Hvordan behandler nævnet din klagesag?

En sags behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet afhænger af sagens karakter og sværhedsgrad. Visse sagsbehandlingskridt er altid de samme. Disse er nærmere beskrevet her.

Oprettelse:
Når en klage modtages i Miljø- og Fødevareklagenævnet, bliver der oprettet en sag i nævnets journalsystem.

Sagens parter orienteres om Miljø- og Fødevareklagenævnets sagsbehandlingstid, om persondataloven og om frist for fremsættelse af yderligere bemærkninger til sagen.

Screening:
Sagen bliver herefter gennemgået af en sagsbehandler som først undersøger, om klagefristen er overholdt, om klager er klageberettiget, og om klagen vedrører spørgsmål, som er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence.

En klage bliver afvist, hvis klagefristen ikke er overholdt, hvis klageren ikke er klageberettiget, eller hvis klagen vedrører spørgsmål, som ikke kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Hvis klagefristen er overholdt, klager er klageberettiget og klagen vedrører forhold, som kan påklages til nævnet, vil sagen blive fordelt til en sagsbehandler, der skal færdigbehandle sagen.

Høring:
I de fleste tilfælde modtager Miljø- og Fødevareklagenævnet klagen og sagens akter direkte fra den myndighed, der har truffet afgørelsen. Som oftest har myndigheden allerede ved fremsendelse af sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet skrevet sine bemærkninger til klagen. I så fald vil det som udgangspunkt ikke være nødvendigt at høre myndigheden yderligere.

I nogle tilfælde er det nødvendigt at høre den myndighed, der har truffet afgørelsen. Når Miljø- og Fødevareklagenævnet sender en sag i høring, orienteres klager og eventuelle andre parter, som nævnet er bekendt med, om høringen. Myndigheden vil samtidig blive bedt om at sende kopi af høringssvaret til de involverede parter. Der vil typisk blive fastsat en frist på 4 uger for at fremsende bemærkninger til myndighedens høringssvar.

I nogle sager er det nødvendigt, at nævnet eller sekretariatet besigtiger det sted, som sagen omhandler. Hvis det er tilfældet, bliver sagens parter orienteret om besigtigelsen og inviteres til at deltage.

Afgørelse:
Miljø- og Fødevareklagenævnet er inddelt i ni afdelinger, der udgøres af en formand, der udpeges af erhvervs- og vækstministeren, to medlemmer, der udpeges af landsretterne blandt retternes medlemmer, samt to sagkyndige i henholdsvis industriforhold, jordforureningsforhold, grundvands- og vandforsyningsforhold, jordbrugsforhold, marine forhold, ferskvandsforhold, fødevareforhold, veterinærforhold eller 4 læge medlemmer, der udpeges af Folketinget.

Det fremgår af lovgivningen, hvilken nævnsafdeling, der skal behandle en bestemt sagstype. Formanden kan i særlige tilfælde beslutte, at en sag skal behandles i en anden nævnsafdeling end den, der måtte fremgå af den øvrige lovgivning. Fremgår det ikke entydigt af den øvrige lovgivning, hvilken nævnsafdeling der skal behandle sagen, beslutter formanden sagens placering i en af nævnets afdelinger og kan også i særlige tilfælde beslutte, at sagen skal behandles af flere af nævnets afdelinger i fællesskab.

Formanden kan desuden beslutte, at behandlingen af en sag kræver, at nævnet tiltrædes af et eller flere yderligere sagkyndige medlemmer, der ad hoc beskikkes.

Nævnets formand kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og i sager, hvor afgørelsen alene beror på en juridisk vurdering.

Afgørelsen sendes til de parter, som har været involveret i sagens behandling ved Miljø- og Fødevareklagenævnet.