Anvendelsesområdet for planlovens § 12, stk. 3

Oktober 2016

Efter planlovens § 12, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen virke for kommuneplanens gennemførelse. I medfør af planlovens § 12, stk. 3, kan kommunen, i områder der ikke er omfattet af lokalplan eller byplanvedtægt, nedlægge forbud mod opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel.

Det er en forudsætning for nedlæggelse af forbud efter § 12, stk. 3, at de gældende rammebestemmelser i kommuneplanen er så præcise, at der ikke kan være tvivl om, at den ønskede anvendelse er i strid med bestemmelserne.

Natur- og Miljøklagenævnet behandler jævnligt sager, hvor der gøres gældende, at kommunen ikke har haft hjemmel til at nedlægge et forbud efter planlovens § 12, stk. 3. Se herom bl.a. også NKO nr. 60.

I nedenstående tre sager har nævnet truffet afgørelse om, at kommunen ikke havde hjemmel til at nedlægge forbud.

A:
Der var søgt om tilladelse til at opdele en lejlighed, så begge lejeligheder blev 85 m². Den centrale del af kommuneplanens rammebestemmelse var formuleret således: ”Nye boliger skal være mindst 95 m2 bruttoetagereal i gennemsnit, og ingen boliger, herunder boliger, der fremkommer ved opdeling af eksisterende boliger, må være mindre end 65 m2 bruttoetagereal medmindre…”.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke, at kommuneplanens generelle rammebestemmelse for byudvikling og boligstørrelser, var så tilstrækkeligt præcist formuleret, at det tilstrækkelig klart og entydigt fremgik, at den ønskede anvendelse var i strid med det første led i kommuneplanens retningslinje om, at boliger skal være mindst være 95 m2 bruttoetagereal i gennemsnit. Nævnet lagde navnlig vægt på at en gennemsnitsberegning kan give forskellige resultater over tid afhængig af ejendommens udvikling. Hertil kom at det ikke fremgik, hvilket udregningsgrundlag der skulle anvendes, dvs. om der var tale om et gennemsnit for opgang, ejendommen eller karreen/vejen.

Afgørelse af 11. maj 2016, j.nr.: NMK-33-03518

B:
Der var søgt om tilladelse til udstykning i et sommerhusområde. Kommunen meddelte forbud med henvisning til planlovens § 12, stk. 3, idet kommunen fandt, at en tilladelse ikke ville være hensigtsmæssig af landskabelige grunde.

Efter planlovens § 12, stk. 3, kan kommunen inden for byzoner og sommerhusområder modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med kommuneplanens rammedel. Bestemmelsen i planlovens § 12, stk. 3, finder således ikke anvendelse for udstykninger. Kommunen havde således ikke hjemmel i planlovens § 12, stk. 3, til at meddele forbud. Kommunen ville herefter kun kunne modsætte sig det ansøgte ved at nedlægge et forbud efter planlovens § 14.

Afgørelse af 21. juli 2016, j.nr.: NMK-33-03321

C:
Der var søgt om tilladelse til nedrivning af skorstene i forbindelse med et byggeprojekt. Kommunen meddelt forbud efter planlovens § 12, stk. 3 med henvisning til at ejendommene ligger i et område, der i kommuneplanens ramme er fastsat som bevaringsværdig bebyggelse. Bebyggelsen er desuden en del af et særligt kvarter, som er udpeget til et kulturarvskvarter i publikationen ”Arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter i Rødovre.”

Det fremgår af nævnets afgørelse at; ”Det kan ud fra ordlyden af § 12, stk. 3, om ”opførelse af bebyggelse..” sluttes, at der ikke kan nedlægges forbud mod nedrivning af bebyggelse, der måtte være i strid med kommuneplanen. I sådanne tilfælde vil kommunen være henvist til at nedlægge forbud efter planlovens § 14, medmindre der er tale om en nedrivning, der er lokalplanpligtig, jf. § 13, stk. 2.”

Afgørelse af 27. maj 2016, j.nr.: NMK-33-03475


  • Planlovens § 12
  • Planlovens § 12, stk. 3
  • Planlovens § 14
  • Kommuneplanens rammer
  • Forbud
  • Hjemmel
  • Nedrivning
  • Udstykning