Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 159 - Afgørelse om Ringkøbing-Skjern Kommunes afvisning af udbetaling af erstatning som følge af anvendt sagsbehandlingstid i en Nature 2000-anmeldesag

Sagen omhandlede det principielle spørgsmål, om det offentlige i sager vedrørende anmeldeordningen indenfor Natura 2000-områder (nbl kap. 2 a) i medfør af naturbeskyttelseslovens § 19 g skal udbetale erstatning for tab forbundet med den sagsbehandlingstid, som en kommune og evt. Natur- og Miljøklagenævnet anvender i forbindelse med et sagsforløb, der ender med, at en anmelder kan iværksætte de ønskede aktiviteter uden vilkår for driften.

I den konkrete sag var der i maj 2009 blevet anmeldt, at i alt ca. 170 ha jord ønskedes inddraget i almindelig omdrift, jf. naturbeskyttelseslovens § 19 b, stk. 1.

Ringkøbing-Skjern Kommune traf senere i maj 2009 afgørelse om at foretage en nærmere vurdering af det anmeldte, jf. lovens § 19 b, stk. 4.

Herefter fulgte et længere sagsforløb, hvor kommunen i marts 2010 meddelte et midlertidigt påbud efter § 19 f om særlig drift på arealerne. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som i juni 2011 ophævede afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. I januar 2012 traf kommunen afgørelse om, at de anmeldte aktiviteter kunne iværksættes vilkårsfrit. I marts 2012 afviste kommunen, at der var grundlag for at tilkende klager erstatning som følge af sagsforløbet.

Det følger af naturbeskyttelseslovens § 19 g, stk. 1, at der ydes erstatning for tab, som følger af (bl.a.) en afgørelse efter § 19 b. Efter § 19 b træffes alene afgørelser om at foretage en nærmere vurdering af anmeldte aktiviteter, jf. stk. 4 (herunder evt. en forlængelse af 6-måneders-fristen).

Et enstemmigt Natur- og Miljøklagenævn fandt, at reglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 a må forstås efter deres ordlyd, dvs. at der skal ydes erstatning for tab, som følger af en procesledende afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af en anmeldt aktivitets påvirkning på et Natura 2000-område, jf. § 19 g, jf. § 19 b, stk. 4.

Nævnet lagde især vægt på, at der er tale om en erstatning, som er begrundet i, at lodsejerne skal have deres tab som følge af en kommunes afgørelse erstattet. Der er således tale om erstatning som følge af et retmæssigt indgreb, som er miljømæssigt begrundet og hvor det af lovgiver er fundet rigtigst, at der ydes erstatning for indgrebet i rådighedsretten. Derfor må det også antages, at der skal ydes erstatning fra det tidspunkt, hvor der gribes ind i lodsejerenes rådighedsret.

Nævnet fandt videre, at erstatningen skal udmåles som driftstabserstatning, og at erstatningspligten for tab som følge af sagsbehandlingstid i både kommunen og nævnet påhviler kommunerne, jf. § 19 h forudsætningsvist.

I den konkrete sag blev Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse ophævet, og sagen hjemvist til fornyet behandling i kommunen med henblik på, at kommunen traf afgørelse om det rejste erstatningskrav.

Afgørelse af 12. maj 2015, j.nr.: NMK-514-00027


  • Naturbeskyttelseslovens § 19 g
  • Natura 2000
  • Anmeldeordning
  • Erstatning