Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dispensation til brug af roundup/glyphosat mod invasive arter i beskyttet natur

December 2016

Nævnet har i 2 sager taget stilling til brug af roundup/glyphosat til bekæmpelse af de invasive plantearter glansbladet hæg og rynket rose i naturområder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

I den ene sag fra Silkeborg Kommune havde kommunen meddelt dispensation til at bekæmpe arten glansbladet hæg med roundup på et hedeareal. Kommunen havde i samme afgørelse meddelt dispensation til på et andet lignende areal at foretage afbrænding og efterfølgende græsning med får til bekæmpelse af arten.

Nævnet udtalte:

”I og med at glansbladet hæg ikke er omfattet af bekendtgørelse om bekæmpelse og ikke er undtaget fra pesticidaftalen finder nævnet, at der kan være grundlag for at behandle brug af bekæmpelsesmidler mod glansbladet hæg mere restriktivt, end hvad der gælder for kæmpe bjørneklo.

Nævnet vil ikke udelukke, at der efter en konkret vurdering kan være grundlag for at tillade brug af round up for andre invasive arter end kæmpe bjørneklo, hvis der foreligger helt særlige grunde. Et sådant grundlag kunne eksempelvis være, at maskinel bekæmpelse medfører sådanne ødelæggelser af terræn eller øvrige plantevækst, at natur derved går tabt i videre omfang end ved målrettet brug af round-up eller at bekæmpelse ved afgræsning ikke er praktisk lad-sig-gørligt på grund af terrænforhold.

Et flertal på 7 medlemmer finder, at der foreligger et alternativ til bekæmpelse med pesticider i form af knusning og/eller afbrænding efterfulgt af græsning, sådan som der er givet dispensation til på areal A. Det fremgår endvidere, at grunden til at denne løsning ikke er valgt er, at lodsejer af hensyn til vildtet ikke ønsker at foretage afgræsning af areal B. Flertallet finder, at dette er udtryk for en sådan jordbrugsmæssig, økonomisk eller lignende interesse, der normalt ikke kan begrunde en dispensation.”

Nævnet ændrede herefter kommunens dispensation til et afslag. Et mindretal på 3 medlemmer stemte for at stadfæste dispensationen.

I den anden sag fra Ringkøbing-Skjern Kommune var der meddelt dispensation til brug af roundup på beskyttede arealer beliggende inden for Natura 2000-området N 74 Husby Klit.

I forbindelse med sagen havde kommunen indhentet en vurdering fra Miljøstyrelsen, der fastslog, at anvendelse af roundup ved de af kommunen forudsatte doseringer ikke udgjorde en uacceptabel risiko for miljøet.

Det fremgik af sagen, at bekæmpelsen af rynket rose med roundup skulle ske som et led i et projekt under EU LIFE-nature, som har til formål at støtte pleje af Natura 2000-områder. Det fremgik af ansøgnings- og godkendelsesmaterialet, at projektet i forhold til bl.a. Husby Klit som et af flere formål skal bekæmpe rynket rose.

Det fremgik videre, at spørgsmålet om brug af roundup var en kendt forudsætning, som måtte anses for at være lagt til grund i forbindelse med projektets godkendelse.

På den baggrund fandt nævnet, at der var tale om, at projektet, herunder spørgsmålet om brug af roundup, var direkte forbundet med Natura 2000-områdets forvaltning, og dermed fritaget for kravet om væsentlighedsvurdering, jf. habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, 2. pkt

Videre fandt nævnet på samme måde som i sagen fra Silkeborg Kommune, at der kunne foreligge helt særlige grunde for at tillade brug af roundup på andre arter end kæmpe bjørneklo.

Nævnet udtalte herefter:

”Nævnet finder, at det i den konkrete sag må tillægges betydelig vægt, at EU-kommissionen netop har valgt at godkende et projekt til forbedring af udpegningsgrundlaget i et Natura 2000-område,
fuldt ud bekendt med, at det til gennemførelse af projektet er muligt at anvende roundup/glyphosat.

Nævnet lægger videre vægt på hensynet til en effektiv bekæmpelse af de invasive arter, som er i færd med at fortrænge områdets udpegningsgrundlag. Nævnet finder således, at bekæmpelse af rynket rose med round-up har en naturforbedrende funktion.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at kommunen har oplyst, at maskinel rydning kan forårsage ødelæggelser i udpegningsgrundlaget, og at afgræsning i hvert fald i visse områder er vanskeligt gennemførligt eller uhensigtsmæssigt.

Nævnet lægger endelig vægt på, at der efter nævnets opfattelse er tale om et helt ekstraordinært forsøgsprojekt, der blandt andet har til formål at undersøge effekten af brug af round-up mod rynket rose. Dette bevirker også efter nævnets opfattelse, at præcedensvirkningen af en dispensation i den konkrete sag vil være minimal.”

Et enigt nævn stadfæstede herefter kommunens dispensation.

Afgørelserne ligger i forlængelse af afgørelser truffet af det tidligere Naturklagenævn, der i 2009 (NKO nr. 510) udtalte, at en anden invasiv art, kæmpe bjørneklo, bør fjernes med den mest effektive og hensigtsmæssige måde, også hvis dette betyder brug af kemiske bekæmpelsesmidler. I afgørelsen havde Naturklagenævnet bl.a. lagt vægt på, at kæmpe bjørneklo var omfattet af dagældende lov om bekæmpelse af bjørne klo, ligesom arten, som den eneste art var undtaget fra den såkaldte ”pesticid-aftale” mellem statslige og kommunale myndigheder om udfasning af brugen af pesticider.

Afgørelse af 12. december 2016, j.nr.: NMK-510-00857, klageID: 89238
Afgørelse af 12. december 2016, j.nr.: NMK-510-00873, klageID: 90156


• Naturbeskyttelseslovens § 3
• Rynket Rose
• Glansbladet hæg
• Dispensation