Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 64 - Tilledning af spildevand fra bilvaskehaller til offentlige spildevandsanlæg

Efter miljøbeskyttelseslovens § 30 kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af et spildevandsanlæg, hvis anlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter § 28 og § 29, samt forudsætninger fastsat efter § 32, stk. 5. Tilsynsmyndigheden kan endvidere ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter § 28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige.

Natur- og Miljøklagenævnet traf i efteråret 2011 afgørelse i ca. 40 sager vedrørende tilledning af spildevand fra bilvaskehaller til offentlige spildevandsanlæg.

Nævnet afgjorde i den forbindelse, at der via påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 kan stilles vilkår til bilvaskehaller, der udleder til offentlige spildevandsanlæg, om overholdelse af særlige grænseværdier mm., uden der forinden i forhold til den konkrete bilvaskehal er sket en særskilt dokumentation af dennes faktiske udledning.

Nævnet fandt, at miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, 2. punktum ikke nødvendigvis forudsætter en vurdering af den pågældende udlednings miljømæssige forsvarlighed, men at der ved vurderingen af, om påbud kan meddeles i medfør af § 30, vil kunne lægges vægt på spildevandets virkning på renseanlægget, jf. Miljøstyrelsens vejledning 2/2006. Nævnet fandt således, at der ved vurderingen af, om påbud kan meddeles, kan lægges vægt på, om de gennem spildevandet udledte stoffer har en negativ effekt på renseanlæggets muligheder for at rense spildevandet, uanset at renseanlægget overholder sin udledningstilladelse, og på, om spildevandet indeholder stoffer, der i almindelighed anses for uønskede i miljøet.

Nævnet fandt endvidere, at det er uden betydningen for adgangen til at meddele påbud i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 30, at virksomheden, der driver vaskehallen, ikke benytter produkter, der indeholder de forurenende stoffer. Det afgørende er, at spildevandet, der fremkommer i forbindelse med virksomhedens aktiviteter, indeholder disse stoffer.

Med henvisning til dokumenteret viden om forekomsten af bl.a. mineralsk olie og tungmetaller i spildevand fra vaskehaller og til, at disse stoffer har en negativ effekt på renseanlæggets mulighed for at overholde sin udledningstilladelse, ligesom de i almindelighed er uønskede i miljøet, fandt nævnet, at der er hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, til at meddele påbud om overholdelse af særlige grænseværdier mm. i forbindelse med udledning til det kommunale rensningsanlæg.

Herudover tog nævnet stilling til hvilke vilkår for tilledningen til offentlige spildevandsanlæg, der burde gælde i de konkrete sager.

I forbindelse med at nævnet traf afgørelse i sagerne, underrettede nævnet Miljøstyrelsen om afgørelserne og henstillede i den forbindelse til styrelsen, at spørgsmålet om generel regulering af denne type sager tages op til overvejelse, idet der er tale om et stort antal virksomheder med ensartede forhold med hensyn til spildevandsudledning.

Som eksempler på nogle af afgørelserne kan henvises til:
Afgørelse af 14. oktober, j.nr. NMK-10-00010
Formandsafgørelse af 14. oktober 2011, j.nr. NMK-10-00030
Afgørelse af 14. oktober 2011, j.nr. NMK-10-00393 .


  • Miljøbeskyttelsesloven § 30
  • Spildevand
  • Bilvaskehal