Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nr. 171 - Landdistriktsbestemmelsen i Planlovens § 35, stk. 1, 2. pkt.

december 2015

Natur- og Miljøklagenævnet har i nedenfor beskrevne afgørelse taget stilling til, om betingelserne for at anvende den såkaldte ”Landdistriktsbestemmelse” i planlovens § 35, stk. 1, 2. pkt. var opfyldt. Nævnet havde tidligere – før landdistriktsbestemmelsen blev indført – taget stilling til en lignende ansøgning om opførelse af en lagerhal på ejendommen (med en lidt anden placering), hvor nævnet af landskabelige grunde havde meddelt afslag på landzonetilladelse efter den ”almindelige” bestemmelse i planlovens § 35, stk. 1. Ændringen af lovgivningen medførte, at nævnet skulle vurdere sagen på et nyt grundlag.

Den aktuelle sag.
Thisted Kommune havde med henvisning til planlovens § 35, stk. 1, 2. pkt. meddelt landzonetilladelse til at opføre en lagerhal på 603 m² ved siden af en eksisterende lagerhal på en landbrugsejendom, der lå i landzone. Lagerhallen skulle anvendes i forbindelse med ejerens virksomhed, der havde et pladskrævende varesortiment. Ansøgningen var begrundet i et behov for yderligere en hal som følge af salgsfremgang. Virksomheden var i 2002 indrettet i en tiloversbleven landbrugsbygning.

I kommuneplanen var området udpeget til landskabeligt interesseområde samt agerland og primært jordbrugsområde. Herudover lå størstedelen af det ansøgte indenfor et område, der i kommuneplanen var udlagt som økologisk forbindelse/biologisk interesseområde. Den ansøgte lagerhal lå lige udenfor et område, som i kommuneplanens rammer var udlagt til blandet bolig og erhverv og landsbyområde. Herudover grænsede det ansøgte op til et fredet område og lå umiddelbart udenfor kystnærhedszonen og en fortidsmindebeskyttelseslinje ca. 130 meter sydvest for en gravhøjsgruppe, hvortil der var offentlig adgang.

Landzonebestemmelsen
Planlovens § 35, stk. 1, 1. pkt., bestemmer at opførelse af ny bebyggelse eller ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer i landzone forudsætter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Den konkrete afgørelse træffes navnlig på grundlag af de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. Ved afgørelsen vil der endvidere kunne henses til, om det ansøgte vil påføre naboerne urimelige gener, samt til hvilken betydning, afgørelsen kan få for lignende sager.

Et af formålene med landzonebestemmelserne er at sikre, at landskabelige hensyn tilgodeses, og at udviklingen sker i overensstemmelse med planlægningen for området. Bestemmelserne skal således modvirke spredt og uplanlagt by- og erhvervsudvikling i det åbne land. Erhverv, som ikke har forbindelse med jordbrugserhvervene, skal som hovedregel henvises til erhvervsområder i byzone. Praksis er meget restriktiv i områder, der er udlagt som særligt beskyttelsesområde.

Landdistriktsbestemmelsen
Planlovens § 35, stk. 1, 2. pkt., fastsætter, at kommunen i sin vurdering af, om der skal meddeles landzonetilladelse, kan lægge særlig vægt på udviklingen i et vanskeligt stillet landdistrikt. Bestemmelsen er indsat i planloven ved lov nr. 358 af 9. april 2013 og trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende den 11. april 2013.

Planlovens § 35, stk. 1, 2. pkt. og navnlig bemærkningerne beskriver en række betingelser og forudsætninger for anvendelsen af landdistriktsbestemmelsen. I denne sag var det relevant, om der var tale om:

et vanskeligt stillet landdistrikt med begrænset pres på arealressourcen og faldende beskæftigelse og/eller faldende antal husstande. Det er bl.a. en forudsætning for anvendelse af landdistriktsbestemmelsen, at der skal være tale om begrænset pres på arealressourcen og faldende beskæftigelse og/eller fraflytning af boliger, målt ved faldende antal husstande. Ved begrænset pres på arealressourcen forstås, at arealerne ikke er udsat for nævneværdigt pres for ændret anvendelse eller byggeaktivitet, som det typisk er tilfældet i yderområderne til forskel fra oplandet til de større byer. Hvis disse betingelser er til stede (begrænset pres på arealressourcen og faldende beskæftigelse og/eller fraflytning af boliger), kan bestemmelsen anvendes til udvidelse af eksisterende erhvervsvirksomheder.

en udvidelse af den eksisterende erhvervsvirksomhed i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bygningsmasse, da bestemmelsen ifølge bemærkningerne ikke kan anvendes til byggeri af nye, fritliggende erhvervsvirksomheder i det åbne land.

en positiv effekt på beskæftigelsessituationen. Ifølge forarbejderne kan bestemmelsen kun anvendes til bebyggelse og anlæg, som forventes at have en positiv effekt på beskæftigelsessituationen eller antallet af helårsbeboede huse. Natur- og Miljøklagenævnet vurderer dog, at lovbemærkningerne er ret vagt formulerede på dette punkt, og ikke udelukker, at en positiv effekt på beskæftigelsessituationen også kan omfatte bevarelse af arbejdspladser og ikke kun tager sigter på at skabe nye arbejdspladser.

anvendelse af bestemmelsen i kystnærhedszonen, hvor hensynet til landskabs- og naturressourcerne ifølge bemærkningerne skærpes – dog navnlig hensynet til at beskytte åbne og uberørte kystområder.

væsentlige hensyn til landskabs- og naturinteresserne, herunder åbne og uberørte kystområder og kulturmiljøer, miljø, planlægning eller naboer m.v. taler imod.

andre væsentlige konflikter i arealressourcens anvendelse f.eks. væsentlige trafikale problemer eller problemer i forhold til en nabolandbrugsejendom..

Ifølge lovbemærkningerne, er det stadig et hovedhensyn at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land, men landdistriktsbestemmelsen tilsigter at lempe praksis for bl.a. udvidelse af eksisterende lovlige erhvervsvirksomheder.

Nævnets afgørelse
Det var Natur- og Miljøklagenævnets vurdering, at det ansøgte var i overensstemmelse med ovennævnte betingelser og forudsætninger, der er udtrykt i lovens forarbejder om landdistriktsbestemmelsen. Afgørelsen afhang således alene af en konkret vurdering af de landskabelige forhold.

Et flertal af nævnets medlemmer fandt ikke, at der i sagen var forhold, der talte afgørende i mod en landzonetilladelse. Flertallet lagde vægt på de konkrete forhold på den ansøgte placering, og at ansøger havde forsøgt at tilpasse projektet til de landskabelige forhold på det pågældende sted.

Mindretallet stemte for at ændre kommunens tilladelse til et afslag.

Afgørelse af 25. september 2015 j.nr.: NMK-31-01587

Nævnet henviser til NoMO 139.


  • Planlovens § 35
  • Planlovens § 35, stk. 1, 2. pkt. ”Landdistriktsbestemmelsen”
  • Landskabelig vurdering
  • Erhvervsvirksomhed