Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 53 - Sager om ændrede aktiviteter - genopdyrkning af græsarealer - i Natura 2000

Ringkøbing-Skjern Kommune havde modtaget 22 anmeldelser om genopdyrkning af græsarealer i oplandet til Natura 2000-området Vest Stadil Fjord og Stadil Fjord. Arealerne var alle omfattet af en MVJ-aftale. Alle anmeldelserne var foretaget i henhold til naturbeskyttelseslovens § 19 b, jf. bilag 2, nr. 9, der omhandler væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør med græsning eller høslet.

Kommunen havde behandlet de 22 sager samlet. På baggrund af oplysninger i Forslag til vandplan for vandområderne havde kommunen lagt til grund, at det ville være til ugunst for udpegningsgrundlaget, hvis der skete en forøgelse af næringsstofbelastningen med kvælstof og fosfor til søerne.

Kommunen meddelte ejerne påbud efter lovens § 19 f om, at de anmeldte aktiviteter ikke kunne gennemføres, medmindre der hvert år enten blev dyrket græs eller etableret efterafgrøder på 100 % af de anmeldte arealer.

Afgørelsen baserede sig på beregninger, som viste, at de anmeldte aktiviteter i kumulation med bl.a. nytegnede MVJ-aftaler på andre arealer ville medføre en merbelastning med nitrat af søerne, med-mindre de ovennævnte vilkår blev fulgt. Beregningerne viste endvidere, at de stillede vilkår ville medføre en merbelastning med fosfor på i alt 5 kg P/år, svarende til 0,2 promille af totalbelastningen. Dette fandt kommunen ikke kunne udgøre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området.

Efter nævnet havde modtaget klagesagerne blev anmeldebekendtgørelsens § 2, stk. 3, ændret således, at myndigheden i sin vurdering af en anmeldt ændring af driften på et areal nu skal lægge til grund, at den ændrede arealdrifts eventuelle bidrag til den diffuse og indirekte nitratudvaskning til et nedstrøms liggende Natura 2000-vandområde opvejes af den generelle reduktion i nitratudvaskning, som følger af anden lovgivning og af konkrete projekter. Ved bidrag til en diffus og indirekte nitrat-udvaskning skal efter bekendtgørelsen forstås, at udvaskningen fra arealet ikke i sig selv vil kunne medføre en målbar effekt i det pågældende Natura 2000-område. Ifølge bekendtgørelsens § 4, stk. 2, skal verserende klagesager hos Natur- og Miljøklagenævnet behandles efter de nye regler.

I anledning af klagesagerne foretog Natur- og Miljøklagenævnet en høring af Naturstyrelsen om den nærmere baggrund for og forståelse af bekendtgørelsen med henblik på at få klarlagt, hvorvidt de 22 påklagede afgørelser var omfattet af bestemmelsen.

Naturstyrelsen udtalte bl.a., at den anser en merudvaskning af nitrat for målbar, hvis den i sig selv påvirker vandområdet med mere end 5 % af den samlede nitratpåvirkning af området, dog 1 % i særligt følsomme vandområder.

Natur- og Miljøklagenævnet lagde dette til grund for behandlingen af sagerne for så vidt angår spørgsmålet om merbelastning med nitrat.

A) I NMK-515-00008 lagde nævnet til grund, at det Natura 2000-vandområde, der blev afvandet til var særligt følsomt. Herefter beregnede nævnet den anmeldte aktivitets merbelastning med nitrat set i forhold til vandoplandets totalbelastning. Beregningen viste en merbelastning på ca. 1,6 % af totalbelastningen.

Nævnet udtalte bl.a.:
Nævnet finder, at den anmeldte aktivitet som følge af merbelastningen med nitrat og fosfor vil kunne skade Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag og at Ringkøbing-Skjern Kommune derfor korrekt har nedlagt forbud mod igangsætning af den anmeldte aktivitet.

