Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 156 - Lavfrekvent støj og vibrationer - undersøgelsespåbud

Viborg Kommune meddelte den 10. april 2014 påbud, jf. miljøbeskyttelseslovens § 72, til en eksisterende miljøgodkendt virksomhed om måling af lavfrekvent støj og vibrationer som følge af gentagne klager fra en nabo over støjgener fra virksomheden. Virksomheden påklagede afgørelsen.

Natur- og Miljøklagenævnet (formandsafgørelse) ophævede kommunens påbud, idet nævnet bl.a. skrev således:

”Inden en myndighed, som modtager klager over gener fra en virksomhed, kan pålægge virksomheden at foretage udgiftskrævende undersøgelser, må der foreligge oplysninger, som sandsynliggør, at klagen er berettiget, dvs. at der er tale om en væsentlig støjgene, og at der er årsagssammenhæng mellem forureningen og virksomhedens emissioner. I forhold til støj sker dette normalt ved orienterende målinger, men på grund af de måletekniske vanskeligheder, der er forbundet med at måle lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer, er denne fremgangsmåde ikke velegnet i disse sager. Her må man i stedet basere sig på andre metoder til at få årsagen til og omfanget af klagerne belyst. I Miljøstyrelsens Orientering nr. 9/1997 anføres det, at man i nogle tilfælde vil ønske at vurdere sagen foreløbigt på et enklere grundlag, inden en egentlig dokumentationsmåling sættes i værk med de omkostninger, det medfører.

Det fremgår af sagen, at Viborg Kommune ved sammenlignende observationer hos såvel klager som virksomhed ikke har fundet en sammenhæng mellem de oplevede gener og virksomhedens drift, ligesom kommunen heller ikke ved et tilsyn på virksomheden og hos naboen har kunnet lytte sig til lavfrekvent støj. Naboen har efterfølgende oplyst, at der ikke var en oplevelse af lavfrekvent støj på tidspunkterne for kommunens tilsyn. Viborg Kommune har ifølge det oplyste ikke foretaget tilsyn i naboens bolig og har ikke foretaget tilsyn på virksomheden på tidspunkter, hvor naboen henvendte sig og oplyste, at der aktuelt var et betydeligt geneniveau.

Nævnet finder derfor ikke, at der foreligger oplysninger, der sandsynliggør genens omfang og oprindelse, hvorfor der ikke efter nævnets opfattelse er tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for at meddele et undersøgelsespåbud efter miljøbeskyttelseslovens § 72. Nævnet kan derfor ikke tiltræde det meddelte påbud.”

Nævnet fremsatte i øvrigt flere andre bemærkninger om anvendelsen af miljøbeskyttelseslovens § 72.

Afgørelse af 13. marts 2015, j.nr.: NMK-10-00802


  • Miljøbeskyttelseslovens § 72
  • Lavfrekvent støj og vibrationer
  • Undersøgelsespåbud