Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 30 - Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer

Tilstandsændring af et fortidsminde – museumslovens § 29 e, stk. 1.

Denne afgørelse er et eksempel på praksis om tilstandsændring af et fortidsminde – museumslovens § 29 e, stk. 1.

Det følger af museumslovens § 29 e, stk. 1, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af et fortidsminde. Dette gælder alle fysiske indgreb i selve fortidsmindet. Det vil sige, at ingen foranstaltninger, der indebærer en påvirkning af fortidsmindets indhold og overflade, er tilladt. Kulturministeren ved Kulturarvsstyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen, jf. lovens § 29 j, stk. 1. Praksis for at meddele dispensation til indgreb i fredede fortidsminder er restriktiv.

Kulturarvsstyrelsen afslog at meddele lovliggørende dispensation til en flydende husbåd med kontor i havnen til fortidsmindet Dragør Fort, der som et forsvarsanlæg er umiddelbart fredet efter museumslovens § 29 e. Afgrænsningen af fortidsmindet fulgte den såkaldte dækmole, der var fortets yderste beskyttelse. Havnen var en del af fortidsmindet Dragør Fort. Husbåden var bygget på et betonelement og var 14 m lang og 7 m bred. Selve husbåden og kontorfaciliteterne var bygget i lærketræ.

Ejeren anførte bl.a., at det flydende kontor ikke ville skæmme havnen og fortet eller gribe ind i fortets konstruktion. Placeringen i yderkanten af fortets areal ændrede ikke fortets profil, indgangsparti og front mod land. De flydende kontorfaciliteter ville bidrage til fortets eksisterende virksomhed uden at medføre nedslidning eller belastning på fortet. Der var ikke tale om et permanent forhold.

Kulturarvsstyrelsen fandt, at etablering af en husbåd med kontorfaciliteter på et fortidsminde ikke kunne betragtes som et særligt tilfælde efter lovens § 29 j. Kontorfaciliteterne kunne indrettes i fortets eksisterende bygninger, og udlejning til ”kreativt erhverv” kunne ikke betragtes som særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation. Kulturarvsstyrelsen fandt, at husbådens placering i havnen var af permanent karakter, og at placeringen derfor måtte betegnes som en ændring af fortidsmindet. Baggrunden for Kulturarvsstyrelsens dispensation til en flydende restaurant i Dragør Forts havn var, at der allerede var en restaurationsfunktion på fortet, og at denne funktion var væsentlig for opretholdelsen af driften af fortet. Ejeren oplyste i sin tid, at det for at kunne drive forretningen Dragør Fort var nødvendigt at kunne tilbyde udendørs servering især i højsæsonen i sommeren, men da fortet ligger ubeskyttet for vind og vejr, er parasoller og lignende ”lette” ikke permanente løsninger ikke tilstrækkeligt.

Naturklagenævnet fandt, at der hverken med klagen eller i øvrigt forelå forhold, der kunne føre til en tilsidesættelse af Kulturarvsstyrelsens vurdering af det ansøgte. Mens en flydende restaurant kunne anses for at udgøre en integreret del af fortets lovlige restaurationsvirksomhed kunne en flydende husbåd, der skulle udlejes til kontor- og kreative erhverv uden tilknytning til fortets aktiviteter ikke sidestilles hermed. Hertil kom, at husbådens placering ved bolværket til fortet ville udgøre et fremmeelement i forhold til fortets militærhistoriske karakter og landskabelige fremtræden, som ville forringe oplevelsen af fortet som et forsvarsanlæg. Naturklagenævnet stadfæstede Kulturarvsstyrelsens afgørelse.

Afgørelse af 26. maj 2010, j.nr. NKN-242-00033


  • Husbåd med kontor
  • Museumslovens § 29 e, og § 29 j.