Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 10 - Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer

Regulering af virksomheder, der ikke længere er godkendelsespligtige

Naboer til en virksomhed følte sig gennem en årrække generet af bl.a. støj- og luftforurening fra virksomheden. Virksomheden var miljøgodkendt i 1989, men da virksomhedstypen i 1991 udgik af godkendelseslisten, var godkendelsen bortfaldet. Foranlediget af klagerne påbød kommunen virksomheden at måle virksomhedens emission af styren og acetone samt at foretage en OML-beregning. Målinger og beregninger viste, at kravværdierne for styren og acetone var overholdt. Kommunen besluttede på den baggrund, at der ikke skulle meddeles påbud til virksomheden, idet virksomheden ikke gav anledning til væsentlig luftforurening. Naboerne påklagede denne afgørelse til nævnet, der ikke fandt grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering og derfor stadfæstede kommunens afgørelse om ikke at meddele påbud til virksomheden.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt dog anledning til at knytte følgende kommentarer til afgørelsen:
”Natur- og Miljøklagenævnet undrer sig imidlertid over, at kommunen ikke i forbindelse med den oprindelige godkendelses bortfald har taget konsekvensen og meddelt virksomheden de relevante vilkår i forhold til den ændrede produktion med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 42. Natur- og Miljøklagenævnet hæfter sig således ved, at der fra naboernes side er klaget over såvel støj- som lugtgener, og at der er udtrykt bekymring over virksomhedens anvendelse af styren og acetone.

Det er for så vidt korrekt, at der som udgangspunkt ikke er hjemmel til at gribe ind over for en eksisterende virksomhed, der ikke længere er listevirksomhed, hvis der ikke er konstateret væsentlig forurening. På den anden side vil det i langt de fleste tilfælde være hensigtsmæssigt både for virksomheden, kommunen og naboerne, at den uaktuelle miljøgodkendelse erstattes med de vilkår, der måtte være relevante for den fortsatte drift. Vilkårene meddeles i givet fald som påbud i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 42. Overfor virksomheder, der anvender farlige stoffer i produktionen, som kan give anledning til luftforurening, kan der således med fordel stilles krav om overholdelse af de relevante grænseværdier samt relevante krav til afkasthøjder og egenkontrol. Det gælder ikke mindst de virksomheder, der tidligere var omfattet af godkendelsespligt.

Natur- og Miljøklagenævnet kan tilføje, at det med den ændring af miljøbeskyttelsesloven, der fandt sted i 1991, og som bl.a. indebar, at listen over godkendelsespligtige virksomheder blev væsentligt reduceret, var forudsat, at virksomhederne bevarede deres godkendelse, indtil der i medfør af lov eller bekendtgørelse måtte blive truffet ny afgørelse eller bestemt andet.
(…)
I denne sag ville det efter nævnets opfattelse være både i virksomhedens og naboernes interesse at få fastlagt retstilstanden for virksomheden, også selvom det ved målinger og beregninger på et givet tidspunkt er konstateret, at de vejledende grænseværdier ikke er overskredet. Samtidig vil kommunens tilsyn som en sidegevinst blive lettet.

Natur- og Miljøklagenævnet skal derfor anbefale (…) Kommune at overveje muligheden for at meddele virksomheden de relevante vilkår for virksomhedens drift, herunder krav i forhold til luftforurening.”

Afgørelse af 26. april 2011, NMK-10-00205


  • Luftforurening
  • Virksomhed
  • Bortfald af miljøgodkendelse
  • Ikke-godkendelsespligt efter 1991
  • Miljøbeskyttelseslovens § 42
  • Godkendelsesbekendtgørelsens § 30