Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 13 - Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer

En lovliggørende landzonetilladelse til en entreprenørvirksomhed blev ændret til et afslag

Stevns Kommune havde efter planlovens § 35 meddelt lovliggørende landzonetilladelse til en entreprenørvirksomhed på en landbrugsejendom på 14 ha. Ejendommen var omfattet af en kommuneplan, og områdets hovedanvendelse var heri fastlagt til landbrugsformål.

Kommunen konstaterede, at der var etableret en entreprenørvirksomhed på ejendommen. Firmaet beskæftigede sig bl.a. med kloakrenovering og ydede kloakdøgnservice. Virksomhedens udstyr bestod af fire kassevogne med trailer, to lastbiler med trailer, en kassevogn med tv-udstyr, en lastbil med højtryksspuleudstyr og en ladvogn med graveudstyr. Virksomhedens vognpark holdt parkeret på en ca. 1.000 m² stor plads foran ejendommens bygninger.

Ejendommens ejer ansøgte om en lovliggørende landzonetilladelse til sin virksomhed, og kommunen meddelte landzonetilladelse bl.a. med den begrundelse, at ejendommen var beliggende i et område, hvor der ikke var særlige landskabelige- eller naturbeskyttende interesser.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede enstemmigt kommunens lovliggørende tilladelse til et afslag.

Af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse fremgår det bl.a., at planlovens § 35, stk. 1, bestemmer, at opførelse af ny bebyggelse eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer i landzone forudsætter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Den konkrete afgørelse træffes navnlig på grundlag af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne.

Planlovens landzonebestemmelser har bl.a. til formål at varetage planlægningsmæssige hensyn ved at hindre uplanlagt bebyggelsesudvikling i det åbne land, herunder etablering af større erhvervsvirksomheder, samt at beskytte de landskabelige og jordbrugsmæssige værdier i landzone. Det følger heraf, at erhvervsbyggeri, som ikke har forbindelse med jordbrugserhvervene, som hovedregel skal henvises til erhvervsområder i byzone.

Nævnet fandt, at kernen af ansøgers kloakrenoveringsvirksomhed blev udført ved hjælp af den omhandlede vognpark, der indeholdt det nødvendige udstyr. Vognparken blev ikke rummet i ejendommens bygninger, men blev parkeret udenfor på en 1.000 m² stor parkeringsplads. Nævnet vurderede derefter, at selve virksomheden med en vognpark i det ansøgte omfang faldt udenfor betingelserne for anvendelse af planlovens § 37, hvorefter mindre håndværksvirksomheder med mindre ikke-skæmmende oplag kan placeres i nedlagte landbrugsbygninger uden landzonetilladelse.

Etableringen af entreprenørvirksomheden krævede derfor en landzonetilladelse jf. planlovens § 35.

Som hovedregel meddeles der ikke tilladelse til aktiviteter, som ikke har forbindelse med jordbrugserhvervene uden for de områder, hvor der efter kommuneplanlægningen er mulighed herfor. Etablering af virksomheden burde som udgangspunkt ske i dertil planlagte områder bl.a. på grund af den ikke ubetydelige mængde trafik, som virksomheden måtte forventes at medføre. Endvidere fandt nævnet det uheldigt ud fra et landskabeligt synspunkt at parkere/opbevare en så stor vogn- og maskinpark i det åbne land. Det bemærkes, at selve bygningernes anvendelse (til kontor, lager og maskinhal) isoleret set er omfattet af planlovens § 37.

Afgørelse af 26. maj 2011, NMK-31-00094


  • Landzonetilladelse
  • Erhverv
  • Entreprenørvirksomhed
  • Planlovens §§ 35 og 37