Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 12 - Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering af søvarmeanlæg

Natur- og Miljøklagenævnet har i maj 2011 truffet en afgørelse om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering af et privat søvarmeanlæg i en beskyttet sø.

Om den tilstandsændring, som nedsænkningen af søvarmeanlægget indebærer, udtalte nævnet:
”Natur- og Miljøklagenævnet lægger til grund, at etablering af søvarmeanlæg vil kunne medføre en – om end beskeden – sænkning af vandtemperaturen lokalt omkring anlægget, der efter omstændighederne vil kunne have en negativ indvirkning på udviklingen af bl.a. insektlarver, fiskeyngel og padder.

For at kunne vurdere om søvarmeanlæg medfører en afgørende forrykning af naturtilstanden er det en forudsætning, at der tilvejebringes viden om omfanget af temperaturpåvirkningen og hvornår denne bliver kritisk for blandt andet padders ynglesucces.

Naturklagenævnet har tidligere behandlet sager om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering af søvarmeanlæg i form af fritliggende varmeslanger i en sø (bl.a. Naturklagenævnets afgørelse af 29. oktober 2009, NKN-131-00248 ). Nævnet har meddelt afslag på dispensation navnlig under henvisning til, at der ikke er gennemført undersøgelser eller forsøg, som generelt belyser konsekvenserne for naturtilstanden i søer ved etablering af disse anlæg. Det indgår derfor i vurderingen, at den naturfaglige viden på området er begrænset.”

Det fremgik af oplysningerne i sagen, at det omhandlede søvarmeanlæg var et forsøgsprojekt, der havde til formål at undersøge, hvorvidt varmeoptagerne køler mærkbart på søvandet.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt det ikke sandsynligt, at det omhandlede projekt ville kunne bidrage til at øge den naturfaglige viden om temperaturændringers indvirkning på livet i søer, eksempelvis padders ynglesucces (der var bl.a. ikke tilrettelagt noget måleprogram eller redegjort for om måleinstrumenterne var indrettet med den fornødne målesikkerhed). Nævnet fandt allerede af den grund ikke, at der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation fra § 3.

Afgørelsen skal ses i forlængelse af tre afgørelser fra oktober 2009 truffet af det daværende Naturklagenævn ( NKN-131-00248 , NKN-131-00276 og NKN-131-00345 ), hvor nævnet bl.a. udtalte, at:

”Efter det der foreligger oplyst i sagen, kan det ikke udelukkes, at etablering af det ansøgte jordvarmeanlæg vil kunne medføre en negativ påvirkning af naturtilstanden lokalt i søen.

På baggrund heraf – og fordi en dispensation vil kunne få betydning for fremtidige sager – finder nævnet ikke, at der på det foreliggende grundlag bør meddeles dispensation til det ansøgte.

Det bemærkes, at tilvejebringelse af tilbundsgående undersøgelser og ny viden på området vil indgå i behandlingen af en eventuel ny ansøgning om dispensation […]”.

Afgørelse af 5. maj 2011, NMK-510-00080


  • Naturbeskyttelseslovens § 3
  • Afslag på dispensation
  • Jordvarmeanlæg