Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Landsretskendelse om udpegning af syns- og skønsmand i retssag vedrørende naturbeskyttelseslovens § 3

Maj 2016

Natur- og Miljøklagenævnets behandler ofte sager, hvor nævnet tager stilling til 1. instansens vurdering af, om et areal er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. I nogle af de sager, hvor nævnet afgør, at arealet er omfattet af § 3, stævnes nævnet efterfølgende, og modparten anmoder i forbindelse med sagens behandling i retten om syn og skøn.

I en række sager har modparten begæret syn- og skøn, og har i den forbindelse anmodet retten om, at SEGES P/S bringer en egnet skønsmand i forslag.

Ved kendelse af 12. januar 2016, BS 4-334/2015, bestemte Retten i Hjørring, at der i en sag skulle rettes henvendelse til SEGES P/S med henblik på at få bragt en skønsmand i forslag.

Natur- og Miljøklagenævnet anmodede herefter Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at kære denne kendelse til Landsretten under henvisning til, at kendelsen angik spørgsmål af væsentlig betydning, jf. retsplejelovens § 389 a, stk. 1. Procesbevillingsnævnet meddelte efterfølgende tilladelse til kære af kendelsen til Vestre Landsret.

Nævnet anførte i kæreskriftet, at det er vigtigt, at den skønsmand, der bringes i forslag, er kvalificeret til at besvare de stillede spørgsmål, og at skønsmanden ikke har en tilknytning til en af parterne, som kan medføre, at vedkommende – uden at der ligefrem foreligger inhabilitet – er tilbøjelig til at ville støtte den ene part. Nævnet gjorde gældende, at SEGES P/S er en interesseorganisation, som varetager landmændenes interesser, og som arbejder sammen med de landmandsejede rådgivningsvirksomheder. Det må derfor formodes, at SEGES P/S vil pege på en af organisationens egne konsulenter, og som derfor ikke er uvildig. Nævnet anførte videre, at grundet sagens karakter er det afgørende, at skønsmanden har en stor biologisk indsigt og ikke kun primært landbrugsfaglig indsigt, ligesom det har betydning, at der udpeges en skønsmand, der har kendskab til naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttelse og erfaring med registrering af beskyttet natur, herunder et solidt kendskab til botanik og registreringen heraf. Derfor anser nævnet ikke, at en skønsmand fra SEGES P/S vil være den bedst egnede skønsmand.

Nævnet anmodede derfor Retten om, at der i stedet blev rettet henvendelse til Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, alternativt SWECO, COWI eller Orbicon.

Vestre Landsret afsagde kendelse den 17. maj 2016, V.L. B–0559–16. Retten bestemte, at efter sagens karakter og det i øvrigt foreliggende må det antages, at Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet vil være bedst egnet til at bringe en skønsmand i forslag. Natur- og Miljøklagenævnets påstand herom tages derfor til følge.

Landsretten ændrede herefter byrettens kendelse, således at der skal rettes henvendelse til Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet med henblik på at få bragt en skønsmand i forslag.


  • SEGES P/S
  • Syn- og skønsmand i retssager
  • Naturbeskyttelseslovens § 3