Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 70 - Lokalplanbestemmelse om ophævelse af servitut – ekspropriationslignende indgreb

Rebild Kommune havde tilvejebragt en lokalplan for et erhvervsområde ved Haverslev. Lokalplanen havde til formål dels at optage planlovens nye detailhandelsbestemmelser for særligt pladskrævende varegrupper og give flere anvendelsesmuligheder, dels at fastslå uforenelighed mellem lokalplanen og servitutter tinglyst i henholdsvis 1994 og 2006 på matr.nr. 7cx Haverslev om forbud mod konkurrerende virksomhed til bl.a. en fast food restaurant, herunder forbud mod restauranter og fastfood. Lokalplanen afløste tidligere lokalplan med tilsvarende indhold – bortset fra bestemmelsen om servitutophævelse. Til forhistorien hørte, at servitutterne i sin tid var stiftet som følge af den eksisterende fast food restaurants indsats ved etablering og udvikling af det pågældende industriområde, og i forbindelse med at restauranten opgav en tidligere forkøbsret til ejendommen for at støtte daværende Nørager Kommunes ønske om udvikling af området, men med det udtrykkelige forbehold, at man ikke ønskede konkurrence fra netop denne matrikel.

Fast food restauranten klagede til Natur- og Miljøklagenævnet og gjorde gældende, at kommunen med lokalplanvedtagelsen havde varetaget usaglige hensyn, og at servitutophævelsen enten burde ske ved aftale mellem parterne eller ved ekspropriation.

Natur- og Miljøklagenævnet udtalte bl.a.:

”Ophævelse af servitutter efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 16, er som altovervejende hovedregel erstatningsfri reguleringer. Det er dog et spørgsmål, om servitutter med væsentlig værdimæssig betydning uden videre kan ophæves med deraf følgende tab, eller om indgrebet må udløse erstatning. Ved vurderingen af, om indgrebet har ekspropriationslignende karakter, må der bl.a. lægges vægt på, om indgrebet rammer uforholdsmæssigt hårdt.

Oprettelsen i sin tid af en konkurrenceklausul, som skulle forhindre etablering af med […. og] klager konkurrerende virksomhed på nabomatriklen, må ses som kommunens ”betaling” for den udvikling af Haverslev-området, som de to virksomheder havde bidraget til.

Selv om det næppe vil kunne forventes, at den omhandlede ejendom i al fremtid skulle friholdes for til klager konkurrerende virksomhed, må tidsperspektivet tillægges en vis betydning. Den senest tinglyste servitut blev stiftet i 2006 i forbindelse med, at klager – efter forudgående drøftelse med og ifølge klagers advokat på initiativ fra Nørager Kommune – gav afkald på sin forkøbsret til grunden – en forkøbsret, som ligeledes var etableret af konkurrencemæssige hensyn.”

Natur- og Miljøklagenævnet fandt herefter, at Rebild Kommune – udover at forfølge det lovlige, planlægningsmæssige formål at ville indarbejde de udvidede detailhandelsbestemmelser i den ny lokalplan og give flere anvendelsesmuligheder – med formålet om at skabe uforenelighed mellem lokalplanen og de tinglyste servitutter og med vedtagelsen af bestemmelsen i § 10 om ophør af servitutter, der måtte anses for at være af væsentlig værdimæssig betydning, havde foretaget et indgreb af ekspropriationslignende karakter i forhold til klager.

Nævnet kendte på den baggrund lokalplanen partielt ugyldig og ophævede lokalplanens § 1 for så vidt angik den del af bestemmelsen, der havde til formål at fastslå uforenelighed mellem lokalplanen og de tinglyste servitutter, samt lokalplanens § 10 for så vidt angik ophævelse af servitutbestemmelserne.

Afgørelse af 14. december 2011, j.nr. : NMK-33-00326


  • Planlovens § 15, stk. 2, nr. 16
  • Usaglige hensyn
  • Ekspropriation