Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 9 - Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer

Kommunes påbud om undersøgelse af vandet i en brønd

Afgørelsen vedrører anvendelsen af tilsynsbekendtgørelsens  regler om forenklet kontrol. Afgørelsen præciserer, at det er en forudsætning for meddelelse af påbud efter bestemmelserne, at vandindvindingsanlægget rent faktisk anvendes til drikkevandsforsyning eller andet formål omfattet af bekendtgørelsen.

Ejendommen i sagen lå i et område, hvor der ifølge kommunen generelt var problemer med drikkevandskvaliteten, men hvor det ikke havde været muligt at finde en samlet løsning. Ejendommen var ubeboet, og ejendommens vandindvindingsanlæg var en brønd, der ikke havde været benyttet siden 1991. Der var ingen oplysninger om vandkvaliteten, og det bemærkedes i et opgivet forslag til vandforsyningsplan, at brønden måtte forventes at være temmelig forurenet, idet den ikke havde været i brug i 17 år.

Der havde løbende været korrespondance mellem ejeren og kommunen om både sløjfning af brønden og foretagelse af forenklet kontrol af vandkvaliteten. Ejeren anførte, at ejendommen var – og i hans ejertid havde været – ubeboet, og at brønden ikke blev benyttet til husholdningsbrug mv.

Kommunen meddelte 13. april 2010 ejeren påbud om at få foretaget en forenklet kontrol af ejendommens drikkevand, jf. tilsynsbekendtgørelsens §§ 7-9. Begrundelsen for at vandet skulle undersøges, var at brønden kunne udgøre en forureningsrisiko for omliggende brønde/boringer. Det var kommunens opfattelse, at den eksisterende brønd på ejendommen udgjorde ejendommens vandforsyningsanlæg, og at den dermed var omfattet af bekendtgørelsen. Afgørelsen blev påklaget af ejeren af den pågældende ejendom.

Natur- og Miljøklagenævnet (i den læge sammensætning)  fremhævede, at tilsynsbekendtgørelsen, jf. § 1, stk. 1, fastsætter de kvalitetskrav, som drikkevand og vand, der benyttes til fødevarefremstilling mv., skal opfylde, omfanget og hyppigheden af den lovpligtige regelmæssige drikkevandskontrol, kontrollen med de indvundne vandmængder, og tilsynet med de tekniske anlæg.

Bekendtgørelsens kapitel 3 og bilag 2-8, indeholder bestemmelser om, hvilke anlæg/hvilket forbrug der er omfattet af den lovbundne kontrol samt omfanget og hyppigheden af kontrollen. For den regelmæssige kontrol med vand til husholdningsbrug fra enkeltanlæg og ikke-almene vandforsyningsanlæg, som producerer mindre end 3.000 m³ årligt, skal kontrollen omfatte en ”forenklet kontrol”, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, jf. bilag 2. Hyppigheden af kontrollen bestemmes af kommunalbestyrelsen jf. § 8, stk. 1.
Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at det måtte lægges til grund, at brønden på ejendommen i en længere årrække ikke havde været og ikke blev anvendt til formål omfattet af tilsynsbekendtgørelsens regler om regelmæssig kontrol, jf. § 7, stk. 1. Nævnet fandt herefter ikke, at kommunens påbud om foretagelse af forenklet kontrol af vandkvaliteten havde den fornødne hjemmel, og ophævede det meddelte påbud.

Afgørelse af 14. april 2011, NMK-42-00186


  • Vandforsyning, bkg. 1449/2007 (tilsynsbekendtgørelsen)
  • Enkeltanlæg/husholdning
  • Påbud
  • Drikkevandskvalitet