Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 8 - Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer

Tilladelse til og vilkår for indvinding af grundvand til almen vandforsyning

Afgørelsen omhandler etablering af en ny boring til indvinding af vand til almen vandforsyning og illustrerer samspillet mellem bl.a. reglerne om tilladelse hertil i lovens §§ 20-21 og kapitel 7 og om beskyttelse af vandforsyningsanlæg imod forurening i miljøbeskyttelseslovens §§ 22 og 24.

Mariagerfjord Kommune havde i 2010 i medfør af vandforsyningslovens §§ 20 og 21, meddelt Øster Doense Vandværk tilladelse til at udbygge sit eksisterende indvindingsanlæg og til at indvinde op til 45.000 m³ grundvand årligt fra boring (Miljøklagenævnet stadfæstede ved afgørelse af 28. august 2009 kommunens tilladelse til etablering af en boring og til indvinding af vand til prøvepumpning, jf. j.nr. MKN-200-00071 ). Tilladelsen blev meddelt på en række nærmere angivne vilkår (vilkår a-l), bl.a. om ekspropriation og om påbud og forbud efter miljøbeskyttelsesloven til beskyttelse af grundvandet, herunder om ændring af spildevandsafledning på en nærliggende ejendom. Det blev samtidigt anført, at tilladelsen ophævede vandværkets eksisterende indvindingstilladelse af 28. november 1995 meddelt af det daværende amt.

Afgørelsen blev påklaget til Miljøklagenævnet af omboende (ejeren af den ejendom, hvorpå boringen er etableret, henholdsvis ejeren af den nærmeste naboejendom). I klagen henvistes til en tidligere fremsendt indsigelse mod de angivne vilkår om rådighedsindskrænkninger/ekspropriationer på de to ejendomme. Endvidere klagedes der navnlig over de dyrkningsrestriktioner, der ville følge af vilkåret om fastlæggelse af et boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) omfattende et areal omkring boringen med en radius på 55 m fra boringen (9.503 m²).

Natur- og Miljøklagenævnet (i den læge sammensætning)  bemærkede indledningsvis, at den udførte prøveboring efter det oplyste måtte anses for anvendelig til indvinding af grundvand til brug for almen vandforsyning, og at nævnet kunne tilslutte sig kommunens vurdering af, at der ikke var ressource- og miljømæssige hensyn til hinder for en tilladelse efter vandforsyningslovens § 20 til indvinding af 45.000 m³/år fra boringen. Nævnet fandt endvidere ikke, at der med hensyn til tilladelsen til udvidelsen af vandværkets indvindingsanlæg, jf. vandforsyningslovens § 21, var fremkommet indsigelser, som kunne begrunde, at der ikke skulle gives tilladelse til udbygningen af vandværkets indvindingsanlæg.

I relation til de af kommunen stillede vilkår for tilladelsen fremhævede nævnet:
”Det fremgår af afgørelsens vilkår g, at Øster Doense Vandværk ikke ejer de arealer, hvorpå indvindingsanlægget ligger/skal ligge, og at der skal ske en tinglysning af Øster Doense Vandværks ret til anlæggets uforstyrrede beliggenhed samt adgang til eftersyn og vedligeholdelse.

Nævnet skal hertil bemærke, at de tilladelser, der er givet til Øster Doense Vandværk med hjemmel i vandforsyningslovens §§ 20 og 21, ikke i sig selv giver ret til etablering mv. af indvindingsanlægget på privat ejendom. Afgørelser herom må træffes af kommunalbestyrelsen i medfør af reglerne i vandforsyningslovens kapitel 7 om ekspropriation og aftaler om fast ejendom, inden tinglysning kan finde sted.” …

”Kommunens vandindvindingstilladelse er endvidere givet på en række vilkår (vilkår i, j, k og l) om forbud og påbud til beskyttelse af/for at undgå fare for forurening af indvindingsanlægget. Disse vilkår har alene Øster Doense Vandværk som adressat, men berører en række ejendomme, som ligger mindre end 300 m fra boringen. Fastlæggelse af henholdsvis beskyttelsesområde, fredningsbælte og boringsnært beskyttelsesområde skal meddeles som påbud/forbud efter bestemmelserne i miljø-beskyttelseslovens §§ 22 og 24 til de respektive berørte grundejere. Kommunens afgørelser herom, der skal meddeles efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven, herunder om forhåndsvarsling m.v., kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 91. Til spørgsmål om erstatning for forbud og påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 24, henvises til denne lovs § 63.” …

”Til vilkår k om et boringsnært beskyttelsesområde og udstrækningen heraf bemærkes endvidere, at det boringsnære beskyttelsesområde, efter nævnets opfattelse ikke er fastlagt efter de principper, der er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2007, Boringsnære beskyttelsesområder. Der er således ikke taget højde for, at indvindingsoplandet, jf. GIS, ikke er nitratfølsomt indvindingsområde, ligesom der ved beregningen er anvendt en større indvindingsmængde ”Q”, end der er givet indvindingstilladelse til.

Herudover skal bemærkes, at den meddelte tilladelse ikke ophæver den tidligere af Nordjyllands Amt meddelte tilladelse af 28. november 1995. Som anført i Miljøklagenævnets afgørelse af 28. august 2009 i sag MKN-200-00071 […], indebærer det, at der etableres en ny kildeplads for vandværket ikke i sig selv, at vandværkets eksisterende indvindingstilladelse bortfalder. Regler for ændring i og bortfald af retten til vandindvinding fremgår af vandforsyningslovens kapitel 6.

Af samme grund kan kommunens bemærkning om, at ”den gamle boring” skal sløjfes senest 3 mdr. efter ibrugtagningen af den ny boring […] ikke anses for et egentligt påbud efter vandforsyningslovens § 36.”
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede herefter tilladelsen, dog således at vilkårene i, j, k og l blev ophævet, og kommunens afgørelse om rådighedsindskrænkninger/ekspropriation og om ophævelse af vandværkets indvindingstilladelse af 28. november 1995 hjemvistes til behandling efter bestemmelserne herom i vandforsyningslovens kapitel 6 og 7. Afgørelserne vedrørende beskyttelsesområde, fredningsbælte og boringsnært beskyttelsesområde hjemvistes til behandling efter bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven.

Afgørelse af 14. april 2011, NMK-42-00219


  • Almen vandforsyning
  • Vilkår
  • Ekspropriation
  • Beskyttelsesområde
  • Vandforsyningslovens §§ 20-21
  • Miljøbeskyttelseslovens §§ 22 og 24