Nedlæggelse af beskyttede diger i forbindelse med råstofindvinding

juli 2016

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i 3 sager, hvor der var ansøgt om nedlæggelse af beskyttede diger i forbindelse med råstofindvinding.

De 3 sager viser, hvilke forhold nævnet i de konkrete sager har lagt vægt på, når der skal foretages en afvejning mellem det hensyn, der ligger til grund for forbudsbestemmelsen i museumsloven, og hensynet til råstofindvinding.

Efter museumslovens § 29 a, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger eller lignende. Efter museumslovens § 29 j, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i museumslovens § 29 a, stk. 1.

Det fremgår af lovens forarbejder og fast praksis, at det ikke er tilstrækkeligt til at meddele dispensation, at der er påvist driftsmæssige eller økonomiske interesser i, at diget fjernes. Der skal ved væsentlige indgreb være en væsentlig samfundsmæssig interesse, som kan begrunde en tilsidesættelse af de bevaringsinteresser, som forbudsbestemmelsen skal sikre. Den konkrete vurdering af, om der kan meddeles dispensation, skal i øvrigt ske ud fra en landskabelig, kulturhistorisk og biologisk vurdering. Med formuleringen, at der kun ”i særlige tilfælde” kan dispenseres fra forbuddet mod tilstandsændringer, er det angivet, at der kun sjældent kan gøres egentlige undtagelser, og Natur- og Miljøklagenævnets generelle praksis for dispensation til nedlæggelse er i overensstemmelse hermed restriktiv.

Råstofgravning og de samfundsmæssige interesser, der knytter sig hertil, kan indgå med en vis vægt ved vurdering af, om der gør sig særlige forhold gældende, men det forhold, at et beskyttet dige ligger i et udlagt råstofgraveområde, kan ikke i sig selv begrunde en dispensation fra forbudsbestemmelsen i museumslovens § 29 a.

NMK-600-00066 (afgørelse af 19. maj 2016)
Odsherred kommune havde meddelt afslag på nedlæggelse af et stendige i forbindelse med udvidelse af en råstofgrav. Udvidelsen af råstofgraven skulle ske indenfor et i den gældende råstofplan udlagt graveområde. Ansøgningen om digenedlæggelsen var begrundet med, at ved en bortgravning af diget vil der kunne opnås en mere fuldstændig udnyttelse af den tilstedeværende grusressource på ejendommene. Afgørelsen var påklaget af ansøger (råstofindvinderen).

Diget var placeret mellem det eksisterende og det nye graveområde. Det omhandlede dige havde en samlet længde på ca. 510 m, og var en del af et velbevaret digekompleks med stor kulturhistorisk fortælleværdi. Der var ikke i sagen er oplysninger om, at det var udelukket, at der indvindes råstoffer på den tilstødende matrikel, eller om, at der skulle være et særligt behov for indvinding af råstoffer på lige netop den omhandlede matrikel.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt enstemmigt, at der ikke forelå en særlig begrundelse for at meddele dispensation og stadfæstede kommunens afslag. En fjernelse af diget ville være et væsentligt indgreb i områdets tilbageværende digestruktur, og det var ikke godtgjort, at der knytter sig en væsentlig samfundsmæssig interesse til råstofindvindingen, som ville kunne begrunde et sådant indgreb.


NMK-600-00080 (afgørelse af 20. maj 2016)
Vejen Kommune havde meddelt dispensation til at nedlægge et dige med en længde på 80 m. Diget lå med tilknytning til 2 andre mindre diger. Diget ønskedes fjernet, idet et eksisterende indvindingsområde – der afgrænsedes mod øst af bl.a. diget – ønskedes udvidet med et mindre areal mod øst, således at indvindingsområdet vil komme til at omfatte arealerne på begge sider af diget. Det nye indvindingsareal var placeret udenfor det i den eksisterende råstofplan udlagte graveområde. Der var tale om er relativt beskeden grusgrav, der snart ville være færdiggravet. Afgørelsen var påklaget af Danmarks Naturfredningsforening.

Region Syddanmark havde overfor nævnet oplyst, at regionen vil være sindet at udvide det eksisterende graveområde med et mindre østligt område som ansøgt. Tilladelsen var dog sat i bero, indtil nævnet har afgjort digesagen

Et flertal på 8 af Natur- og Miljøklagenævnets medlemmer fandt ikke, at der var tale om et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation til nedlæggelse af diget. Flertallet lagde herved vægt på, at det omhandlede område lå uden for den gældende råstofplans graveområde. Endvidere fandt flertallet, at en dispensation vil kunne få en væsentlig og uønsket præcedensvirkning i andre tilsvarende sager. Mindretallet fandt, at Vejen Kommunes afgørelse burde stadfæstes.

I overensstemmelse med stemmeflertallet ændrede nævnet kommunens dispensation til et afslag.

NMK-600-00081 (afgørelse af 20. maj 2016)
Vejen Kommune havde meddelt dispensation til at nedlægge 165 m af et dige med en udstrækning på ca. 650 m. Diget lå uden direkte tilknytning til andre diger. Nedlæggelsen skulle ske i forbindelse med ibrugtagning af graveområder på begge sider af digestrækningen, der skulle nedlægges. Områderne var placeret indenfor et i den gældende råstofplan udlagt graveområde. Afgørelsen var påklaget af Danmarks Naturfredningsforening.

Et flertal på 9 af Natur- og Miljøklagenævnets medlemmer fandt, at der gjorde sig sådanne særlige forhold gældende, der kunne begrunde en dispensation til nedlæggelse af diget. Flertallet lagde vægt på, at der knyttede sig en væsentlig samfundsmæssig interesse til råstofindvindingen, hvor der skulle ibrugtages et nyt indvindingsområde på ca. 24 ha, beliggende på begge sider af diget. Hertil kom, at diget havde begrænset kulturhistorisk og landskabelig betydning, og at der var tale om et enligt beliggende dige. Mindretallet fandt, at kommunens dispensation skulle ændres til et afslag på at fjerne diget.

I overensstemmelse med stemmeflertallet stadfæstede nævnet kommunens dispensation.


  • Museumslovens § 29 a, museumslovens § 29 j.
  • Nedlæggelse af diger, Råstofindvinding