Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 108 - Fredningsbestemmelser tinglyst som vilkår for en udstykningsplan

Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del havde efter naturbeskyttelseslovens § 50, stk. 1, meddelt afslag på ansøgning om dispensation fra en fredningskendelse til at fælde tre bøgetræer på en ejendom. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøger.

Det fremgik af forhandlingsprotokollen fra det tidligere Fredningsnævn for Randers Amtsrådskreds, at nævnet tilbage i 1946 godkendte en udstykningsplan med en nærmere angiven beplantning, som blev tinglyst som servitutstiftende på den pågældende ejendom. Planen blev ved en misforståelse ikke overholdt. Ved en kendelse i 1959 godkendte fredningsnævnet det passerede og bestemte samtidig, at en nærmere angiven bevoksning med høje træer skulle bibeholdes og vedligeholdes.

Natur- og Miljøklagenævnet lagde efter de foreliggende oplysninger til grund, at baggrunden for, at fredningsnævnet i sin tid fik forelagt ansøgningen om udstykning af den pågældende ejendom var den dagældende bestemmelse i naturfredningsloven om skovbyggelinjen, idet der øst for ejendommen lå et større skovområde. Kendelsen måtte derfor antages at være et vilkår for fredningsnævnets godkendelse af udstykningsplanen, idet fredningsnævnet da var myndighed efter bestemmelsen om skovbyggelinjen.

Natur- og Miljøklagenævnet fandt derfor, at der ikke var tale om fredningsbestemmelser, men om vilkår for en dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelse om skovbyggelinjen, uanset at fredningsnævnet i kendelsen var tillagt påtaleret.

Da skovbyggelinjen nu administreres af kommunalbestyrelsen, er påtaleretten overgået til kommunen, der således skal tage stilling til ansøgningen.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede herefter fredningsnævnets afgørelse.
Afgørelse af 14. december 2011, j.nr.: NMK-522-00057


  • Naturbeskyttelseslovens § 17
  • Fredningsdeklaration