Et flertal af nævnets medlemmer lægger i den forbindelse vægt på, at den anmeldte aktivitet medfører en merbelastning med nitrat på mere end 1 % af Søndre Dybs totalbelastning, og at en sådan merbelastning ifølge Naturstyrelsen er målbar og ikke opvejes af den generelle reduktion i nitratudvaskningen, som følger af anden lovgivning og af konkrete projekter, og derfor ikke kan iværksættes.
Mindretal på tre medlemmer.

Herefter stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet det meddelte påbud.

B) I NMK-515-00002 lagde nævnet til grund, at det Natura 2000-vandområde, der blev afvandet til var særligt følsomt. Herefter beregnede nævnet den anmeldte aktivitets merbelastning med nitrat set i forhold til vandoplandets totalbelastning. Beregningen viste en merbelastning på ca. 0,4 % af total-belastningen.

Nævnet udtalte bl.a.:
Et flertal af nævnets medlemmer finder, at det må lægges til grund, at den anmeldte aktivitet ikke i sig selv medfører en målbar merbelastning med nitrat. Flertallet har således ikke grundlag for at tilsidesætte Naturstyrelsens faglige vurdering, hvorefter en merbelastning med nitrat på under 1 % af Stadil Fjords totalbelastning er grænsen for, hvornår merbelastnin-gen kan have skadelig virkning på Natura 2000-området. Den anmeldte aktivitet er derfor omfattet af anmeldebekendtgørelsens § 2, stk. 3, om diffus og indirekte nitratudvaskning.

Det følger af anmeldebekendtgørelsen, at den diffuse og indirekte merbelastning af Natura 2000-området som følge af den anmeldte ændring af arealanvendelsen opvejes af den generelle reduktion i nitratudvaskningen som følge af anden lovgivning og konkrete projekter, og ændringen kan derfor iværksættes.

Flertallet finder på den baggrund ikke, at der er grundlag for at opretholde Ringkøbing-Skjern Kommunes forbud mod igangsætning af den anmeldte aktivitet med henvisning til den merbelastning med nitrat, som aktiviteten medfører.
Mindretal på tre medlemmer.

Underkendelsen af kommunens forbud i forhold til forøget nitratudvaskning medførte, at problemstillingen omkring merbelastning med fosfor også skulle tages op til behandling, idet kommunens forbud søgte at eliminere merbelastningen med både nitrat og fosfor.

Eftersom fosfor ikke er omfattet af § 2, stk. 3, i anmeldebekendtgørelsen, måtte nævnet i sin vurdering af merbelastningen lægge sig op ad den hidtidige nævnspraksis om merbelastning til et Natura 2000-område, hvor udpegningsgrundlaget var i ugunstig bevaringsstatus.

Nævnet beregnede merbelastningen med fosfor til at udgøre 68 kg. P/år og udtalte herefter:
Nævnet finder, at merbelastningen med fosfor i overensstemmelse med hidtidig nævnspraksis kan være i strid med habitat-direktivet i tilfælde, hvor der sker en merbelastning med fosfor i kumulation med andre fosforbelastninger af et Natura 2000-område, hvor udpegningsgrundlaget er i ugunstig bevaringsstatus. Tilsvarende gælder, hvor en merbelastning med fosfor ville kunne bringe udpegningsgrundlaget ud af gunstig bevaringsstatus.

Et flertal af nævnets medlemmer finder, at kommunens afgørelse skal ophæves for så vidt angår fosfor og hjemvises til Ringkøbing-Skjern Kommunes fornyede behandling efter naturbeskyttelseslovens kapitel 2 a.

(Mindretal på tre medlemmer.)

Herefter ophævede Natur- og Miljøklagenævnet kommunens påbud, og hjemviste sagen til kommunens fornyede behandling for så vidt angår spørgsmålet om merbelastning med fosfor.

Afgørelse af 27. juni 2011, j.nr.: NMK-515-00002 og NMK-515-00008


  • Naturbeskyttelseslovens § 19 b og § 19 f
  • Natura 2000
  • Anmeldeordning