Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 88 - Tilsyn med fredninger, klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet

Efter naturbeskyttelseslovens § 73 er det kommunalbestyrelsen, som fører tilsyn med overholdelsen af fredningsbestemmelser. Tilsynsmyndigheden skal foranledige ulovlige forhold lovliggjort, med mindre forholdet har underordnet betydning, jf. § 73, stk. 5. Kommunen træffer i den forbindelse afgørelser dels om, hvori det ulovlige forhold består, dels om hvad der skal ske i den anledning. Sådanne ”tilsynsafgørelser” kan ikke påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. § 78, stk. 1, 2. pkt.

Der har i praksis været rejst tvivl om, hvorvidt klagenævnet alligevel vil behandle klager over den del af en tilsynsafgørelse, som handler om fortolkningen af fredningsbestemmelserne, altså om der overhovedet foreligger et ulovligt forhold.

Naturklagenævnet og nu Natur- og Miljøklagenævnet har på enkelte områder accepteret klager over kommunernes tilsynsafgørelser – for så vidt angår den ved afgørelsen forudsatte fortolkning af loven. Det drejer sig om naturbeskyttelseslovens regler om offentlig adgang til naturen (kapitel 4) og reglerne om reklameskiltning i det åbne land (§ 21). Endvidere accepterer nævnet klager over kommunernes afgørelser vedrørende beskyttede naturtyper (§ 3). Grunden til, at man på disse områder har set bort fra lovens udtrykkelige klagebegrænsning – og har gjort det stort set siden naturbeskyttelseslovens vedtagelse – er bl.a., at der ikke er nogen dispensationsmulighed og dermed heller ikke afgørelser om dispensation, som vil kunne indbringes for klagenævnet. Praksis på § 3 området har en særlig historie (se den kommenterede naturbeskyttelseslov v. Veit Koester, 2009, s. 87f).

Situationen på fredningsområdet er præget af, at tilsyn og dispensation hører under forskellige myndigheder. Dispensation fra fredningsbestemmelser meddeles af det stedlige fredningsnævn, jf. naturbeskyttelseslovens § 50. I forbindelse med en dispensationssag kan – og skal – fredningsnævnet tage stilling til, om dispensation overhovedet er påkrævet.

Natur- og Miljøklagenævnet har efter nogen usikkerhed dels fra kommunernes side, men nok også i klagenævnet selv, i afgørelser fra maj 2012 gjort op med spørgsmålet om, hvorvidt der er klageadgang til nævnet over kommunernes tilsynsafgørelser på fredningsområdet.

Kommunernes afgørelser om, at der ikke foreligger en overtrædelse af fredningsbestemmelserne, kan ikke påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Sagen kan heller ikke indbringes for fredningsnævnet og må i givet fald rejses over for statsforvaltningen som led i det almindelige legalitetstilsyn med kommunernes forvaltning.

Kommunernes afgørelse om, at der foreligger en overtrædelse , vil typisk give sig udtryk i et påbud om lovliggørelse, hvor der samtidig gøres opmærksom på muligheden for at søge dispensation hos fredningsnævnet. Nævnet tager i den forbindelse stilling til, om der foreligger en overtrædelse, eventuelt efter udtrykkelig påstand fra en af sagens parter. Normalt vil det være en ejer, som ikke mener at have gjort noget ulovligt.

Natur- og Miljøklagenævnet vil afvise at tage selvstændig stilling til kommunens afgørelse om, at der foreligger en overtrædelse. Det kan først ske (indirekte) i forbindelse med en eventuel klage over fredningsnævnets afgørelse om dispensation og den herved forudsatte afgørelse om, at der er sket en overtrædelse af fredningsbestemmelserne.

Formandsafgørelser af 16. maj 2012, j.nr.: NMK-522-00084 og NMK-522-00089


  • Naturbeskyttelseslovenes § 73, stk.5
  • Naturbeskyttelseslovenes § 78, stk.1. 2. pkt.
  • Tilsyn, fredninger
  • Klageadgang, tilsynsafgørelser