Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 77 - Opstilling af solfanger- og solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i en række sager om etablering af solfanger- og solcelleanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen. Nævnet lægger vægt på, at udbredelsen af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, hvorfor ansøgninger om etablering af alternative energiforsyningsanlæg efter omstændighederne bør behandles lempeligere end andre typer af anlæg indenfor strandbeskyttelseslinjen.

A. Der var ansøgt om dispensation til opsætning af et solcelleanlæg på en ejendom, der i sin helhed lå inden for strandbeskyttelseslinjen, og hvor bebyggelsen lå ca. 218 m fra kysten. Solcelleanlægget, der havde et areal på ca. 42 m², ønskedes placeret i tagfladen, som vendte bort fra kysten.

Naturstyrelsen havde meddelt afslag på dispensation til det ansøgte under henvisning til, at der ikke forelå et særligt tilfælde, som kunne begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opsætning af solcelleanlægget. Der var herved lagt vægt på, at den ansøgte type solcelleanlæg, der skulle opsættes som samlede elementer ovenpå det eksisterende tag, var meget fremtrædende, uanset at anlægget monteredes med mørke rammer, og at den store flade medførte refleksion i omgivelserne. Refleksionen gjorde sig især gældende ved denne ejendom, fordi den lå i et åbent landskab og tagfladen var synlig over store afstande. Naturstyrelsen henviste endvidere til, at der på solcelleproducentens hjemmeside og andre steder på Internettet fandtes billeder og beskrivelse af det ansøgte anlæg. Heraf fremgik det, at panelerne var reflekterende, og at anlægget, når det var opsat, visuelt fremstod som en mellemting mellem en ekstra tagflade oven på det eksisterende tag og egentlige tagvinduer. Hensynet til formålet med bestemmelserne om strandbeskyttelseslinje måtte herefter efter Naturstyrelsens vurdering gå forud for ønsket om opsætning af et enkeltmandsanlæg, der medførte en væsentlig visuel påvirkning af kystlandskabet.

Ansøger påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, der ændrede Naturstyrelsens afslag til en dispensation. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at udbredelsen af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål. Ansøgning om etablering af alternative energiforsyningsanlæg bør derfor efter omstændighederne behandles lempeligere end andre typer af anlæg indenfor strandbe-skyttelseslinjen. Nævnet lagde desuden vægt på, at det ansøgte solcelleanlæg skulle placeres i tagfladen – der vendte bort fra kysten – på en eksisterende bygning, som lå ca. 218 m fra kysten. Det ansøgte anlæg var udformet med sort baggrundsfolie og sorte rammer, så det passede bedst muligt til det eksisterende sorte tag. Efter nævnets opfattelse var der herefter tale om en beskeden bygningsmæssig ændring, som ikke påvirkede oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt.

Afgørelse af 11. oktober 2011, j.nr.: NMK-500-00177

B. Der var ansøgt om dispensation til bibeholdelse af et solfangeranlæg på i alt 6 paneler (180 rør), som var etableret på en ejendom, der i sin helhed var omfattet af strandbeskyttelseslinjen ned mod Vejle Fjord ved Eltang Vig. Solfangeranlægget var etableret på en skrænt bag huset, således at huset delvist dækkede solfangerne set fra fjorden. Solfangeranlægget ønskedes ikke placeret på husets tag, da det her ville virke skæmmende på bygningen og være mere synligt.

Naturstyrelsen havde meddelt afslag til det ansøgte, idet de energi- og miljømæssige interesser, der knyttede sig til solfangeranlægget, efter styrelsens opfattelse ikke kunne begrunde opsætning af så stort et anlæg alene til forsyning af én ejendom. Uanset om der blev etableret en yderligere beplantning, ville anlægget være synligt fra omgivelserne. Naturstyrelsen fandt endvidere, at sagen ville få en utilsigtet præcedensvirkning.

Ansøger påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, der stadfæstede Naturstyrelsens afslag.

Natur- og Miljøklagenævnet udtalte bl.a.:
”Natur- og Miljøklagenævnet finder, at opstilling af alternative energiforsyningsanlæg som udgangspunkt bør behandles lempeligere end andre typer anlæg indenfor strandbeskyttelseslinjen, men at dette formål dog ikke ubetinget kan tilsidesætte de landskabelige interesser, der skal varetages indenfor strandbeskyttelseslinjen.

Der er tale om et ganske stort fritstående anlæg, som alene skal forsyne en enkelt ejendom. Ifølge det oplyste ligger anlægget kun delvist skjult i forhold til omgivelserne. At anlægget ifølge klager på grund af sin størrelse ikke kan placeres andetsteds på ejendommen, findes ikke at kunne tillægges nogen afgørende vægt, idet de landskabelige hensyn her efter nævnets vurdering må veje tungere end hensynet til energiforsyningen af en enkelt ejendom.”

Afgørelse af 14. september 2011, j.nr.: NMK-500-00104


  • Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, jf. § 15, stk. 1
  • Solfangeranlæg
  • Solcelleanlæg