Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 44 - Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer

Dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, til omlægning af ejendomsstrukturen i jordbrugserhvervet

Miljøcenter Ringkøbing havde meddelt afslag til etablering af et nyt skel inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Holstebro Kommune under henvisning til, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, som kunne begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. I forbindelse med det ansøgte opstod der et fritidslandbrug på ca. 12,2 ha med direkte adgang til kysten. Den resterende del af ejendommen blev en bygningsløs landbrugsejendom på ca. 10,9 ha, der skulle drives sammen med ejerens bopælsejendom på ca. 65 ha. Ved skelfastsættelsen opstod der ikke en ny selvstændig ejendom med adgang til kysten.

Ejendommens ejer - der påklagede afgørelsen til Naturklagenævnet - gjorde gældende, at strukturudviklingen i landbruget i dag viser, at store bedrifter opkøber dyrkningsjorden fra mindre urentable jordbrug, og at der i øvrigt bliver flere deltids- eller hobbybrug. Miljøcentrets (og nævnets) praksis, hvorefter både den nye landbrugsejendom og restejendommen skulle kunne danne grundlag for en jordbrugsbedrift, der kan drives erhvervsmæssigt med en væsentlig jordbrugsproduktion, svarede ikke til udviklingen inden for landbruget. En situation som den foreliggende, hvor et fritidslandbrug afgiver jord til en større landbrugsejendom, burde efter klagers opfattelse omfattes af den lempeligere praksis for hensigtsmæssige omlægninger af ejendomsstrukturen i jordbrugserhvervet.

Naturklagenævnet udtalte i sin afgørelse:

”Spørgsmålet om hvorvidt en arealoverførsel eller udstykning er begrundet i en hensigtsmæssig omlægning af ejendomsstrukturen i jordbrugserhvervet har været forelagt nævnet i en række sager. Ved vurderingen har nævnet hidtil bl.a. lagt vægt på, at både den nye landbrugsejendom og restejendommen skal kunne danne grundlag for en jordbrugsbedrift, der kan drives erhvervsmæssigt med en væsentlig jordbrugsproduktion.

Det er ikke beskrevet i lovbemærkningerne eller i vejledningen til naturbeskyttelsesloven, hvad der nærmere ligger i ”hensigtsmæssige omlægninger af ejendomsstrukturen i jordbrugserhvervet”.

Den aktuelle sag har givet Naturklagenævnet anledning til at overveje, hvorvidt der – i en situation som den omhandlede, hvor der klart er tale om en forbedret ejendomsstruktur for den modtagende landbrugsbedrift – fortsat bør lægges vægt på, at også restejendommen skal kunne danne grundlag for en erhvervsmæssig jordbrugsproduktion.

Nævnet finder af de grunde som klager har anført vedrørende strukturudviklingen indenfor landbruget, at det efter omstændighederne må accepteres, at restejendommen ikke kan drives erhvervsmæssigt. Det vil normalt være en forudsætning, at der ikke som følge af ejendomsomlægningen er udsigt til uheldige faktiske ændringer af kystlandskabet, f.eks. fordi der skabes en ny ejendom med direkte adgang til kysten”.

Nævnet ændrede herefter miljøcentrets afslag til en dispensation, idet nævnet fandt efter en samlet vurdering, at ejendomsomlægningen – det nye skel – i en situation som den omhandlede, hvor der klart var tale om en forbedret ejendomsstruktur for den modtagende landbrugsbedrift, burde betragtes som en hensigtsmæssig omlægning af ejendomsstrukturen inden for jordbrugserhvervet.

Afgørelse af: 17. december 2010, NKN-1321-00452


  • Udstykning
  • Omlægning af ejendomsstrukturen i jordbrugserhvervet
  • Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 15, stk. 1