Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Lovliggørende dispensation til fjernelse af diger som følge af myndighedspassivitet

Oktober 2016

Natur- og Miljøklagenævnet har i 2016 afgjort flere sager, hvor der har været spørgsmål om passivitet fra myndighederne i forbindelse med sager om fjernede diger.

Efter museumslovens § 29 a, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger eller lignende. Efter museumslovens § 29 j, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i museumslovens § 29 a, stk. 1.

Museumslovens § 29 a er en forbudsbestemmelse, hvis formål er at sikre sten- og jorddiger som kulturhistoriske spor og sikre de biologiske og landskabelige interesser, der knytter sig til digerne.

Begrebet myndighedspassivitet anvendes i de situationer, hvor tilsynsmyndigheden er bekendt med et muligt ulovligt forhold, men ikke inden for et rimeligt tidsrum har søgt forholdet lovliggjort. Det er en betingelse for, at myndighedspassivitet slår igennem, at tilsynsmyndigheden har gjort ejeren (og brugeren) bekendt med, at en undersøgelse er indledt, f.eks. i form af partshøring/varsling af tilsynsbesøg. Ved bedømmelsen af, hvorvidt tilsynsmyndigheden har fortabt retten til at kræve lovliggørelse som følge af passivitet, må der generelt – foruden den forløbne tid – lægges vægt på, om ejeren (og brugeren) af ejendommen har haft grund til at tro, at tilsynsmyndighedens tavshed i forhold til en konstateret mulig ulovlighed er udtryk for en form for accept af forholdet, og om det må anses for tilsynsmyndighedens ansvar eller risiko, at kravet om lovliggørelse ikke er blevet rejst på et tidligere tidspunkt.

En anden form for passivitet omtales som indrettelseshensyn og vedrører det forhold, at en ulovlighed er foretaget for lang tid siden uden at være blevet opdaget eller påtalt af tilsynsmyndigheden.

Begge former for passivitet kan føre til, at tilsynsmyndigheden fortaber retten til at håndhæve forholdet, det vil sige at kræve forholdet lovliggjort. Begge former kan ligeledes indgå i vurderingen af, om der er tale om et sådant særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation.

NMK-601-00048 (afgørelse af 7. juli 2016)

Vejen Kommune havde efter museumslovens § 29 j, stk. 2, meddelt afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation fra lovens § 29 a, til at fjerne to diger på en ejendom.

Det tidligere Sønderjyllands Amt konstaterede i 2005, at digerne var fjernet. Efter partshøring og varsling af et lovliggørelsespåbud påbød amtet den 15. november 2006 ejeren at lovliggøre forholdet.

Kommunen overtog i forbindelse med kommunalreformen en række sten- og jorddigersager fra Ribe og Sønderjyllands amter og opfordrede i foråret 2007 Kulturstyrelsen til at afholde et møde om overdragelse af sagerne. Da der ikke fra Kulturstyrelsens side blev taget initiativ til afholdelse af et møde, oversendte kommunen i marts 2009 sagerne til Kulturstyrelsen. Kommunen orienterede samtidig ejeren om oversendelsen. Kulturstyrelsen partshørte og varslede i marts 2014 et nyt lovliggørelsespåbud overfor ejeren.

Ejeren gjorde i klagen til Natur- og Miljøklagenævnet bl.a. gældende, at der var udvist myndighedspassivitet, og at myndighederne nu var afskåret fra at kræve forholdet lovliggjort.

Natur- og Miljøklagenævnet (flertalsafgørelse) bemærkede, at ejeren siden det meddelte påbud af 15. november 2006 havde været klar over, at forholdene skulle lovliggøres. Ejeren havde ikke i den mellemliggende periode modtaget tilkendegivelser eller lignende fra myndighederne, der havde kunnet give anledning til at tro, at forholdet alligevel måtte anses for lovligt. Flertallet fandt således ikke, at der var udvist passivitet fra myndighedernes side. Flertallet stemte herefter for at stadfæste kommunens afslag på lovliggørende dispensation.

NMK-600-00123 (afgørelse af 22. september 2016)

Hedensted Kommune havde meddelt lovliggørende dispensation til fjernelse af 530 meter jorddiger (4 diger). Det fremgik af afgørelsen, at digerne var fjernet i perioden mellem 1995 – 2002.

Hedensted Kommune anmeldte den 22. november 2010 fjernelsen af digerne til Kulturstyrelsen, og gav ved samme lejlighed ejendommens ejer besked herom. Kulturstyrelsen varslede den 3. december 2014 påbud om lovliggørelse af forholdet. Ejendommens ejer søgte herefter om lovliggørende dispensation den 2. marts 2015.

Et flertal af nævnets medlemmer fandt, at der i den konkrete sag forelå sådanne forhold, der samlet set kunne begrunde, at der meddeles dispensation. Der lagdes her vægt på det lange tidsforløb siden diget var fjernet (perioden 1995-2002) sammenholdt med den lange sagsbehandlingsperiode der var gået, siden Hedensted Kommune overgav sagen til Kulturstyrelsen (4 år). Hensynet til ejendommens ejer som følge af disse forhold vejede, efter flertallets opfattelse, tungere end hensynet til de bevaringsværdier, som digerne i den konkrete sag havde.

Nævnet stadfæstede derfor Hedensted Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til fjernelse af digerne.


NMK-600-00090 (afgørelse af 22. september 2016)

Nyborg Kommune havde meddelt lovliggørende dispensation til fjernelse af to jorddiger på hhv. 350 meter og 266 meter. Digerne var fjernet hhv. i perioderne 2003-2004 og 1992-1995.

Nævnet fandt ikke, at der var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde, at den restriktive praksis på området blev fraveget. Nævnet fandt desuden ikke, at det forhold, at det ene dige var fjernet i perioden 1992-1995 i sig selv kunne begrunde en dispensation. Dette skulle ligeledes ses i lyset af den præcedensvirkning, som en lovliggørende dispensation ville kunne få for fremtidige lignende sager.

Natur- og Miljøklagenævnet ændrede på den baggrund Nyborg Kommunes afgørelse til et afslag på lovliggørende dispensation.

Afgørelser af 7. juli 2016: NMK-601-00048, klageID: 78908 og 22. september 2016, j.nr. : NMK-600-00123, NMK-600-00090, klageID: 81576, 87700, 87519


  • Museumslovens § 29 a, jf. § 29 j.
  • Passivitet, nedlæggelse af diger