Miljøvurderingsloven

Det overordnede formål med miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til, at myndigheder inddrager og overvejer miljøhensyn i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af planer (og programmer), der kan påvirke miljøet væsentligt.

Miljøvurderingsloven trådte i kraft i 2004 og har baggrund i et EU-direktiv. Loven bestemmer, at en myndighed, der tilvejebringer en plan (f.eks. en lokalplan eller en kommuneplan) omfattet af lovens § 3, stk. 1, samtidig skal udarbejde en miljøvurdering, hvis planen kan have væsentlig indvirkning på miljøet. Planer omfattet af de kategorier, der er oplistet på lovens bilag 3 eller 4 skal som udgangspunkt miljøvurderes.

Kendetegnende for miljøvurderingsloven er, at den fastlægger de proceduremæssige mindstekrav, som en myndighed skal iagttage under udarbejdelsen af miljøvurdering eller forud for en afgørelse om ikke at tilvejebringe en miljøvurdering. Loven indeholder f.eks. krav til offentliggørelse, inddragelse og høring af borgere og relevante myndigheder, krav til indholdet af en miljørapport, udarbejdelse af en sammenfattende redegørelse mv.

Bestemmelserne i miljøvurderingsloven skal ses i sammenhæng med VVM-reglerne, således at miljøvurderingsloven regulerer procedurerne på det overordnede niveau (f.eks. en plan for et erhvervsområde), mens VVM-reglerne vedrører nærmere konkretiserede projekter (f.eks. en bestemt industrivirksomhed).