Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 27 - Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer

Opførelse af to institutioner i Aalborg Kommune

Naturklagenævnet har truffet to afgørelser i en sag om opførelse af to institutioner for psykisk handicappede i et område, der er fredet og fredskovspligtigt (Hammer Bakker).

… …

A) Ejendommen var omfattet af en fredningsdeklaration, hvis hovedformål var – uden for det egentlige institutionsområde – i videst muligt omfang at bevare den nuværende landskabelige skønhed. Deklarationen indeholdt et forbud mod bebyggelse, men det var samtidig anført, at deklarationen ikke skulle ”være til hinder for opførelse af de efter Åndssvageforsorgens skøn til centralinstitutionens drift nødvendige bygninger og indretninger.”

Fredningsnævnet fandt, at opførelse af de ansøgte to institutionsbyggerier var i strid med fredningens formål, navnlig fordi bygningerne skulle placeres uden for den afgrænsning, som omfattede det eksisterende institutionsbyggeri.

Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet af ansøger – Aalborg Kommune.

Naturklagenævnet udtalte, at fredningsdeklarationen måtte forstås således, at der var en umiddelbar ret til at opføre nødvendigt byggeri til institutionens drift uden dispensation og uden fredningsnævnets godkendelse af byggeriets nærmere placering, udformning mv.

Nævnet udtalte herefter, at ”bestemmelsen må fortolkes indskrænkende i den forstand, at der må være grænser for, hvad der kan foretages af nybyggeri mv. uden inddragelse af fredningsmyndighederne. Det vil i modsat fald føre til en udhuling af fredningen.

Henset til at opførelse af helt nye institutioner i området næppe har været forudset, da fredningen blev gennemført samt til byggeriets omfang, er det nævnets opfattelse, at byggeriet forudsætter dispensation fra fredningen, såfremt der i øvrigt vil kunne meddeles dispensation efter lovens § 50, stk. 1.”

Naturklagenævnet fandt ikke, at opførelse af de to nye institutionsbyggerier var i strid med fredningens formål og fandt efter en konkret vurdering, at der var grundlag for at meddele dispensation.

Herefter ændrede Naturklagenævnet fredningsnævnets afslag til en dispensation.

Afgørelse af 4. maj 2010, j.nr. NKN-121-00213


  • Naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1
  • Fredningsdispensation
  • Institution


B) Skov- og Naturstyrelsen havde meddelt tilladelse til de ønskede institutioner ved at dispensere fra forbuddet i skovloven mod etablering af bygninger, anlæg m.v. på fredskovspligtige arealer. Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg afdeling, påklagede afgørelsen til Naturklagenævnet.

Kommunen ønskede at opføre de nye institutioner til afløsning af ældre utidssvarende byggerier beliggende i skoven i Hammer Bakker. De nye bebyggelser omfattede tilsammen 5.900-6.800 m².

Styrelsen havde trods den restriktive dispensationspraksis vurderet, at de samfundsmæssige hensyn samlet set vejede tungere end hensynet til at bevare arealet som fredskov. Styrelsen anerkendte, at det på grund af beboernes udadreagerende adfærd var kompliceret at finde en alternativ placering til institutioner af denne karakter. Styrelsen fandt det forståeligt, at kommunen ønskede en placering nær eller direkte integreret i det eksisterende institutionsområde. Desuden lagde styrelsen bl.a. vægt på hensynet til det betydelige antal eksisterende beboere i institutionerne, som havde boet en meget stor del af deres liv i området.

Naturklagenævnet udtalte enstemmigt:

”Efter skovlovens § 11, stk. 1, må der ikke opføres bygninger, etableres anlæg, gennemføres terrænændringer eller anbringes affald på fredskovspligtige arealer. Når særlige grunde taler for det, kan miljøministeren (Skov- og Naturstyrelsen) efter skovlovens § 38 dispensere fra forbuddet i skovlovens § 11, stk. 1.

I overensstemmelse med lovbemærkningerne til skovlovens § 38, jf. § 11, stk. 1, er praksis restriktiv, således at der normalt ikke gives dispensation til byggeri, anlæg m.v. Dog vil der kunne dispenseres, hvis det ansøgte ikke kan placeres uden for fredskov, og hvis de samfundsmæssige hensyn, der er forbundet med det ansøgte, er vigtigere end hensynet til at bevare fredskoven på arealet.

Naturklagenævnet anser det for godtgjort, at de ønskede nye institutioner afspejler et reelt forsorgsmæssigt behov for tidssvarende bolig- og leveforhold for de pågældende beboere samt forbedrede arbejdsforhold for institutionspersonalet. Nævnet finder det dernæst godtgjort, at dette formål bedst vil kunne opnås med den valgte placering af institutionerne. Nævnet lægger desuden vægt på, at de berørte fredskovspligtige arealer efter Skov- og Naturstyrelsens vurdering – som nævnet ikke finder grundlag for at tilsidesætte – har relativt begrænset værdi i skovdriftsmæssig henseende.

Under hensyn til Skov- og Naturstyrelsens og Aalborg Kommunes oplysninger vedrørende stor vandsalamander og øvrige dyrearter i området anser Naturklagenævnet det for sandsynliggjort, at en dispensation til de ønskede institutioner ikke vil være i strid med habitatdirektivet.”

Naturklagenævnet stadfæstede på den baggrund Skov- og Naturstyrelsens afgørelse.

Afgørelse af 4. maj 2010, j.nr. NKN-51-00088


  • Skovlovens § 11
  • Fredskov
  • Institution