunden,
- at ny bebyggelse i fremtræden tilpasses landsbykarakteren,
- at vedligeholdelse og ombygning af eksisterende bebyggelse sker under hensyntagen til den til lokalplanen hørende bevaringsvejledning for Høsterkøb,
- at fremtræden af eksisterende veje, vejforløb, stier og pladsdannelser, herunder gadejord, bevares og forbedres gennem trafikregulering med henblik på at forbedre miljøet.

Om anvendelsen af det konkrete delområde fremgår, at: Der på hver ejendom kun må opføres eller indrettes én sammenhængende bolig. Undtaget herfra er bl.a. ejendommen matr.nr. 6a Høsterkøb (samt alle ejendomme, der udstykkes herfra), hvor der må indrettes op til 3 boliger.

Herudover er der bl.a. fastsat bestemmelser om bebyggelsens omfang og placering i planens § 5.

I en formandsafgørelse opretholdt Natur- og Miljøklagenævnet kommunens afgørelse om dispensation. Sådan som lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser er udformet fandt nævnet ikke, at kommunens dispensation fra lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser er i strid med planens principper. Det indgik i nævnets vurdering, at formuleringerne i lokalplanens formålsbestemmelse er præget af skønsmæssige og ikke særlig præcise beskrivelser, herunder også at byggeriets højde ikke er nævnt specifikt i planens formål.

Afgørelse af 27. april 2015, j.nr. NMK-33-02917

Om nævnets praksis i forbindelse med dispensation, afslag på dispensation og principperne i lokalplaner, se NoMO 26 , NoMO 37 , NoMO 39 , NoMO 40 , NoMO 71 , NoMO 111 og NoMO 146 .

Se også tidligere praksis om fortolkning af planlovens § 18 og § 19 i forhold til konkrete lokalplaner i NKO 313 , 325 , 348 , 351 , 368 , 369 , 373 , 375 , 401 , 407 , 409 , 410 , 415 , 419 , 434 , 442 , 449 , 450 , 463 , 466 , 493 , 502 , 516 , 522 .


¹  Miljøministeriet: ”Vejledning om Lokalplanlægning. Indhold, tilvejebringelse og retsvirkning” fra 2009. Se side 98-100.

²  Helle Tegner Anker: ”Planloven med kommentarer” fra i 2013. Se side 449-460.


  • Planlovens § 18
  • Planlovens § 19, stk. 1
  • Lokalplan, principper
  • Dispensation
  • Dispensation fra anvendelsesbestemmelserne
  • Kompetencenorm
  • Etagebegrebet